Bent Skaarup Lindhardt elsker øl. Pilsneren smager altid godt, men hvedeøl er næsten endnu bedre. Den humlerige India pale ale hitter også, når tørsten skal slukkes, hvilket også gælder de syrlige øl med noter af alskens frugter, som er blevet populære i storbyernes velassorterede ølbarer.
- Der er ikke en, jeg foretrækker frem for andre. Jeg kan egentlig bare godt li’ øl, konstaterer Bent.
Men nu må læseren ikke foranlediges til at tro, at Bent hænger over den ene bajer efter den anden på den lokale beverding fra tidlig morgen til sen aften. Nej, han dyrker bare sin egen humle og har lært sig at brygge sine egne øl, og det mener han også, at andre ølelskere burde begynde på.
Brygger øl i sit hjem
Bent Skaarup Lindhardt, der til daglig arbejder som kommunikatør, har ikke taget en lang uddannelse for at blive professionel brygger, og han ser heller ikke sig selv som nogen ferm amatørkemiker.
I begyndelsen fulgte han en fast opskrift, og siden har han læst forskellige bøger om emnet. I dag finder han også af og til gode hjemmesider og videoer på internettet med nyttig viden, ligesom det også er oplagt at udveksle erfaringer med andre hjemmebryggere.
- Det behøver langtfra være så kompliceret, som mange måske tror, siger Bent, der har brygget sine egne øl i mere end 10 år.
Han brygger ofte 25 liter ad gangen, men når der skal eksperimenteres med nye opskrifter, nøjes han med 10 liter pr. brygning.
- Du kan begynde i dit køkken eller måske i garagen, og du skal ikke bruge meget mere end en stor gryde med termostat, en si og lidt forskelligt udstyr som fx en gærspand, flasker og et hydrometer, så du kan holde styr på alkoholprocenten. Det var sådan, jeg begyndte. Du brygger ikke nødvendigvis bedre øl med mere udstyr, men det bliver nemmere.
Bent ser det som enhver anden fritidsinteresse. Hvis du bliver bidt af det, kan du sagtens købe alle mulige værktøjer, men for at komme i gang er det ikke nødvendigt.
Hvor mange humleplanter du har brug for, er op til dine egne ambitioner, men en eller to planter kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt.
Egen humle i haven
Vi besøger Bent ved sine helt egne humleplanter i Svenstrup syd for Aalborg. Han har fået lov at låne et frimærke jord på den lokale planteskole, men humleplanterne kunne lige så vel gro i hans baghave.
- Humleplanter kan sagtens stå i haven. Det er perfekt på en villavej, hvor planterne kan stå beskyttet for vind og vejr, og så gælder det bare om, at de skal have rigeligt med vand og varme – og gødning af og til.
Bent har rejst to pæle, som står i fuld sol dagen lang. Pælene tårner cirka syv meter op i vejret, og imellem dem løber en wire. Fra jorden vokser planterne langs snore op til wiren.
Det er lidt pladskrævende, men sådan behøver du ikke at gøre. Du kan også vælge at lade en snor løbe fra gavlen ned til jorden. Det er blot vigtigt, at humleplanten har noget at støtte sig til, da planten let bliver flere meter lang.
- Hvor mange humleplanter du har brug for, er op til dine egne ambitioner, men en eller to planter kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt, råder Bent, som dog peger på, at de fleste amatørbryggere nok vil få lyst til at brygge mere øl, end de har humle til.
Humle kan dog let købes hos forskellige forhandlere, påpeger amatørbryggeren.
- Høsten er i september, men det kan være svært at ramme det rigtige tidspunkt. De første år høstede jeg for tidligt, og så er det bare ærgerligt, siger Bent.
Gær på bær og stammer
Når du har høstet humlen, klipper du planten ned til én meter. Så lader du den stå, så rødderne kan trække energien ud af planten.
- Når det bliver koldt, klipper du humleplanten ned i jordhøjde, og så vokser den igen til foråret, forklarer Bent, som også laver sin egen malt af byg som et sideprojekt. Malt kan dog - ligesom humle - nemt købes.
En anden hovedingrediens er gæren. Også den forsøger Bent at eksperimentere med under brygningen. Det kan være gær, han finder i naturen - for eksempel på solbær og træstammer.
Senest er han også begyndt at bruge forskellige urter og bær, som kan supplere den bitre smag, humlen giver.
Humlen kan vokse sig stor og stærk, men kan også tæmmes, så den kan vokse på mindre plads. Foto: Simon Johansen.
Øl på gårdene i gamle dage
Førhen var det almindeligt, at de danske gårde bryggede øl til eget forbrug. Øllet blev drukket til festlige lejligheder og serveret til arbejderne efter en hård arbejdsdag i marken.
Byggen blev maltet på gulvet og tørret på loftet, mens de lange humleplanter strakte sig langs muren på gårdens bryggers. Gæren var i årerne på træværk og i de redskaber, der blev brugt til brygningen. På den måde blev øllet brygget udelukkende af lokale råvarer.
Senere overtog de etablerede bryggerier opgaven med at slukke øltørsten på gårdene. De havde styr på kvaliteten, kunne brygge øl med samme smag hver gang, og på gårdene var der derfor ikke længere samme behov for at brygge deres egen øl.
