Hvilke pligter har du som husejer?
Som husejer har du en lang række pligter, og der er en hel del regler, som du skal efterleve. Nogle er lovfæstede eller betinget af politivedtægten, mens andre kan være nedfældet i lokale statutter eller vedtægter. Endelig er der de uskrevne regler for almindelig god opførsel, som sikrer et fornuftigt forhold til naboer og omgivelser.
Hvad skal du vedligeholde på fortovet og ved beplantningen?
Hvis du har en ejendom ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at holde rent på områder, der fortrinsvis er bestemt for gående. Det gælder først og fremmest fortovet, men der kan også være tale om at gøre rent på fx stier, trapper m.m. Pligtens omfang afhænger af de konkrete forhold og omfatter højst 10 m af færdselsarealet målt ud fra ejendommens skel.
Støder din ejendom op til en privat vej eller sti, har du også ansvaret for at holde rent på kørebanen. For det meste kan du dog nøjes med at gå ud til midten af vejen, hvor genboen kan tage over og gøre rent på sin halvdel.
Renholdelsespligten er ikke begrænset til at feje asfalt, brosten eller fliser. Du skal også fjerne affald og andet, som kan genere færdslen eller er særligt forurenende. Området skal renses for ukrudt, og rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender skal holdes fri for affald eller andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
Som grundejer har du også pligt til at holde hæk, hegn, træer og anden bevoksning på din grund nede af hensyn til færdslen. Beplantningen skal også være i passende afstand fra forsyningsledninger. I henhold til lov om offentlige veje kan vejbestyrelsen kræve, at træer og beplantning, der vokser på eller hænger ud over vejareal, bliver studset, skåret ned, stammet op eller helt fjernet.
Du kan finde den enkelte kommunes krav på den aktuelle kommunes hjemmeside. Hvis du ikke efterkommer kravet inden for en fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre på din regning.
I nogle områder er der særlige regler for vedligeholdelsen. Det kan fx være bestemmelser i grundejerforening, der fastsætter reglerne, eller det kan være bestemmelser i lokalplan eller kommunale bestemmelser, der fastsætter, hvilke hegn og hvilken beplantning du må have ud mod vej og sti, og hvordan beplantningen skal vedligeholdes.
Hvad med snerydning og grusning?
En af de mere tidskrævende pligter i vintersæsonen er, afhængigt af vejret, snerydning. Det er loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, som fastslår, hvem der har snerydnings- og grusningspligt, og at kommunalbestyrelsen kan udfærdige generelle retningslinjer for vintervedligeholdelsen af både offentlige og private veje og stier.
Generelt skal du, når du bor ud mod en offentlig vej eller sti sørge for, at gangarealer som fortov og indkørsel er ryddet for sne. Ved privat fællesvej gælder kravet derudover også selve vejen, dvs. at der skal ryddes sne til vejens midte.
Udover at du skal rydde de omtalte arealer for sne, så skal du sikre, at der ikke er glat, så det altid er sikkert at færdes. I princippet betyder det, at du har pligt til at snerydde, gruse eller salte hurtigst muligt, hvis der falder sne. Manglende vintervedligeholdelse kan straffes med bøde, og vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser, kan lade sne og is fjerne for din regning.
Ifølge almindelig retspraksis har du dog en vis margin til at få arbejdet gjort. Sædvanligvis vil tidsrummet, hvor man kan forvente, at der er ryddet, være fra kl. 7 til kl. 22. Glider avisbuddet, renovationsfolkene, postbuddet eller forbipasserende og kommer til skade på dit fortov eller din trappe, også uden for det nævnte tidsrum, kan du i nogle tilfælde holdes erstatningsansvarlig.
Læs mere om snerydning og forsikring på www.forsikringsoplysningen.dk.
Hvordan skal husnummer og brevkasse være placeret?
Ifølge politivedtægterne skal du sørge for, at husets husnummer er anbragt på en tydelig måde. Det skal sidde over eller ved hovedindgangen ud til vejen, medmindre kommunalbestyrelsen i din kommune har besluttet noget andet.
Reglerne for brevkasser er bestemt af postloven og gælder for alle huse og for fritidshuse. Brevkassen skal placeres i skellet, ud mod vejen.
Brevkassen skal være placeret således, at forsendelser kan afleveres i brevkassen let og uden særlige vanskeligheder direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej, offentlig sti eller privat fællesvej). Forsendelser skal kunne afleveres i brevkassen, uden at omdeleren skal begive sig fra vejarealet ind på ejendommen eller i øvrigt skal igennem en forhave, en carport, bevoksning eller anden form for afspærring el.lign.
Brevkassen skal opstilles, så afstanden mellem brevindkastets underkant og terræn, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.
