Hvis græsset har vokset sig meget højt, er det bedre at klippe det af flere omgange. Foto: Torben Klint
Hvor meget pleje kræver en græsplæne?
Mange haveejere er af den opfattelse, at haven bliver nem og knap så tidskrævende at holde, hvis bare man planter græs over det hele. Men faktisk kræver det en del arbejde at få en flot græsplæne – mere end at holde et staudebed, en køkkenhave eller en terrasse.
Den opmærksomhed, du med fordel kan give din græsplæne, er:
- Klip græsset 1 gange om ugen fra april til sidst i oktober.
- Skær kanten langs plænen af 1-2 gange om året.
- Vand græsset i tørkeperioder, hvis der ikke er vandingsforbud.
- Giv græsset gødning og evt. kalk, hvis jordens pH-værdi er for lav.
- Riv græsset igennem en gang om året for at kradse plænens filtlag op og evt. fjerne mos.
- Riv visne blade væk fra plænen om efteråret, eller klip bladene i små stykker med plæneklipperen.
Hvis du vil have en nemmere græsplæne, kan du sagtens lade dele af den vokse vildt. Det giver mere diversitet i haven og bedre betingelser for smådyr og insekter. Du kan eventuelt lave et afgrænset areal, hvis du synes haven kommer til at se for rodet ud.
Hvordan er det bedst at slå græs?
Græsset skal klippes/slås ca. 1 gang om ugen i vækstsæsonen. Det vil normalt sige fra april til sidst i oktober. Sæsonen afhænger af vejret. Et mildt forår eller efterår kan godt forlænge sæsonen.
Græsset har bedst af kun at få taget toppen og bør derfor ikke klippes kortere end 3-4 cm. På den måde bliver det mere livskraftigt og kan fx bedre klare sig i konkurrencen med ukrudt og mos. Derfor er det en dårlig idé at forsøge at spare tid på græsslåningen ved at klippe græsset meget kort. Det stresser græsset og svækker rodnettet. Resultatet kan blive grimme gule pletter samt mere mos og andet ukrudt.
I foråret og efteråret skal græsset helst ikke klippes kortere end 4 cm. Ved at bevare lidt længde har det mulighed for at udnytte det mere sparsomme dagslys og er samtidig bedre beskyttet mod frost.
Hvis græsset er blevet meget højt, fx mens du har været på ferie, er det bedre at klippe det af flere omgange. Så undgår du også, at det afklippede græs lægger sig som en dyne oven på plænen. Indstil plæneklipperen til 5-6 cm ved første klipning, og herefter 3-4 cm ved næste klipning.
Du får det bedste klipperesultat, hvis plæneklipperens skær er skarpt.
Hvordan afretter du kanterne på græsplænen?
Langs græsplænens kanter vil græsset efterhånden vokse ind i bedene eller hen over belægningernes kanter. Skær derfor græskanterne af mindst 1 eller 2 gange i løbet af sæsonen med en spade. En lidt langhåret græsplæne se komme til at se ganske velplejet ud, hvis blot kanterne er rettet pænt af.
Du kan spænde en snor ud, der hvor kanten skal skæres. På den måde sikrer du dig, at den bliver lige. Sæt hernæst spaden lodret ned og vip græstørven op. Græstørven kan du derefter putte i kompostbunken.
Det er vigtigt, at du får styr på græskanten, inden de fx vokser ind i bedene, så du undgår at bruge lang tid på at luge det ud igen.
Hvis du lægger en række fliser rundt om bedene, er det lettere at holde kanten ved lige ved at lade plæneklipperens ene hjul køre på fliserne. En sådan løsning kræver selvfølgelig en æstetisk overvejelse og klæder ikke nødvendigvis alle haver.
En anden mulighed er lægge cortenstål i kanten af bedene. Det giver en god afgrænsning, er mindre massivt end fx fliseløsningen og sikrer dig mod, at der vokser græs ind i dit bed. Læs mere om cortenstål her.
