Et kig over lidt af Qatar fra en af Egon Tofts altaner med rækkehuse t.v. og strand. I baggrunden ses nogle af de mange højhuse, hvor der er kontorer og lejligheder. Foto: Egon Toft
Der var nok ingen, der i midten af 1900-tallet ville have troet på, at den lille ørkenstat Qatar i november og december 2022 skulle afholde VM i fodbold. For dengang var Qatar et ludfattigt beduinsamfund, mens det nu er verdens sjetterigeste land på grund af fund af olie- og naturgas.
- Qatar har en utroligt komprimeret udviklingshistorie. Vi skal ikke længere tilbage end til 1940’erne, hvor qatarerne var utroligt fattige. De boede i traditionelle mudderhuse med tilskoddede vinduer og fladt tag i byer, som ikke havde de mest basale fornødenheder som fx skoler, sundhedsklinikker samt rindende vand og kloakker, siger Martin Hvidt, Dr. Phil på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, og som har rejst og boet i Qatar og Mellemøsten i længere perioder.
Jørgen Bæk Simonsen, lektor emeritus og tidligere ansat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, uddyber:
- Efter store fund af olie og naturgas i 1960’erne, og især efter oliekrisen i 1973, blev Qatar utroligt velhavende. Pengene ryger i statskassen, men bliver derefter fordelt rigeligt ud til den lokale befolkning via velbetalte jobs og gode velfærdsydelser. Derudover får qatarer et stykke land og rentefrit lån til at bygge for, når de gifter sig, og gifter du dig med en anden qatari, får du også penge til brylluppet.
Fakta om Qatar
Geografi og størrelse: Qatar er en halvø i Den Persiske Bugt med et areal på 11.610 kvadratkilometer. Qatar består af hovedstaden Doha, en række mindre byer på størrelse med Aalborg og så ørkenlandskab.
Det meste af landet består af tørt ørkenlandskab. Landet er meget fladt, og det højeste punkt ligger kun 105 meter over havets overflade. Om sommeren kan temperaturen komme op på 50º C, mens den om vinteren ligger på omkring 20º C.
Indbyggere: Der bor ca. 2,5 millioner indbyggere i Qatar (2022-tal).
Etniske grupper: Qatarske statsborgere: 11,6 procent, ikke-qatarske statsborgere: 88,4 procent (2015-tal).
Erhverv: Størstedelen af qatarerne er beskæftiget i den offentlige sektor eller i offentligt ejede virksomheder. Qatars største eksportvare er olie og gas.
Stor forskel på qatarer og udlændinge i Qatar
De utroligt store rigdomme har haft en enorm betydning for den qatarske selvfølelse og boligstil.
- Man har haft behov for en slags markør af ’dem’ og ’os’ – altså, hvem er lokale qatarer, og hvem er udenlandsk arbejdskraft. Indtil 1973 gik lokale qatarer fx meget vestligt klædt, men efter den store velstand kom, begyndte man at klæde sig mere traditionelt, så det blev klart, hvem der var qatari, og hvem der var udlænding. På samme måde har byggestilen ændret sig og overordnet gået fra mindre huse til store villaer på mange hundrede kvadratmeter, fortæller Martin Hvidt fra Syddansk Universitet.
Egon Toft og hans familie boede i et rækkehus som disse, der ligger 20 meter fra deres eget hus. Foto: Egon Toft
Kæmpe villaer på 400-700 kvadratmeter i Qatar
Qatar ligger på en halvø i Den Persiske Bugt med landfast grænse til Saudi-Arabien og har siden 1971 været en selvstændig stat med en emir fra den royale Al-Thani-familie som politisk overhoved.
Grundlæggende kan du tale om tre forskellige befolkningsgrupper i Qatar – og dermed også om tre meget forskellige livs- og boligforhold. Ud af statens omkring 2,5 millioner indbyggere er kun omkring 300.000 qatarske statsborgere, mens resten enten er såkaldte expats – uddannet udenlandsk arbejdskraft, der fx arbejder på universitetet – og arbejdere, som typisk er hentet til landet for at arbejde med byggeri eller som tjenestefolk for lokale qatarer.
- Lokale qatarer ejer deres boliger, som typisk ligger i boligkvarterer med meget store, enkeltstående villaer bygget i sandfarvet beton. Vi taler minimum 400 kvadratmeter og ofte også 600-700 kvadratmeter. Det skyldes selvfølgelig rigdommen, men også at traditionelt bor flere generationer under samme tag. Som søn i familien vil du typisk bosætte dig i din forældres hus med din kone. Udvendigt er boligerne forholdsvist anonyme, lukkede og ikke særligt prangende, men indvendigt åbner paradisets have sig. På den måde er boligstilen stadig meget traditionel, forklarer Martin Hvidt fra Syddansk Universitet.
