Din almindelige husforsikring dækker langt de fleste skader, hvis skaderne sker som følge af et skybrud. Men du skal stadig selv gøre en indsats for at begrænse skaderne.
Definition af skybrud
DMI definerer et skybrud som et regnvejr, der giver over 15 mm nedbør på højst 30 minutter. Forsikringsselskabernes definition er en smule anderledes; nemlig mindst 15 mm nedbør på højst 30 minutter. Nogle selskaber har desuden en meteorologisk definition af, hvad de betragter som et tilstrækkeligt kraftigt skybrud, nemlig 30-50 mm regn i løbet af 24 timer eller 1-2 mm regn i minuttet.
Husforsikringen dækker almindeligvis skader forårsaget af skybrud, som opstår, fordi vandet ikke kan komme væk via de afløb, som vandet normalt skulle komme væk ad.
Skybrud kan godt optræde over større områder, men kan også optræde som meget lokale fænomener, der smider, hvad der svarer til en måneds normalnedbør på meget kort tid for derefter at forsvinde igen. Det gør dem svære at forudsige.
Den mest almindelige skadestype i forbindelse med skybrud er nok oversvømmede kældre. Men i ekstreme tilfælde kan boliger og endda hele kvarterer blive sat under vand.
Bliver områder sat under vand, fordi søer eller åer går over deres bredder, eller fordi vandet fra havet bliver presset ind, er det stormflod. Stormflod dækkes ikke af forsikringen. Det er stormflodsrådet, der dækker, såfremt der er vurderet, at der er tale om stormflod.
Hvilken forsikring dækker skader, når nedbøren defineres som skybrud?
Husforsikringen dækker udbedringen af bygningsskader efter skybrud, mens indbo/familieforsikringen dækker skader på indbo. Indbo, fx haveredskaber, dækkes også, selvom det står i kælder eller skur. Derimod dækker ingen af forsikringerne skader på haveanlæg og bed.
Hvordan dækker husforsikringen?
Husforsikring dækker altså vandskader på ejendommen som følge af regn. Men der skal være tale om så kraftigt et skybrud, at utilstoppede og vedligeholdte afløbssystemer ikke kan aflede vandet. Tommelfingerreglen er, at den almindelige husforsikring dækker, hvis vandet ikke kan få afløb, hvor der normalt er afløb.
Det betyder, at husforsikringen også dækker skader, der opstår fordi vandet bliver presset op fra toilettet eller fra gulvafløb. Der er så stort et pres på kloakledningerne, at vandet ikke kan komme væk, og derfor kommer det tilbage og op igennem eksempelvis gulvafløb.
Med en husforsikring får du dækket skader på huset som følge af skybruddet, og mange selskaber dækker desuden også udgifterne til at få pumpet vand væk, så der ikke opstår yderligere skader.
Hvis vandet kommer ind ad kælderdøre og vinduer, fordi afløbet i kælderskakten eller i lyskassen ikke kan lede vandet bort, vil der typisk også være dækning.
Hvis vandet kommer ind i huset, fordi det ikke kan komme væk via vejristene, og derfor står højt på stier, veje og terræn, vil der typisk også være dækning.
Og hvis vandet bliver presset op igennem gulvafløb eller ud af toilettet, vil forsikringen også dække.
Indboforsikring
Dine ejendele dækkes af indboforsikringen, og her er der ikke krav om en bestemt nedbørsmængde, før du kan få erstattet ejendele, som er ødelagt i forbindelse med indtrængende regnvand.
Forsikringsselskaberne dækker som regel ved skader, der er opstået, når vandet ikke kan få afløb, hvor det normalt kan få afløb. Nogle forsikringsselskaber giver også mulighed for at tilkøbe vandskadedækning, der træder i kraft, hvis du oplever skader som følge af kraftig regn. Denne dækning sælges typisk som en slags "udvidet vejrdækning", der fx også dækker opstigende grundvand eller skader fra smeltende fygesne, der ligger utilgængeligt på loftet.
Det kan være temmelig svært at gennemskue, hvordan de forskellige forsikringer helt præcis dækker i bestemte tilfælde. Så er du i tvivl, bør du kontakte dit selskab og bede om en uddybning - hellere før, end efter at skaden er sket.
Skal du selv begrænse skaderne efter et voldsomt skybrud?
Du har faktisk pligt til at begrænse skaderne, hvis det er muligt. Det skal fx ske ved selv at fjerne kostbart indbo fra kælderen, hvis du opdager, at der kommer vand ind.
Hvis du ikke gør en rimelig indsats for selv at begrænse skaderne, kan du risikere, at dækningen begrænses. Dog kræver selskaberne ikke det umulige af dig. Hvis du fx ikke er hjemme, kan du ikke begrænse skaderne.