Er det nødvendigt at vande en græsplæne?
Græsset bliver gult og vissent i tørkeperioder om sommeren. Men det dør ikke og vil næsten altid komme sig igen, når der kommer regn. Det er derfor ikke nødvendigt at vande plænen.
Hvis du vil slippe for, at græsset visner, skal plænen vandes og helst inden græsset begynder at gulne. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt med mindst 20 mm vand ad gangen, dvs. 20 liter pr. kvadratmeter.
Vær opmærksom på, at hyppig vanding af græsplænen kan have en mærkbar effekt på din vandregning. Er det muligt at bruge opsamlet regnvand til havevandingen, kan du vande med god samvittighed.
Græsplænen har godt af at blive gødet mindst 1 gang årligt. Du kan vælge både at bruge organisk eller uorganisk gødning. Arkivfoto.
Skal en græsplæne have gødning?
En græsplæne har godt af at få gødning mindst 1 gang om året. Især hvis du river det afklippede græs sammen eller har en græsopsamler på græsslåmaskinen. Det gør nemlig, at der fjernes naturlige næringsstoffer fra græsplænen.
En god indikation på, at plænen mangler gødning, er at mos og andet ukrudt begynder at tage over.
Nogle græsslåmaskiner har den funktion, at de klipper græsset i små stykker og spreder det på plænen under klipningen (kaldes multi- eller bioklip). Det betyder, at man ikke behøver at rive eller samle det afklippede græs sammen, men at det bliver liggende og nedbrydes på stedet.
Der findes mange forskellige gødningstyper og -muligheder, både uorganiske og organiske.
Uorganisk gødning
Uorganisk gødning er almindelig kunstgødning, ofte også kaldet NPK-gødning. Blandingsforholdet mellem N (nitrogen/kvælstof), P (fosfat) og K (kalium) har betydning for, hvor godt gødningen virker på græsset.
Blandingen af N-P-K skal helst være 12-5-14 eller 14-3-18. Det vil sige, at der er meget kvælstof og kalium og væsentligt mindre fosfat.
Kunstgødning har korttidsvirkning. Derfor er det bedst at gøde i små mængder flere gange gennem sæsonen med start i marts. Vent gerne til slut maj med at gøde. Behovet for gødning afhænger også af græssorten.
Organisk gødning
Organisk gødning stammer fra dyr, fx køer, høns eller heste. Der findes organiske gødninger til græsplæner i pilleform, som er lige så lette at sprede som kunstgødning. Organisk gødning er mere langtidsvirkende end kunstgødning og skal derfor kun spredes én gang, fx i april.
Gødningen spredes enten med hånden eller med en gødningsspreder - en lille vogn på hjul med huller, som fordeler gødningen jævnt over plænen.
Urea
Urea er en organisk kvælstofforbindelse. Det bruges nogle gange til glatførebekæmpelse som erstatning for vejsalt, men kan det også bruges som gødning til græsplænen. Da urea har et højt indhold af kvælstof, skal være varsom med at gøde for meget. Brug maksimalt 1 kg. Urea pr. 100 m2 græsplæne.
Urea har den fordel, at det hurtigt optages gennem græsstråene og græsrødderne. En gul græsplæne bliver derfor hurtigt grønnere.
Kompost
Kompost har et højt næringsindhold og kan derfor bruges som organisk gødning til græsplænen 1 gang om året. Kompost strøs ud i et tyndt lag på hele plænen lige efter den første slåning, typisk i april, og rives ned mellem stråene fx med en løvrive.
Har du ikke selv kompost i haven, kan det på mange genbrugsstationer hentes gratis i foråret.
Kalk
Græsplænen kan også have brug for at få tilført kalk. Kalken hæver jordens surhedsgrad (pH), og det giver græsset bedre vækstbetingelser. Hvis jorden er for sur, vil græsset trives dårligt, og der vil komme meget mos i plænen. Det bedste tidspunkt at kalke på er i marts eller april.
