Har du planer om at anlægge en græsplæne? Se her hvordan Bolius´ haveekspert sår græs.
Hvilken type græsplæne skal du vælge?
En græsplæner er ikke bare en græsplæne. Der findes nemlig mange forskellige græsfrøblandinger, der passer til forskellige typer plæner og voksesteder. og du kan også vælge at lægge rullegræs.
Før du går i gang med at anlægge en ny græsplæne, er det værd at overveje, hvad græsplænen skal bruges til, og hvilken type plæne du ønsker dig. Skal plænen fx være robust, så den kan tåle vild leg og fodbold, eller drømmer du om en fin og sirlig plæne uden mos, kløver og bellis?
Overvej også, hvilken type plæne der passer til huset og den stil, du har i haven. Hvis du bor i et idylisk hus på landet eller en ældre murermestervilla og ønsker dig en romantisk have fyldt med blomster, vil en lidt ujævn plæne med bellis, ærenpris og mælkebøtter passe fint til stilen. Bor du derimod i et hus med en minimalistisk, moderne arkitektur og en have med få præcise elementer og beplantninger, vil en ren grøn og ukrudtsfri plæne måske være mere passende.
En plan, grøn græsplæne er alt andet lige mere tidskrævende at passe. Til gengæld kan den give haven et stilrent look.
Hvilke forhold spiller ind, når du skal anlægge eller så en ny græsplæne?
Der er en række forhold, du bør tage højde for, når du anlægger en ny græsplæne:
- Hvordan er jordbundsforholdene?
- Hvor meget sol og skygge vil plænen få?
- Skråner grunden, eller er den lige?
- Hvordan vil du gerne have plænen til at fremstå?
- Hvor meget vedligeholdelse vil du lægge i den?
Du bør i udgangspunktet vælge plæne ud fra jordbundsforholdene, der hvor den skal anlægges, dvs. om jorden fx er meget leret eller sandet. Se også på plænens placering. Ligger plænen i meget skygge fra huset eller træer og beplantning på grunden, så græsset ikke har så gode vækstbetingelser, eller ligger den i bagende sol det meste af dagen, så græsset bliver svedet i højsommeren?
Det kan også have betydning, om grunden skråner. På selve skråningen har vandet tendens til at løbe af, så græsset ikke får nok vand, mens græsset i lavningen derimod får for meget vand, fordi vandet samler sig her.
Der kan også være forhold i haven, der vil have så stor betydning for græssets vækstbetingelser, at du fx bør undgå at så græs på udvalgte steder, sørge for at jævne terrænet før såning, forbedre jorden eller bruge en særlig slags græsfrø.
Ønsker du et mindre ensartet udtryk, kan du dele haven op i zoner og så forskellige typer græs. Det kan fx være oplagt at anlægge en plæne med et kultiveret udtryk nær hus og terrasse, og lade en mere vild og frodig plæne, der er lettere at passe, skyde op længere væk fra huset. Et stykke vild plæne vil give en større diversitet i haven og skabe bedre betingelser for havens smådyr og insekter.
Mikrokløver hjælper med at holde plænen grøn hele året. Arkivfoto.
Hvilke græsfrø skal du vælge?
Stort set alle græsfrøblandinger, du kan købe, er sammensat af flere sorter. Ved at blande de forskellige græssorter kan man give græsplænen forskellige egenskaber og samtidig sikre, at græsset vil udvikle sig til en pæn og ensartet plæne, selvom vækstforholdene ikke er ens i hele plænen. Nogle græsarter vil fx kunne trives i skygge, mens andre trives bedst i fuld sol.
Du kan også købe frøblandinger, som ud over græsfrø indeholder en lille kløverart (mikrokløver). Denne kløverart er ikke særlig synlig i plænen men sørger for, at græsset er grønt hele året – også i perioder, hvor det er meget tørt. Kløveren tilfører desuden næring til plænen, da den omdanner kvælstof i luften til gødning, som græsset kan udnytte.
Du kan som regel regne med, at der er en sammenhæng mellem prisen på græsfrøene og deres kvalitet.
Billige frøblandinger indeholder ofte mange frø med dårlig spireevne. Der er derfor ikke meget sparet ved at købe billige frø, hvis du er nødt til at efterså, fordi en del af frøene aldrig spirer. Desuden risikerer du at få mere lugearbejde, fordi ukrudtet lettere kan gro, hvis der er bare pletter i græsplænen.
Hvornår er det bedste tidspunkt at anlægge en græsplæne?
Græsfrø spirer bedst, når jorden er let fugtig, og temperaturen er over 10 grader. Jorden må hverken være for våd og klæbrig eller for tør og støvende. Det bedste tidspunkt at så græs er derfor om i august/september, hvor jorden er varm efter sommeren, og hvor det ofte regner, så jorden ikke tørrer ud.
Du kan også sagtens så græs om foråret. Græsfrøene vil dog spire lidt langsommere, fordi jorden stadig er kold, og du skal være indstillet på at skulle vande græsset mere i løbet af foråret og om sommeren, hvis jorden tørrer ud på grund af mangel på regn.