Kontakt dit selskab hurtigst muligt efter skaden. Er det umuligt at komme igennem, fx fordi mange andre er i samme situation som dig, skal du ikke vente med at begrænse skaderne. Heller ikke selvom det medfører udgifter, som du forventer at få dækket sidenhen.
Forsøg derfor at skaffe pumper, så du kan få vandet væk igen hurtigst muligt - hvis der vel at mærke er steder at pumpe det hen. Har du mulighed for at leje én eller flere affugtere, så du kan komme i gang med at tørre boligen, så gør også det. Dine udgifter vil som udgangspunkt blive dækket fuldt ud, hvis du vel at mærke sørger for at begrænse en skade, som er dækningsberettiget. Du skal sørge for at få kvitteringer på alle udgifter. Husk også at tage billeder af alle skader, og vent med at kassere ødelagt indbo, til du har talt med forsikringsselskabet.
Noter hvor mange timer du selv bruger på at begrænse skaderne. Flere forsikringsselskaber betaler en mindre timeløn for eget arbejde.
Det er ikke et krav, at kælderen er sikret med omfangsdræn. Vand, der trænger ind igennem en utæt kældervæg, vil alligevel sandsynligvis ikke blive dækket, idet en utæt væg er følge af dårlig vedligehold, hvor vand op igennem et gulvafløb er følge af vand der ikke kan komme væk steder, hvor det normalt kan komme væk.
Er dit hus af en eller anden grund særligt udsat for skader i forbindelse med skybrud, kan forsikringsselskabet godt kræve, at du etablerer højvandslukke eller omfangsdræn som betingelse for dækning af visse skader. Et sådant krav vil typisk blive stillet som direkte opfølgning på en skade efter et skybrud.
Kælder, hvor der har stået vand. Den beskadiget del af gipsvæggene er skåret ned og fjernet. Foto: Bolius
Afhænger dækningen af skader efter skybrud af, hvor du bor?
Som hovedregel omfattes alle forsikringskunder af samme basisdækning, der bl.a. dækker skader forårsaget af skybrud. Det er imidlertid ikke det samme som, at du automatisk kan blive kunde i hvilket som helst selskab, du ønsker, eller få dækket alle skader som følge af skybrud.
Eksempelvis har stort set alle forsikringsselskaber de senere år hævet præmierne for at forsikre huse med kælder mod vandskader.
Flere selskaber vil heller ikke dække skader på organiske materialer i kælderen, hvilket betyder, at har man et trægulv i kælderen, kan det ikke forventes, at man får dækket skaderne på det, hvis der kommer vand ind i forbindelse med skybrud. Andre selskaber har stillet krav om højvandslukke. Men begrænsninger i dækningen dækker dog hovedsaligt organiske materialer i bygningen.
Indboforsikringen dækker som regel uden, man har fortaget nogen ændringer i boligen.
Faktum er dog, at forsikringsselskaberne over en bred kam er begyndt at indregne risikoen for oversvømmelser og deraf følgende skader i deres præmier. Derfor vil det ofte blive dyrere for dig at tegne en husforsikring, hvis du bor særligt udsat.
Kan forsikringsselskaberne forudse, om din bolig er særlig udsat for oversvømmelser?
Nogle selskaber skelner relativt groft mellem risikoprofilerne, typisk på postnummerniveau. Andre forsøger at afdække risikoen for skader helt ned på gade- og/eller husnummerniveau og regulerer præmierne herefter.
Der er forskellige steder, hvor der indsamles offentligt tilgængelige data om lavninger, jordbundsforhold og områdets befæstelsesgrad. Ud fra disse oplysninger er det muligt at give en overordnet vurdering af risikoen for oversvømmelser.
Men det spiller naturligvis også ind, om dit hus har kælder, og om du i så fald har installeret pumpebrønd eller højvandslukke.
I teorien vil risikoen over tid være direkte målbar i form af flere vandskader i nogle kvarterer (og huse) end i andre. Det er også primært dén historik, forsikringsselskaberne kigger på, når de udregner forsikringspræmiernes størrelse – eller når de afgør, om de i yderste konsekvens overhovedet vil forsikre din eller andre boliger i det pågældende område.
Men metoden er ikke skudsikker. Skybrud er nemlig ikke bare temmelig uforudsigelige, men ofte også meget lokale hændelser. Derfor er skadeshistorikken ikke altid brugbar, når man skal gætte sig frem til, om et hus er ’vandsikkert’ eller ej. Slet ikke, når såkaldt ’ekstremregn’ bliver stadig mere hyppigt fremover.
