Selv om huspriserne - siden markedet bundede i 2012 - er steget med 29,6 procent på landsplan, er det alligevel blevet billigere at bo for en typisk børnefamilie, der har valgt at købe et 150 m2 stort parcelhus. 

Det viser Dansk Ejendomsmæglerforenings (DE) indeks over udviklingen i den såkaldte boligbyrde for 4. kvartal 2019. Boligbyrden angiver familiens samlede boligudgift set i forhold til husstandens indkomst efter skat.

LÆS OGSÅ: Se huspriserne i din kommune siden 1992

Faldende renter og stigende løn gør det billigere at være husejer

På landsplan brugte en  familie 18,1 procent af husstandsindkomsten i 4. kvartal 2019 på at bo i et gennemsnitshus, hvilket er 1,0 procentpoint mindre end i samme kvartal 2012, viser statistikken.

Forklaringen skal søges i en blanding af faldende renter og stigende realløn, som på landsbasis har fjernet den økonomiske effekt af de stigende huspriser. Boligejerne har fået flere penge mellem hænderne, hvilket giver dem råd til at betale en højere pris for boligen - uden at skulle bruge relativt flere penge på boligen.

Fx er renten på et fastforrentet lån faldet med cirka tre procentpoint siden 2012 og ligger i dag lige omkring 1,2 procent.

Alene rentefaldet siden 4. kvartal 2012 har betydet, at en boligejer har råd til at betale cirka 15 procent mere for boligen, uden at skulle af med en højere månedlige nettoydelse. Eksemplet er beregnet på grundlag af et fastforrentet lån med afdrag.

 

Store geografiske forskelle i boligbyrden

Den gennemsnitlige boligbyrde på 18,1 procent  dækker over store forskelle mellem de enkelte landsdele. En københavnsk husejer skal i 4. kvartal 2019 bruge 45,2 procent af sin disponible indkomst på boligen, mens samme husejer i 2012 kunne nøjes med 40,2 procent.

Omvendt er det blevet relativt billigere at bosætte sig i Jylland, Fyn og størstedelen af Sjælland, hvor boligbyrden siden 2012 er faldet med mellem 0,8 og 2,5 procentpoint.

Udviklingen afspejler dermed den aktuelle tendens med færre indbyggere i de i forvejen tyndt befolkede landdistrikter og en betydelig tilflytning til hovedstadsområdet og de regionale vækstcentre.

Find flere uvildige undersøgelser fra Videncentret Bolius her

LÆS OGSÅ: De skjulte udgifter ved at eje

Som eksempel kan nævnes det østjyske vækstområde omkring Vejle og Horsens, hvor den seneste prognose fra Danmarks Statistik spår en vækst i indbyggertallet på 7–10 procent over de kommende 10 år, mens flere af nabokommunerne står til et fald i indbyggertallet.

Svært for førstegangskøbere i storbyområder

Forklaringen på en højere boligbyrde i Københavns-området ligger i en kraftig stigning i huspriserne, der siden 2012 er steget med 63 procent.

Udviklingen indebærer, at det bliver stadig sværere for en almindelig lønmodtager-familie med en indkomst på omkring 750.000 kr. at få råd til en bolig i fx Københavns Kommune.

Typisk koster en mindre villa cirka 4 millioner kr., hvilket er lige på grænsen for en førstegangskøber, der skal have sparet cirka en kvart million kr. sammen til udbetaling og omkostninger.

Samtidig kan økonomisk svage førstegangskøbere næppe nøjes med minimumsudbetalingen på 5 procent, men bør kalkulere mindst 10 procent i og omkring de to storbyområder. Årsagen er de særlige finansieringsbetingelser, som boliger i landets to storbyområder er underlagt.

Rekordlave boligudgifter i Vest- og Sønderjylland

Omvendt ser det ud i Vestjylland og Sønderjylland, hvor Danmarks Statistik spår en tilbagegang i befolkningen på 2-3 procent i flere kommuner over de kommende ti år. 

De to områder er kendetegnet ved nogle af landets de laveste prisstigninger på huse siden 2012. Eksempelvis er er gennemsnitligt hus i Sydjylland kun steget med 19,6 procent, siden markedet bundede i 2012. 

De lave prisstigninger slår ud i en lav boligbyrde, der i 2. kvartal 2019 udgjorde 13 procent i Sydjylland.

Bo for 3.100 kr. om måneden i Gråsten

Går du efter den lavest mulige boligudgift, er Sydjylland med sin charmerende natur et godt sted at starte søgningen.

Under postnummeret 6300 Gråsten er det ikke svært at finde en nydelig murermestervilla uden for centrum til omkring 600.000 kr. 

Med en udbetaling på 60.000 kr. ligger den månedlige ydelse på 3.100 kr. efter skat og inkl. ejerudgift, men ekskl. forbrugsudgifter.

LÆS OGSÅ: Se, hvad din og naboens bolig er værd