Beregner: Så mange kilo græsfrø skal du bruge, når du sår græs
Med Videncentret Bolius’ beregner nedenfor kan du få et bud på, hvor mange kg græsfrø du skal bruge, når du skal anlægge en ny græsplæne. Producenten vil altid angive græsfrøenes præcise dækkeevne.
Prisen på frø svinger mellem producenter og forhandlere, men beregneren tager udgangspunkt i en kilopris på 80 kroner.
Hvordan anlægger du en ny græsplæne?
Forudsætningen for at få en smuk og grøn græsplæne er, at du forbereder jorden grundigt, før du sår græs.
Hvis du skal anlægge en ny have på en byggegrund, vil jorden ofte være hård og sammenpresset efter de entreprenørmaskiner, der har kørt på den under byggeriet. Det kaldes også, at jorden har traktose. På sådan en jord vil græsfrøene have svært ved at spire, fordi jorden er for tætpresset og derfor ikke kan indeholde tilstrækkeligt med vand og luft. Græsrødderne vil også have svært ved at trænge igennem den hårde jord.
Også i en ældre have, hvor du ønsker at anlægge en ny græsplæne eller udskifte en gammel græsplæne med en ny, er det nødvendigt at forberede jorden, før du sår nyt græs. Afhængigt af forholdene kan en fræsning af den eksisterende jord være nok, inden der lægges ny muldjord.
Sådan anlægger du en græsplæne:
- Fræs eller grub først jorden igennem, så den bliver løs og luftig.
- Giv jorden et nyt lag muld blandet med grus og kompost eller gødning, og bland det godt med det øverste jordlag.
- Fordel jorden jævnt over hele plænen, og træd den til for at undgå større sætninger.
- Ret jorden af, så den bliver plan, og riv den grundigt igennem.
- Spred en passende mængde græsfrø jævnt over hele arealet. Det står som regel på pakken, hvor mange gram pr. kvadratmeter, man skal så.
- Riv jorden igennem igen, så frøene blandes med jorden.
- Troml jorden, så den bliver fast, og frøene får god jordkontakt.
Fræsning eller grubning af jorden
Første skridt i jordforbedringen er en såkaldt grubning. Jorden gennemskæres og løsnes i en dybde på mindst 20 cm og vendes, så den bliver løs og luftig. Hvis jorden har traktose, skal den løsnes helt ned i en dybde på 70-80 cm. Her kan det være en god idé at søge rådgivning hos en anlægsgartner om, hvordan du griber det an.
Hvis du har et mindre areal og ikke skal så dybt i jorden, kan du måske klare arbejdet selv med en stor, stærk havefræser. Grubning udføres af fx en anlægsgartner eller entreprenør, hvis du skal have bugt med traktose. En almindelig havefræser kan ikke fræse dybt nok.
Hvis jorden i haven er tung lerjord, er det en god idé at fræse jorden om efteråret og lade den ligge brak om vinteren. Når jorden fryser, vil det hjælpe med at løsne den, så den bliver lettere at arbejde med næste forår.
Jordforbedring
Hvis jorden er dårlig og mangler muld, er det en god idé at blande det øverste lag jord med ny muldjord, kompost og sand. Brug en fræser, en greb eller en kultivator til at blande jorden. Sandet fungerer som dræn, så vandet hurtigere kan ledes væk, og græsset får bedre vækstbetingelser. Især lerjord har godt af at blive blandet med sand.
Fyld huller og jævn ud inden såning af græsplænen. Arkivfoto.
Forebyg sætninger
For at undgå at græsplænen sætter sig og der dannes lunker, skal jorden trædes til. På en mindre plæne er det nemmest at gøre med fødderne, hvor du med små skridt trykker jorden til. På et større areal kan en tromle bruges, men den får ikke de små lunker med, og der skal derfor oftest efterfyldes med muld efter en sæson eller to.
Ret jorden af
Jorden skal rettes af, så den nye græsplæne bliver fin og plan. Det skal du gøre af hensyn til plænens udseende, men også for at gøre det lettere at slå græsset med plæneklipperen.
For at få plænen helt plan kan du evt. spænde snore ud, så du har noget at sigte efter. Sørg for, at plænen har et fald, så regnvand vil løbe væk fra huset.
Fyld huller med jord, og ret forhøjninger og buler i jorden ud. Brug en rive til at jævne jorden ud med. Når jorden er jævn, kan du foretage den sidste afretning ved hjælp af en lang metalstige, som du trækker hen over jorden.
Når jorden er helt plan, skal du rive den grundigt igennem, så du fjerner sten, rodrester og mindre grene. En god tommelfingerregel er, at jorden skal ligne brødkrummer. Nu er jorden klar til at bliver sået til med græsfrø.
Hvordan sår du græs?
Når det gælder såning af græs, skal du fordele græsfrøene i jævnt. Hvis du ønsker et meget fint og ensartet resultat, kan du leje en såmaskine hos en frøforhandler eller hos en materieludlejning. Du kan også inddele området i firkanter ved hjælp af snore, så det bliver lettere at fordele græsfrøene jævnt over hele arealet.