Desuden gælder det, at selvom et bestemt område har været udsat for oversvømmelser, kan en grundig, forebyggende myndighedsindsats ofte gøre stedet markant mindre sårbart over for efterfølgende ’vandhændelser’ end andre områder, der aldrig har været under vand.
Derfor er det vigtigt at søge viden om de lokale myndigheders reelle forebyggende indsats, hvis man skal gætte sig frem til, om der er risiko for våde tæer i kælder (eller dagligstue).
Af samme årsag er flere forsikringsselskaber også gået i direkte dialog med kommuner, hvor der findes bebyggelser, der har været udsat for flere oversvømmelser for på den måde at fremskynde tiltag, der begrænser risikoen i fremtiden.
DMI har udviklet et klimaatlas, hvor man kan se, hvordan forventningerne er til fremtidens klima i Danmark. Det er især tiltænkt professionelle, som arbejder med klimaforandringers konsekvenser for blandt andet infrastruktur og boliger. Det er muligt at se den forventede udvikling i nedbør, temperatur og vandstand, og der vil løbende komme nye klimatyper som fx tørke og vind på listen.
Hvad dækker forsikringen ikke?
Langt de fleste husforsikringer dækker ikke skader som følge af indsivende vand fra revner i mure eller skader, som skyldes, at grundvandet står for højt.
Kommer vandet fra en å, eller en sø løber over, så have og hus oversvømmes, vil der heller ikke være dækning fra din husforsikring.
Kommer vandet fra hav, å eller fjord i forbindelse med stormflod, kan stormflodsrådet dække for skaderne.
Tjek dit hus for indsivende vand
Grundvandet står mange steder så højt, at der er øget risiko fx for stående vand i haven, som kan løbe ind i huset via revner i kældervæg eller sokkel. Derfor er der god grund til at tjekke dit hus.
Ved tegn på fugt eller vand, der trænger ind igennem soklen eller kældervæggen, bør du kontakte en murer eller bygningssagkyndig for at få vurderet, hvad der kan gøres, inden skaden bliver for omfattende.
Fugt i en kældervæg giver skimmel, og er det decideret indsivende vand, kan det nedbryde væggen. De synlige tegn er, at maling og puds falder af i flager eller bobler op. For husforsikringen dækker i langt de fleste tilfælde ikke den slags skader.
Forsikringsselskaber skal som udgangspunkt betale vandskader i henhold til en husforsikringens police. Men steder hvor der hyppigt er vandskader, kan borgere blive pålagt at installere fx en pumpebrønd. Foto: Torben Klint
Kan forsikringsselskabet nægte at dække vandskader?
Forsikringsselskaberne kan som udgangspunkt ikke afvise at betale for vandskader, som ifølge husforsikringens police er dækket.
Men der kan være grænsetilfælde, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt der er tale om en pludseligt opstået situation, eller om skaden skyldes længerevarende påvirkning. Det sidste dækkes ikke af en normal husforsikring.
Husk at dokumentere vandskaden ved at tage billeder, inden du begynder på oprydningen. Foto: Bigstock
Hvad skal jeg gøre i tilfælde af risiko eller skader?
Anmeld skaden. Du skal først og fremmest kontakte dit forsikringsselskab over telefonen eller via forsikringsselskabets hjemmeside.
Minimér skaden. Herefter er der en masse praktiske ting, du kan gøre for at minimere skadens omfang. Det kan være at flytte ting op på tørre områder, pumpe vand væk, opstille en affugter, lufte ud osv. Du kan kontakte firmaer, som kan hjælpe dig med disse opgaver.
Dokumentér skaden. Dernæst skal du dokumentere skaden. Tag billeder af ting og af de områder i huset, som er ramt. Smid ikke noget ud, før du har talt med forsikringsselskabet. Beskadigede ting skal måske gemmes, for at du kan dokumentere skaden. Når det er muligt, kan du lave en liste over ødelagte ejendele.
Normalt samarbejder dit forsikringsselskab med bestemte skadeservicevirksomheder, som du efter aftale med forsikringsselskabet kan kontakte. Forsikringsselskabet vil som regel dække udgifterne til denne hjælp, men det skal du huske at spørge forsikringsselskabet om.
Hvis du overvejer at vælge en anden skadeservice, bør du sikre dig hos dit forsikringsselskab, at regningen vil blive dækket alligevel. Det kan du nemlig ikke være sikker på.
Der er flere forsikringsselskaber, der dækker den arbejdstid, du har lagt i at selv tørre op mv. Der betales omkring 80 kr. i timen for eget arbejde.
Følgende bør du få styr på hurtigt efter vandets indtrængen:
- Hvis skybrud indtræder, og fx din kælder fyldes med vand, skal du rent praktisk allerførst redde alle de ting, som du kan.
