Har du en plan og en opsparing, så dit hus ikke forfalder? Foto: Torben Klint.
Har du en fast plan, der viser, hvornår du skal male dine trævinduer og udskifte taget på dit skur? Overfører du et fast beløb hver måned, så du har en opsparing, hvis din varmtvandsbeholder pludselig skal udskiftes? Eller måske bare en buffer i økonomien, så der er råd til vedligeholdelse?
Hver fjerde boligejer har hverken vedligeholdelsesplan, vedligeholdelsesopsparing eller en buffer i økonomien til vedligeholdelse, viser en undersøgelse blandt 1.015 boligejere foretaget i september 2017 af YouGov for Videncentret Bolius.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
En vedligeholdelsesplan
En vedligeholdelsesplan til et enfamiliehus bliver lavet af en byggesagkyndig som fx en ingeniør eller konstruktør.
Planen beskriver husets stand samt hvilke opgave, du skal lave, for at huset bevarer sin stand, og det slid, der er på huset, bliver udbedret.
En vedligeholdelsesplan koster 11.-15.000 kr. Du kan også få en billigere model, fx en mundtlig plan (uden rapport) til ca. 4.000 kr.
Se eksempel på en vedligeholdelsesplan på byggesagkyndig.nu.
Fordele ved en vedligeholdelsesplan
Kun 7 % af boligejerne har en vedligeholdelsesplan, og er det overhovedet nødvendigt?
For nogle husejere kan en vedligeholdelsesplan give tryghed og overblik. Den bliver udarbejdet af en byggerådgiver, der fastlægger tidspunkt og omkostninger, så du har et samlet bud på projekter de kommende 10 år, som du kan spare sammen til.
– Hvis du har et hus med gavltrekanter, vinduer, udhæng og facadepartier m.m., som er udført i træ, så giver det rigtig god mening med en vedligeholdelsesplan. Det gælder også, hvis du har et slidt hus, der ikke har vedligeholdt i lang tid, siger Tine R. Sode, fagekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.
Ulemper ved en vedligeholdelsesplan
Hun peger på, at der også kan være ulemper ved en vedligeholdelsesplan:
– Selvom en vedligeholdelsesplan skal skabe overblik og forberede dig på opgaverne i god tid, kan den godt blive en stressfaktor. Hvis planen siger, at du skal male dine vinduer om to år, hvad sker der så, hvis du ikke når det?
For andre husejere kan en vedligeholdelsesplan til gengæld virke overflødig – og det kan være nok at bruge sin sunde fornuft.
– Bor du i en murermestervilla eller et andet hus med blankt murværk, kræver det ikke særlig meget vedligeholdelse, og så kan en vedligeholdelsesplan være unødvendig. Når du har boet i et hus i fem år, får de fleste desuden hurtigt en fornemmelse af, hvad der skal vedligeholdes, og hvis du husker at lave en gennemgang af dit hus en gang om året, vil de ofte være tilstrækkeligt til at opdage de ting, der skal repareres, siger Tine R. Sode.
Få råd til vedligeholdelse af boligen
- Tilbagebetal din højtforrentede gæld først.
- Indbetal mere på budgetkontoen end nødvendigt – det svarer til en månedlig opsparing.
- Opret en boligkassekredit – en kassekredit med sikkerhed i din bolig – hvor renten er ca. 3-4 %.
Kilde: Jørgen Munksgaard Rasmussen, fagekspert i boligøkonomi, Videncentret Bolius
Er opsparing eller buffer bedst?
Det er en god idé at være økonomisk forberedt, mener Jørgen Munksgaard Rasmussen, fagekspert i boligøkonomi hos Videncentret Bolius.
– Uventede udgifter optræder med jævne mellemrum. Vaskemaskinen skal skiftes ud, tagrenderne skal rettes op, eller skorstenen skal omfuges, forklarer han.
9 % opsparer et fast beløb til vedligeholdelse af huset, mens 65 % har en buffer i økonomien. Og det er faktisk fornuftigt, at flere vælger en buffer end en fast opsparing, mener Jørgen Munksgaard Rasmussen:
– Selvom det kan give en vis tryghed at have penge sat til side på en særlig opsparingskonto, så er det ikke nødvendigvis det, der bedst kan betale sig, hvis du har gæld, for en opsparingskonto giver som regel ingen rente, men du betaler til gengæld rente og bidrag på dine lån i boligen.
10.000-20.000 kr. som en økonomisk buffer i form af opsparing vil i mange tilfælde være passende.
Har du fx et forbrugslån med en rente på 10 %, er det en bedre forretning at få afdraget på det dyre lån end at spare penge sammen til eventuel vedligeholdelse af boligen.
Kassekredit til vedligeholdelse
Udover en buffer kan du oprette en særlig kassekredit med lav rente og sikkerhed i boligen.
En kassekredit kan dog for nogle være en dårlig løsning, hvis den blot er med til at øge forbruget og konstant bliver udnyttet til det maksimale beløb.
Derfor kan en fast opsparing have den psykologiske fordel, at det giver ro og overblik. Hvis du ønsker denne løsning, kan du overføre lidt ekstra penge på budgetkontoen, hvor der ofte er den samme positive rente som den, du betaler på dit boliglån.
Bor du i et helt nyt hus, behøver du ikke regne med de store udgifter til vedligeholdelse de næste 10 år. Det er dog en god ide at sætte penge af til lidt maling, udskiftning af hårde hvidevarer og diverse småreparationer – fx 300-500 kr. om måneden afhængig af, hvor meget du gerne vil være på den sikre side.