Groft sagt skal der spire et græsfrø pr. cm2. Det svarer til et forbrug på ca. 3 kg græsfrø til 100 kvadratmeter. Dog kan det variere fra produkt til produkt, så følg altid vejledningen.
Når du har spredt græsfrøene på arealet, skal jorden rives let igennem, så frøene bliver blandet med det øverste jordlag.
Til sidst tromles jorden med en havetromle, som du kan leje i et byggemarked. Tromlingen gør, at jorden bliver mere jævn og fast at køre på, så du ikke pløjer den op, første gang du slår græsset med plæneklipperen. Desuden betyder tromlingen, at frøene får god kontakt med jorden.
Hvordan anlægger du en ny græsplæne med rullegræs?
En hurtig måde at etablere en ny plæne på er at bruge rullegræs. Allerede efter ca. 14 dage må græsset betrædes. Resultatet kan blive mindst lige så godt som en sået græsplæne. Forudsætningen for en fin plæne er også her, at jordarbejdet er i orden. Du skal følge præcis de samme retningslinjer for forarbejdet, som hvis du skulle så.
Ulempen ved rullegræs er, at det er en væsentligt dyrere løsning end at så plænen til med græsfrø.
Det bedste tidspunkt at anlægge en græsplæne med rullegræs er maj eller august. Rullegræsset leveres i ruller og bør lægges inden for 2 dage, så det ikke tørrer ud. Du må ikke overdække rullerne med plastik eller en presenning.
Med rullegræs slipper du for at skulle vente på, at græsset vokser op. Til gengæld er det en del dyrere end at plante græsfrø. Arkivfoto.
Hvordan passer du en nysået græsplæne?
Undlad at vande frøene, lige efter at de er sået. Du risikerer nemlig, at de flyder væk med vandet, og så er hele dit omhyggelige arbejde med at sprede dem jævnt spildt.
Hvis jorden er tør, skal du vande den et par dage, før du sår, så vandet kan nå at trække væk fra jordoverfladen. Jorden skal være fugtig, ikke drivvåd, når græsset sås. Du må heller ikke gøde det nyspirede græs, for så risikerer du at svide det.
Det tager normalt 1-4 uger, før man ser de første grønne spirer, hvis temperaturen ellers er rigtig, og græsset får tilpas med vand. Det kan også godt tage endnu længere tid, så det gælder om at væbne sig med tålmodighed.
Når først græsset er spiret, går det som regel hurtigt, og inden du får set dig om, har du en grøn græsplæne. På dette tidspunkt er det en god idé at gå en runde og få rettet kanterne præcist af. Det er nemmest at fjerne græs, der spirer uden for græsplænens areal, inden det har fået godt fat i jorden.
Når først græsset er spiret, kan du vande det forsigtigt med en spreder, hvis jorden er ved at tørre ud.
Hvornår kan du slå en nyanlagt græsplæne første gang?
Det er vigtigt at give den nye græsplæne ro, så den kan etablere et godt rodnet. Derfor bør du først slå græsset, når det er mindst 8 cm langt. Første gang skal græsset kun klippes ned til omkring 4-5 cm.
Når du har slået græsset første gang, kan du så småt begynde at tage plænen i brug. Vent med at bruge plænen til voldsom leg og boldspil, til græsset er blevet mere robust efter et par måneder.
Græsplænens historie
Græsplæner har været kendt siden 1800-tallet. De første plæner blev anlagt ved de store herregårde i Wales og England, hvor det på dette tidspunkt blev moderne med store, romantiske og parklignende haver. Tidligere havde havemoden være præget af de franske renæssancehaver, der var kendetegnet af masser af sirlige og præcist anlagte blomsterbede, omkranset af klippet taks og buksbom i finurlige mønstre og adskilt af grusstier.
Med den engelske have ville datidens havearkitekter opnå et helt andet udtryk. Haverne skulle ligne en romantisk udgave af naturen med store beplantninger og skovbryn adskilt af store grønne plæner. Græsplænen skulle efterligne de åbne strækninger med græssende får, som hørte til det engelske landskab.
I de engelske herregårdshaver blev græsplæner brugt til at skabe smukke forløb og storslåede udsigter ud over de store parklignende haver. Plænerne var oplagte til romantiske spadsereture. Senere begyndte man også at bruge de fine og velholdte græsplæner til sport. Græsplæner blev hurtigt meget populære og blev med tiden indført i haver i de øvrige europæiske lande.
I dag er græsplænen blevet et næsten uundværligt element i de fleste villahaver. Plænen er ofte det allerførste, der bliver anlagt i en ny have.
Podcast: Mig og min have
Episode 2: Græsplænen
I denne episode besøger vi greenkeeper Martin Nilsson hos Københavns Golfklub i Dyrehaven og hører hvordan de får golfbanen til at stå smukt. Vi får også tips til græsplæner med andre formål end en VM-kvalificering fra Jesper Corfitzen, haveekspert i Videncentret Bolius.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