Inden du kalker plænen, bør du tjekke, om den overhovedet har brug for kalk. Tjek jordens pH-værdi, fx med lakmuspapir, og giv kun kalk, hvis værdien er under 7. Den bedste pH-værdi er netop 7, så pas på ikke at strø for meget kalk ud.
Uanset, hvilket produkt eller middel der bruges, så skal brugs- og doseringsvejledningen altid overholdes. Bruger du for meget gødning eller gøder for ofte, får græsset for meget næring og i værste fald går ud.
Hvad kan du ellers gøre for at pleje græsplænen?
I alle lidt ældre plæner er der i bunden et tykt filtet lag af græsrødder, som holder på vandet og beskytter plænen mod at blive slidt, når man færdes på den.
Med tiden kan dette filtlag imidlertid blive så tykt, at vandet og gødningen får svært ved at trænge ned til græssets rødder.
Græsplænen kan også blive ramt af svampesygdomme, såsom sneskimmel. Sneskimmel opstår typisk om vinteren, da svampearten trives, når det er fugtigt og koldt. Det giver sig til kende som uregelmæssige gule cirkler eller kan ligne spindelvæv.
Både et for tyk filtlag og sneskimmel kan forebygges ved at du 1 gang årligt kradser godt op i det filtede lag med en rive, så der kommer luft ned til græsrødderne.
Et godt tidspunkt for dette arbejde er maj eller september. Det er også en god idé at gå plænen igennem med en greb og stikke et tæt mønster af lodrette huller i den.Er plænen angrebet af sneskimmel bør du undgå at gøde for kraftigt om efteråret. Slemme angreb kan behandles med jernvitrol, som du vander de angrebne områder med.
Fjern visne blade om efteråret
Hvis du har mange store træer i haven, kan græsplænen om efteråret blive dækket af et tykt lag blade, og under bladene er der altid en høj luftfugtighed, hvor diverse skimmelsvampe trives, og de angriber de enkelte græsplanter, som en græsplæne består af. Derfor bør du rive de visne blade sammen og smide dem ind under buske og træer eller på komposten.
Hvis der kun ligger et tyndt lag blade på plænen, behøver du ikke at rive dem sammen. Her kun evt. køre hen over dem med plæneklipperen, så de bliver klippet i små stykker, der lettere kan formulde.
Topdressing
Løsningen på en ujævn eller hullet græsplæne er topdressing - en blanding af muld og sand. Se her, hvordan du kan lave det selv, og hvordan det skal bruges, så du igen kan få en flot og plan græsplæne.
Det er mest optimalt at ’topdresse’ plænen i sensommeren.
Bland 2 dele kompostmuld med 1 del sand. Dette blandingsforhold passer godt til den gennemsnitlige plæne.
Er din jord meget lerholdig, kan det være en god idé at bruge mere sand i blandingen, så den består af 1 del kompostmuld og 1 del sand. Er din jord omvendt meget sandet, kan du bruge 4-5 dele kompostmuld til en 1 del sand.
Andre problemer med græsplænen
En græsplæne kan med tiden få problemer med fx mos, ukrudt, visne pletter, huller, muldvarpe og mosegrise, selvom du løbende plejer den. Har du problemer i græsplænen, skal der en ekstra indsats til, før plænen atter står flot.
Hvis du har problemer med mosegrise eller muldvarpe, bør du overveje, om du kan lære at leve med dem og blot rette skaderne efter dem op løbende, eller om du vil forsøge at bekæmpe dem.
Podcast: Mig og min have
Episode 2: Græsplænen
I denne episode besøger vi greenkeeper Martin Nilsson hos Københavns Golfklub i Dyrehaven og hører hvordan de får golfbanen til at stå smukt. Vi får også tips til græsplæner med andre formål end en VM-kvalificering fra Jesper Corfitzen, haveekspert i Videncentret Bolius.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
