Det er ret godt gået. Efter bare én sæson som ciderproducent sendte Mads Syberg et udvalg af cider til en international konkurrence og vandt guld, sølv og bronze.
Bag priserne lå en både nysgerrig og alternativ tilgang til at kunne lave et produkt stående på en 100 procent økologisk produktion. Det vil sige cider lavet på æbler udelukkende fra egne træer, der stort set aldrig beskæres, og som aldrig har været og aldrig kommer i kontakt med gødning, sprøjtemidler eller andre kemiske stoffer.
Hele filosofien bag Bjerregaarden er at understøtte naturlige processer og den naturlige balance. En filosofi, som Signe Schrøder og Mads Syberg delte med Bjerregaardens tidligere ejer, aføde politiker Ritt Bjerregaard.
Bjerregaardens ejere
Signe Schrøder har mange års erfaring med køkkenhavedyrkning og uddannelse af vildhavementorer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi. Hun står bag køkkenhavebogen ”Dyrk” udgivet på Politikens Forlag og holder flere gange om året kurser i havedesign, vild natur og køkkenhavedyrkning både på Bjerregaarden og ude hos kunder, ligesom hun som vild-havekonsulent holder foredrag og rådgiver firmaer og organisationer om dyrkning af vild natur.
Mads Syberg er cidermager og producerer sine prisvindende ciderprodukter ud af Bjerregaardens omkring 80 forskellige æblesorter. Herudover brygger han mjød på honningen fra egne bier og laver mousserende rabarbervin.
Parret har børnene Erika, 11 år, Anton, 9 år, og Alde, 5 år, og en masse høns, bier, ænder, katte og en hund.
Se mere på bjerregaarden.dk eller følg med på Instagram: @bjerregaarden.dk og @signes_have
Økologisk æbleproduktion
Hun grundlagde æbleplantagen på den 10 hektar store grund i 1982 som et eksperiment for at finde ud af, om man kunne dyrke æbler økologisk og fuldstændig sprøjtefrit i Danmark. Og for at finde ud af, hvilke sorter der duede under de forhold.
Dengang Ritt Bjerregaard ejede stedet, var plantagen et hobbyprojekt, men i 2019 overtog Signe Schrøder og Mads Syberg gården, navngav den Bjerregaarden i respekt for grundlæggeren og satte så ellers turbo på at forvandle stedet til et driftigt firma med ciderproduktion og havekurser som kerneprodukter.
Fuldtidsjob på gården
Det var ønsket om at få mere råderet over egen tid og mere tid med børnene, der for en håndfuld år tilbage fik Signe Schrøder og Mads Syberg til at sælge deres hus i Birkerød og købe Bjerregaarden. Signe Schrøder sagde sit fuldtidsjob i Folketingets Administration op for at arbejde fuldtid på gården, mens Mads Syberg gik på deltid i sit job.
– Drivkraften til skiftet var at stå af hamsterhjulet. Vi havde lige fået vores tredje barn, og jeg blev slået helt ud af tanken om, at jeg nu igen skulle være misundelig på pædagogerne i vuggestuen, fordi de så mit barn mere end mig, fortæller Signe Schrøder.
Ud over mere tid sammen som familie var ønsket med gårdkøbet også at udleve et brændende ønske om at skabe kvalitetsprodukter med eminent smag ud fra økologiske principper, viden og nysgerrighed.
– Jeg har altid gået meget op i at lave mad og sammensætte gode smage, så det at kunne lave og forædle mit helt eget produkt i form af cider, det er superfedt, siger Mads Syberg.
Respektér naturens kredsløb
Ritt Bjerregaard nåede inden sin død i 2023 at besøge Bjerregaarden, Signe Schrøder og Mads Syberg flere gange.
– Hun var meget glad for at se, at vi ikke bare drev æbleplantagen, men gården, køkkenhaven og produktionen af cider mere økologisk end de økologiske konsulenter, der aflægger besøg, kræver. Som økologisk æbleproducent må du godt sprøjte med fx svovl, men vi bruger intet. Vi har høj biodiversitet og biologisk balance, siger Signe Schrøder og forklarer tilføjende, at det blandt andet betyder, at hvis der fx kommer spindemider i æbletræerne, så spiser fuglene dem, og sådan klarer naturen mange udfordringer selv:
– Når du sprøjter mod noget, så ødelægger du livet for noget andet, og derfor er det vigtigt ikke at forstyrre naturens eget kredsløb. Mads og jeg vil ikke være med i en produktion, hvor du skal sprøjte for at få det til at køre rundt. Med mine vildhavekurser forsøger jeg at uddanne folk i, hvor lidt der skal til for at øge biodiversiteten i haven, fx en kvasbunke, en bunke solvarme sten, hjemmehørende blomster, buske og træer og lidt vand. Det handler meget om, hvilken indstilling man har til jorden og udbyttet heraf, når vi taler økologi og bæredygtighed, siger Signe Schrøder.