Ingen skal kunne kigge ind i boliger
Lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen forklarer videre:
- I Qatar er familielivet privat, og man blærer sig ikke på samme måde som i andre kulturer. Andre skal ikke kunne kigge ind i boligerne udefra, og derfor er en fast regel fx, at når man bygger ud til en gade, så skal adgangen til huset ikke ligge direkte over for indgangen til huset overfor – så andre ikke kan kigge ind i det private, siger han og fortsætter:
- Det skyldes især landets religion, hvor kvinderne skal gå tildækkede. Når boligen er privat og aflukket, kan kvinderne gå mere frit klædt i deres eget hjem. Men det har også en ren praktisk årsag: når boligen er tillukket og uden de store vinduespartier fx, kan du også bedre holde sol og varme ude.
Der er dog begyndt at ske en udvikling, hvor nyere qatarske boliger mere er bygget i international stil med rette linjer, store vinduespartier og fancy detaljer.
Fakta om boligerne i Qatar
- De lokale qatarer ejer deres boliger. Typisk vil det være store, enkeltstående villaer på 400-700 kvadratmeter, der rummer plads til flere generationer.
- Expats, der er uddannet udenlandsk arbejdskraft, vil typisk bo til leje i højhusbyggerier eller rækkehusbyggerier. Husene kan også være store efter dansk standard, typisk omkring 300 kvadratmeter.
- Udenlandske arbejdere vil typisk bo under dårlige forhold med mange personer på ét værelse, enten i Qatars industrielle område eller i barakker uden for byerne.
- Hovedstaden Doha har typisk en højere udlejningspris end i København. En 1-værelses lejlighed med bad vil koste ca. 14.000 danske kroner om måneden.
Fællesrum og gårdhave med springvand
Selve indretningen af de qatarske villaer adskiller sig også meget fra fx danske boligforhold. Det fortæller Egon Toft, speciallæge i hjertemedicin, og som tidligere har arbejdet syv år som dekan ved Qatar University.
- Du vil typisk have et stort fællesrum – et majlis – hvor du for eksempel modtager gæster, eller en fast gruppe af mænd træffes efter fredagsbønnen. Så et fælleskøkken, og derudover vil du have flere værelsesafdelinger til de forskellige grene af familien. Der vil også – i forhold til danske standarder – være mange badeværelser.
Martin Hvidt fra Syddansk Universitet uddyber:
- Typisk vil der i midten af den qatarske bolig være en slags gårdhave, ofte med et springvand. Så det er her, du typisk ser rigdommen.
Store lejelejligheder og rækkehuse til expats i Doha
Qatars mange expats bor næsten alle til leje. Det vil typisk være i de store højhusbyggerier, du ser i hovedstaden Doha, i byens rækkehusbyggerier eller i såkaldte compounds med store villaer. Ofte vil det være en bolig, som er stillet til rådighed af arbejdspladsen, men du kan også vælge at leje en bolig selv. Sådan var det også, da speciallæge Egon Toft boede i Qatar med sin kone og datter fra 2014-2021.
- Vi boede i et rækkehus på tre etager og i alt 300 kvadratmeter i Doha-området The Pearl – en bolig vi fik stillet til rådighed af universitetet. Ligesom så mange lokale qatarer og expats havde vi en maid, som stod for rengøring og også passede vores lille datter. Ofte blev vi transporteret af et firma med overvejende indiske chauffører, som betjente en begrænset gruppe af kunder.
Arbejdere må deles om små værelser
For den sidste befolkningsdel, de såkaldte workers der fx arbejder med metrostationer, højhuse og stadionbyggerier på kortere kontrakter, er boligforholdene helt anderledes.
- Der er himmelhvid forskel på rig og fattig, lokal og udlænding, mørk og hvid i Qatar. De udenlandske arbejdere bor enten i Qatars industrielle kvarter, hvor de bor måske 6-12 mand sammen på små værelser. Værre endnu er det for de arbejdere, der bor i barakker eller deciderede containerbyer uden for byerne. Deres hverdag består af arbejde og søvn, og de bliver hver dag transporteret til og fra byggerierne i store busser, forklarer Martin Hvidt fra Syddansk Universitet.
Ifølge Egon Toft, der tidligere har arbejdet som dekan på Qatar University, er det dog nødvendigt at se nuanceret på livs- og boligforholdene for de mange arbejdere.
- Det er bestemt ikke ideelt, men der skete utroligt meget til det bedre, bare i de syv år jeg boede i Qatar. Mange kommer fra værre forhold i deres hjemlande, og gennem deres arbejde i Qatar kan de tjene mere og brødføde deres familier derhjemme. Jeg har mødt mange fx ’tea boys’ på universitetet, der oprigtigt var glade for at kunne arbejde i Qatar og tjene penge til deres familier, selvom de måske endda kun så dem en gang hvert eller hvert andet år.
Kæmpe forskel på rig og fattig i Qatar
- Qatar er verdens 6. rigeste land, men rigdommen går typisk kun til lokale qatarer. De har typisk velbetalte jobs, gode velfærdsydelser og får stillet et stykke jord og rentefrit lån til rådighed at bygge for, når de gifter sig.
- Den laveste klasse, udenlandske arbejdere, er typisk meget fattige. Mindstelønnen i Qatar er på 2.000 danske kroner. Derudover får de stillet mad og bolig til rådighed til en værdi af omkring 1.500 danske kroner.