Med tiden er danskerne egentlig begyndt at drikke færre øl, men mange har blot ladet den almindelige pilsner erstatte med de såkaldte specialøl, som er en bred betegnelse for de øltyper, der adskiller sig i både smag, farve og alkoholstyrke fra den traditionelle pilsner.
Opgør med ensartethed
For nogle år siden blev Bent optaget af idéen om at kombinere gamle ølbrygningsdyder med nutidens tendenser og skabe en gylden mellemvej.
- Jeg tænkte, at fortidens brygning på gårdene kunne kombineres med nutidens mangfoldige landskab af mikrobryggerier.
Hvis man selv dyrker humle, bliver øllets ingredienser ifølge Bent igen til sande råvarer med hver sin baggrund og historie frem for standardiserede produkter fra de store bryggerier.
- Ikke at der er noget i vejen med de store bryggerier, men brygger du selv, er kvalitet ikke længere forbundet med en målsætning om ensartethed. Din øl smager, som den gør, på grund af årets høst og på grund af dine valg under brygningen. Alt var ikke bedre i gamle dage, men fortiden kan måske inspirere til nye råvarer og øltyper og dermed nye oplevelser, fortæller amatørbryggeren.
Når man sætter sig lidt ind i råvarerne og processen omkring ølbrygning, vil man se, at det minder en del om den måde, vin bliver til på, mener Bent.
- I vinens univers tales der ofte om, at en given årgang på grund af høsten og sæsonens vind og vejr kan være bedre og smage anderledes end andre årgange. Det er man jo typisk ikke interesseret i, når man køber en almindelig pilsner. Den skal smage af det samme hver gang. Hvis man selv dyrker nogle af sine råvarer til ølbrygningen, vil man opleve, at råvarerne til øl – ligesom til vin – svinger utrolig meget i kvalitet og karakter. Det gør, at smagsoplevelsen ikke altid er den samme, og det er jo spændende.
Bent vil gerne inspirere andre til at brygge øl og eksperimentere med hjemmedyrket humle og andre af øllets råvarer. Samtidig opfordrer han til at lave en lille etiket til flaskerne, som beskriver, hvilke råvarer de indeholder.
- Det er min oplevelse, at folk altid gerne vil bydes på en hjemmebryg, og at de hjemmelavede råvarer kun gør det hele ekstra spændende.
Når humlen har vokset sig stor og stærk, er den klar til høst i september. Foto: Simon Johansen.
Sådan dyrker og høster du humle
Få planter vokser så hurtigt som en humle. På et par måneder skyder den fra jorden og op i syv meters højde. I de højder har planten selvfølgelig brug for noget at støtte sig til. I naturen er det ofte et højt træ, hvor planten snor sig højre om træet for at følge solen.
1. Du kan i en almindelig have selv plante humlen
Rejs en pæl i op til otte meters højde og lad planten vokse langs en snor op ad pælen. Du skal dog ikke regne med at kunne bruge en humleplante, du køber på den lokale planteskole. For at den kan bruges til ølbrygning, skal det være en sort, som er avlet til det. De kan ofte købes hos forskellige forhandlere på nettet, ligesom mange hjemmebryggere kun er glade for at forære aflæggere væk.
2. Forskel på han- og hunplanter
Plantens blade minder en del om vin, men der kommer ikke druer. I stedet vokser der blomster, som bliver til såkaldte humlekopper. Det er dog kun hunplanterne, der udvikler disse kopper, og hanplanterne bruges kun i forbindelse med udvikling af nye sorter. De har med andre ord ingen værdi i selve ølbrygningen. Hunplanten indeholder duftstoffer, der gemmer sig i kopperne, og allerede når du dyrker humlen til øl, kan du mærke den karakteristiske duft.
3. Sådan får du humle til at trives
Planten trives bedst, hvor jorden er lun, og da den har stor vækst, er det en god idé at give den gødning.
4. Sådan høster du humlen
Humlen høstes omkring september. Du sænker de lange ranker ned langs snoren som et flag. Pluk udendørs, og duften føles dejlig. Plukker du indenfor, har duften en døsig virkning, så du let falder i søvn.
OBS.: Humlen laver rodskud og dukker op mange steder i haven. Dog er planten langtfra så vanskelig at tæmme som skvalderkål. Derudover skal du være opmærksom på, at planten visner, når frosten kommer.
Sådan foregår ølproduktionen
Før du kan hælde øllet i glasset, kan der gå uger med brygning. Som brygmester skal du overvåge bryggeprocessens udvikling nøje og afstemme råvarerne, så du kan skabe en øl, der er værd at drikke.
De fleste bryggerier bruger moderne teknik og computerteknologi, men ølbrygning er en naturlig proces, der mest af alt kræver fingerspidsføling med, hvordan øllets ingredienser indvirker på hinanden.
Der findes et hav af forskellige tilgange til ølproduktion, men langt de fleste øltyper kræver malt, vand og gær. Dertil kommer en række ingredienser, der anvendes i forskellig udstrækning, herunder kilder til bitterhed som humle eller porse. Vil du derudover sætte dit eget personlige præg, kan du også inkludere lakrids, koriander, hyldeblomst, stjerneanis eller andre krydderier i øllet.
Når du har opskriften klar, strækker bryggeprocessen sig typisk over et par uger, inden øllet kan skænkes.