- Få ejendelene op fra kælderen og stil dem et tørt sted.
- Hvis du stiller dem på et tørt sted indenfor, skal du sikre dig, at dryppende eller sivende vand fra ejendelene ikke ødelægger gulvet. Stil tingene på et klinkegulv, et cementgulv eller lignende.
- Kontakt forsikringsselskabet og tag billeder af dine beskadigede ejendele. Smid ikke noget væk, før du har dokumenteret skadens omfang over for forsikringsselskabet.
- Når du har reddet det, som reddes kan, skal du forsøge at fjerne vandet og eventuelt bagefter få opstillet en affugter. Kan du ikke fjerne vandet selv, kan du efter aftale med forsikringsselskabet om at få hjælp fra en skadesservicevirksomhed.
- Husk at hvis der er tale om kloakvand, er det vigtigt, at du ikke kommer i kontakt med vandet. Det kan være fyldt med bakterier. Brug gummihandsker og gummistøvler.
Hvordan klager jeg over forsikringsselskabets afgørelser?
Hvis du er utilfreds med en afgørelse fra dit forsikringsselskab, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring.
Du kan selv se de enkelte afgørelser på sager på Ankenævnets hjemmeside.
Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden?
Der er i nyere tid sket en ændring af nedbøren i Danmark. Det gælder både, hvornår den falder og i hvilke mængder. Meget tyder på, at der vil komme mere ekstreme former for nedbør. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC kan vi i Danmark frem til 2100 forvente:
- At den samlede regnvandsmængde vil stige med 10-15 procent.
- En stigning i nedbøren om vinteren på 25 procent. Samtidig forventes et mindre fald i nedbøren om sommeren.
- Situationer med meget kraftig nedbør om efteråret, cirka 3 gange flere end hidtil.
- At grundvandet vil stå 1,5-2 meter højere end i dag.
- Stigende temperaturer med en årlig gennemsnitstemperatur, der er 3,6 grader højere end i dag.
Fortsætter tendensen med hyppigere regnskyld, vil forsikringspræmien formentlig stige. Foto: Arkiv
Flere individuelle vurderinger
Der vil sandsynligvis også komme flere individuelle vurderinger af huse (mikrotarifering). Det betyder, at huse i risikoområder eller huse, som ikke opfylder forsikringsselskabernes krav til standard og materialer, individuelt vil blive pålagt en højere præmie.
Ikke alle selskaber benytter mikrotarifering, men de, der gør, oplyser, at det redskab i højere grad vil blive taget i anvendelse. Det er skidt for husejere, som hyppigt oplever oversvømmelser, men det betyder samtidig, at husejere i ikke-truede områder i mindre omfang end ellers skal betale for de truede huse.
Er skybrud et større problem i dag end for 50 år siden?
Ja, og det er der flere grunde til. Ofte er forklaringen, at skybrud bliver mere almindelige, i takt med at klimaet bliver lunere. Men det er langtfra hele historien.
Når skaderne bliver hyppigere og voldsommere i omfang end tidligere - set over længere tid - har det i meget høj grad baggrund i ren byplanlægning. Siden 70'erne er der blevet bygget mange boliger på lavtliggende områder, der tidligere lå hen som fx eng eller mose.
En del boligområder er ligeledes koblet til kloakerings- og afledningssystemer, der oprindeligt ikke blev dimensioneret til også at skulle aflede vand fra senere tilsluttede kvarterer, fx vand fra tagrender og flisearealer. For at gøre ondt værre er mange af disse afledningssystemer også misligholdt.
De ansvarlige myndigheder har dog de seneste år gennemført ekstraordinære tiltag med hensyn til kloakering og afledning. Der er fx blevet indført separat kloakering i flere kommuner. Ved separat kloakering deles kloaknettet op i 2 ”dele” den ene optager og afleder det ”snavsede” vand fra husets toilet og vaske. Den anden del opsamler og afleder regnvand, der kommer fra tagrender mv.
Mange kommuner har også fået renoveret deres kloaksystemer, som i den forbindelse kan være blevet gjort større, så de kan optage de til tider større mængder vand. Derudover er det lang mere almindeligt at regnvand bliver ført til faskine, der ligger på egen grund. Alle disse forhold medvirker til, at risikoen for oversvømmelser eller vandskader i de pågældende områder er formindsket lidt i forhold til tidligere.
Hvordan sikrer du din bolig mod fremtidens skybrud?
Hare du behov for information, om hvordan du kan sikre din bolig kan du bestille et klimatjek af din bolig, som udføres af fagfolk. Du kan finde firmaer, som tilbyder klimatjek her.