Postkassen skal være forsynet med et tydeligt skilt med postmodtagernes navne og eventuelle stillinger. Skiltningen skal helst indeholde navnene på alle medlemmer af husstanden. Aflevering af posten skal kunne ske nemt og uden forhindringer i form af fx generende bevoksning.
Der kan derudover være særlige regler, der gælder i det enkelte område eller ved den enkelte bebyggelse. Du kan finde oplysningerne på den aktuelle kommunes hjemmeside.
Regler for skorsten og oliefyr
Hvis du har pejs eller brændeovn, skal skorstensfejeren komme og rense skorstenen mindst en gang om året af hensyn til brandsikkerheden. Skorstensbrand kan være årsag til brande i Danmark. Samtidig kan du benytte dig af lejligheden til at få gode råd om, hvordan du fyrer korrekt og udnytter brændet bedst muligt. Skorstensfejeren skal du også kontakte, hvis du vil installere brændeovn eller pejs i huset. Den skal synes og godkendes, inden du tager den i brug.
Hvis du ikke benytter brændeovn eller pejs og ønsker den nedlagt, skal du kontakte skorstensfejeren.
Hvis man har oliefyr, visse typer gasfyr eller andre varmekilder i ejendommen, kan der være forskellige krav til eftersyn og kontrolmålinger. Hvor ofte anlægget skal kontrolleres, og hvilke præcise krav der er, handler om, hvilken type anlæg det er.
Kontrollerne skal udføres af en autoriseret installatør eller montør - eller i nogle tilfælde en skorstensfejer. Udover brandsikkerhed og personsikkerhed skal det forebygge, at anlægget ikke forurener mere end højst nødvendigt. Fx kan gamle typer af gasfyr udlede kuldioxid i lokalet, hvis det ikke er korrekt justeret. Samtidig er der god økonomi i at holde anlægget korrekt justeret.
Hvad er flagreglerne?
Der er ingen egentlige love for privates brug af Dannebrog, men der er efterhånden opstået et sæt hævdvundne flagregler for, hvordan man benytter og omgås nationalflaget. Ingen af dem er dog lovpligtige, og man kan ikke straffes, hvis de ikke overholdes. Her er nogle af de vigtigste:
- Flaget skal generelt behandles med respekt, og det bør desuden være rent og i god stand.
- Flaget hejses kl. 8.00 og tages ned ved solnedgang. De dage, hvor solen først står op efter kl. 8, hejses flaget først efter solopgang.
- Som privat må du flage, så tit du vil, og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.
- Når flaget hejses og tages ned, bør det ske langsomt og uden, at flagdugen rører jorden.
- Når nogen er død, kan du flage på halv. Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.
- Flagstang og flag bør passe sammen i størrelsen, således at forholdet mellem flagstangen og flagets højde bør være 1:5. Det vil sige, at til en flagstang på 10 meter skal flaget være 2 meter højt.
- Det rektangulære flag og vimplen må anvendes af privatpersoner, mens splitflaget er forbeholdt kongehuset, statsinstitutioner, søværnet, nogle lystfartøjer og enkelte andre organisationer og firmaer.
Det skal du som husejer gøre, hvis du ser en rotte
En pligt, som er aktuel året rundt, er at holde øje med rotter. Rotter formerer sig og er ofte et tegn på brud på en kloak. De kan anrette store skader på en bygning og fx forårsage brand ved at ødelægge kabler. Desuden udgør rotterne en sundhedsfare som smittebærere.
Du har pligt til straks at kontakte kommunen, hvis du ser tegn på rotter på din ejendom eller andre steder. Desuden har du pligt til at holde dine bygninger i forsvarlig rottesikret stand og sørge for, at gnaverne ikke får for gode betingelser for at trives. Det indebærer bl.a. at holde afløb og installationer inden for ejendomsskellet i god stand.
På den enkelte kommunes hjemmeside kan du se, hvordan du helt praktisk anmelder rotter i den aktuelle kommune.
Overvej en vedligeholdelsesplan
Det er ikke en pligt, at du løbende vedligeholder dit hus. Men du gør dig selv og pengepungen en tjeneste ved at udføre opgaverne i tide. For jo mere du vedligeholder dit hus, jo længere holder de enkelte bygningsdele, og jo mindre skal du skifte.
Hvis man ikke når at få vedligeholdt i tide kan det medføre større udgifter, fordi man derfor kan blive nødt til at reparere eller udskifte hele bygningsdele, når skaden har udviklet sig.
Det kan være en god idé at lave en vedligeholdelsesplan, som kan hjælpe dig med at forudse og planlægge, hvornår træværket skal males, soklen skal pudses, vinduesfugerne skiftes osv. Planen kan med fordel laves med vejledning og råd fra en byggefaglig rådgiver.
Planen kan sørge for, at du er forberedt og kan sikre, at huset og de enkelte bygningsdele, både inde og ude, kan holde længst muligt til de påvirkninger, de udsættes for.
