Rejsegilde. Arkivfoto
Hvad er et rejsegilde?
Et rejsegilde er et arbejdsgilde, som markerer afslutningen på en kollektiv arbejdsopgave. Arbejdsgilder var tidligere meget udbredt, men i dag er det kun rejsegildet og høstgildet, som vi stadig afholder.
Ifølge traditionen skal bygherren holde et gilde for sine håndværkere, når husets spær er rejst. I rejsegildet deltager alle, der er med til at opføre huset, og ofte deltager også husets beboere samt eventuelle naboer. Gildet afholdes normalt om eftermiddagen, når arbejdsdagen er omme, og så mødes alle i den nye bygning, hvor der typisk bliver serveret smørrebrød eller pølser, øl og sodavand. Under arrangementet holder bygherre, arkitekt og mestre ofte tale.
Selve nybygningen bliver pyntet med en eller flere kranse, som håndværksmesteren skaffer, og som tømrersvendene sætter på toppen af spærene på lange stænger. Nogle gange bliver der desuden sat flag, grønne grene og blomster op.
Hvorfor holder man rejsegilde?
Oprindeligt blev der afholdt rejsegilde, fordi byggeprojektets succes afhang lige så meget af gudernes humør som af håndværkernes dygtighed. For at berolige eventuelle onde ånder blev taget pyntet med planter, der indeholdt gode ånder, og de skulle så give gode kræfter videre til huset, så det blev sikkert at bo i.
Rejsegilde var i gamle dage tildelt til guderne. Denne tradition var særlig vigtig, da man kunne ellers kunne risikere gudernes forbandelse over hjemmet. I dag er det mere en fastholdt tradition. Arkivfoto.
I dag afholdes rejsegilder som god skik og orden og for at takke håndværkerne på byggeprojektet. På den måde får det nybyggede hus en god start. Men nogle steder er det dog stadigvæk forbundet med en vis overtro. Ifølge en gammel overtro skal arkitekten smadre en ølflaske til rejsegildet og sige: "Gid huset består i så mange år, som glasset går i skår." Og rejsegildet skal også helst foregå på den rigtige måde for at undgå dårlige varsler for fremtiden. For eksempel er det et dårligt tegn, hvis kransen blæser ned.
Før i tiden hævnede håndværkerne sig, hvis bygherren ikke afholdt rejsegilde. De kunne finde på at hænge en dukke af halm eller gamle cementsække op - en såkaldt "død murer" - i stedet for kransen for at vise hele nabolaget, at her bor en bygherre, der ikke har sørget ordentligt for sine håndværkere. En anden måde at hævne sig på var at mure en tom flaske ind i skorstenen, som så tudede, når det blæste, og mindede bygherren om sin nærighed.
En gammel sønderjysk tradition er at medbringe en vimpel til værterne ved et rejsegilde. På vimpelstangen sætter man en pengeseddel, som tømrerlærlingen får for at sætte vimplen op på spærene. Hvis der ikke er nogen penge, sætter lærlingen vimplen med flaget nedad.
I dag bliver der sjældent hængt døde murere op, men det kan stadig skabe en vis utilfredshed, hvis der ikke holdes rejsegilde, som kan komme til udtryk på mange måder.
På større byggepladser er rejsegildet i mange tilfælde en stor begivenhed forbundet med en smule prestige. Her vil gæstelisten, foruden de involverede håndværkere og håndværksmestre, også tælle en række nøglepersoner og lokale borgere. Det er ikke atypisk, at byens borgmester holder tale og på den måde er med til at gøre reklame for det nyopførte byggeri.
Hvornår i forløbet holder man rejsegilde?
Tidligere var det et stort arbejde at få sat spærene op, da de som bekendt er store og tunge og skal løftes højt op. Derfor blev det en tradition at fejre netop denne bedrift, og traditionen er fortsat, selvom man med nutiden byggemetoder har knap så meget besvær forbundet med at rejse spær. Når spærene er rejst, er man nået til et vigtigt punkt i husets tilblivelse, og derfor er det her, der holdes rejsegilde.
Der er ikke nogen egentlig definition på eller regler for, hvornår du skal holde rejsegilde. Det er blot noget, du som bygherre beslutter dig for at gøre. Men det er en hyggelig tradition, som vi bør holde fast i, om ikke andet så for god skik og orden. Så går du med planer om at holde rejsegilde for dit nye haveskur, så er der ingen undskyldninger for at lade være.