Formand for Praktisk Økologi
Parrets interesse for økologi kom ikke først med gårdkøbet, men har været til stede i årtier. Faktisk lige siden Signe Schrøder smagte grøntsagerne, der kom op af jorden i en køkkenhave, hun anlagde som 19-årig.
– Smagene gjorde mig ellevild og har været mit pejlemærke siden. For 20 år siden meldte Mads og jeg os så ind i Landsforeningen Praktisk Økologi, hvor jeg indtil sidste år var formand i en længere periode. I foreningen fik jeg så meget brugbar viden om, hvordan vi ikke skal tæmme naturen, som jo ellers har været et nedarvet dogme i lang tid. Vi skal derimod samarbejde med de naturlige processer, siger Signe Schrøder og forklarer, at det fx ikke er en god idé at klippe hækken før sankthans, som mange ellers tror, for så klipper vi blomsterne af, og måske ryger der også en redefuld fugleunger.
Vi skal også lidt væk fra at forherlige de planter, som ikke naturligt hører til i Danmark, men i stedet få øjnene op for, hvor mange smukke hjemmehørende blomster, buske og træer vi faktisk har, som samtidig er værtsplanter for en masse smådyr. Og så skal man vide, at hvis man lader robotklipperen slå græsset nonstop, så får hverken blomster eller insekter en chance. Ligesom vi under jorden skal passe på rigdommen af liv:
– Tænk på din have som kvadratmeter, du deler med et mylder af liv. En håndfuld jord indeholder flere mikroorganismer, end der er stjerner i galaksen. Jeg plejer at sige, at jeg dyrker jorden, ikke grøntsager eller æbletræer. Er jorden sund og rig på liv, så trives planter, insekter, fugle og i sidste ende os. Men sprøjtegifte er designet til at slå ihjel, uanset hvad de kaldes.
Et andet hamsterhjul
Efter fire-fem år som ejere af Bjerregaarden kan Signe Schrøder og Mads Syberg samstemmende sige, at det føles fantastisk at være hoppet af hamsterhjulet. I hvert fald det hamsterhjul, hvor andre skulle bestemme over deres tid og måde at strukturere hverdagen på.
– Faktum er så, at vi på en måde er trådt ind i et andet hamsterhjul, for vi arbejder mere end nogensinde før. Men fordi vi selv bestemmer, hvornår vi arbejder og med hvad, føles det helt anderledes. Og så er målet om at få mere tid med børnene opfyldt, siger Signe Schrøder, mens Mads Syberg nikker og afslutter med ordene:
– Vores største udfordring er, at vi er begejstrede tidsoptimister, der hele tiden får idéer til nye, interessante projekter her på gården. Vi er dog blevet bedre til at bremse hinandens iver, for der skal være god tid til at være 100 procent til stede i de projekter, vi har kørende og 100 procent til stede med børnene.
Lav din egen cider
- Cider laves på æbler. Æbler, der er en smule overmodne, indeholder mest sukker og har mest aroma. Du kan derfor sagtens bruge sund nedfaldsfrugt fra haven. Man kan med fordel blande forskellige sorter, fx søde, syrlige eller let bitre æbler.
- Hvis æblerne ikke er modne nok, kan de med fordel eftermodne i et køligt, mørkt rum. Når efter-modningen er færdig, skal alle rådne æbler sorteres fra, mens æbler med pletter og svampesygdommen skurv stadig kan bruges.
- Skyl og vask æblerne grundigt for at fjerne jord. Derefter skal æblerne kværnes i en æblekværn til mos.
- Æblemosen placeres i en æblepresse, og saften kan nu presses fra den faste del. Man kan købe mindre æblepressere i byggemarkeder.
- Mosten hældes på rengjorte fødevaregodkendte gærspande eller glasballoner med en gærlås, så CO2 kan boble fra, mens ilt og dyr ikke kan komme ind. Du kan lade mosten gære af sig selv eller tilsætte cidergær.
- Gæringen bør gå langsomt ved lav temperatur. Stil din beholder i et køligt rum eller et skur. Efter en uge hælder du den klare most på en ny beholder, så bundfaldet bliver i bunden af den første beholder. Dette bundfald er død gær og bundfald fra æblerne og kan give en bismag. Hver gang man hælder cideren på en ny beholder, sænker man gæringshastigheden lidt og sorterer mere bundfald fra. Når gæringen er ved at være færdig, kan cideren kommes på flasker og udvikle det sidste tryk på flasken, så man får en dejlig boblende cider.
- Mål sukkerindholdet i din færdige cider, og sørg for, at cideren ikke har mere end 20 gram sukker pr. liter, hvis du flasker i champagneflasker, eller maks. 8 gram sukker pr. liter, hvis du bruger ølflasker. Hvis cideren flaskes med for meget sukker, vil flasken sprænge pga. trykket.
- Flaskerne skal nu danne bobler og modne. Lad flaskerne stå med bunden i vejret for at få den sidste rest gær ned mod proppen. Fjern gæren, før du kan nyde det første glas.