Vejrets betydning, når du bygger

Hvad kan regn og nedbør betyde for dit byggeri?

Den ubetinget største årsag til skader på byggeri, nyt såvel som eksisterende, er fugt. Regn kan give store problemer for arbejde, som foregår udendørs, da byggematerialer og konstruktioner kan blive fugtige. Det kan give risiko for skimmelsvamp i det færdige byggeri, som igen giver et dårligt og potentielt sundhedsskadeligt indeklima. 

Med fugtige byggematerialer er der øget risiko for, at konstruktionerne svigter, fordi de kan deformere (udvide sig eller krympe) og i værste fald blive angrebet af råd og trænedbrydende svampe. Råd og svamp nedbryder og svækker med tiden organiske materialer som træ og træbaserede produkter.

I bygningsreglementet findes der bestemmelser om opbevaring af byggematerialer under arbejdets udførelse. De er kommet til, fordi der har været store problemer med indbygget fugt i nybyggeri. 

Malerarbejde på facader og træværk må ikke udføres, hvis underlaget er vådt eller fugtigt. De yderste lag vil i værete fald være mættet med fugt, og malingen kan derfor ikke trænge ind i overfladen og hæfter derfor dårligt. Malingen eller træbeskyttelsen vil efterfølgende kunne krakelere og skalle af, og dens holdbarhed  og levetid bliver kortere. 

Hvis der falder meget regn, kan underlaget på byggepladsen blive forvandlet til mudder, og det kan være svært at færdes både for håndværkerne og de lastbiler, som skal levere byggematerialerne. Grave- og terrænarbejde kan i tilfælde af dårligt vejr give dårlige arbejdsforhold, som forhindrer arbejdet i at blive udført til den aftalte tid. I den kolde sæson, hvor fordampningen er lav, vil det desuden tage længere tid, før pladsen er tør og farbar igen.

Hvad kan sne og frost betyde for dit byggeri?

Undersøgelser tyder på, at vinterbyggeri generelt er af lige så god kvalitet som byggeri udført om sommeren. Ikke desto mindre byder den kolde periode på særlige udfordringer for udvendigt byggeri, ud over at det er ekstra hårdt og krævende for håndværkere og selvbyggere at færdes ude i koldt vejr. 

Før i tiden tilsatte man sprit til betonen og mørtlen. Man har dog fundet ud af, at det kan svække materialerne og dermed deres holdbarhed. Nu bruger håndværkerne opvarmet beton og vintermåtter (isoleringsmåtter i plastik) til at holde betonen varm. Ved opmuring skal vandet, man anvender i mørtlen, være så varmt, at når man murer op, er mørtlen mindst 9 grader varm. Derefter skal muren pakkes ind i isoleringsmaterialer eller vintermåtter. Lave temperaturer giver problemer, når støbt beton og mørtel skal hærde, og i frostvejr kan den slags arbejder slet ikke udføres uden omfattende foranstaltninger. 

Frosten gør det også mere besværligt at udføre jordarbejder, fx at grave ud til fundamenter, kloakledninger og andre installationer.

Hvad kan stærk sol og varme betyde for dit byggeri?

Sommerhalvåret anses traditionelt for den bedste sæson til udvendige byggerier, men høj temperatur og direkte sol er ikke ideelt for visse arbejder. 

Man må aldrig male eller give træbeskyttelse udvendigt i direkte sollys. Høj varme er et problem, da malingen begynder at tørre, inden den trænger ordentligt ind i underlaget, og derudover får den en ujævn overflade eller trækker striber. Foråret og det tidlige efterår er bedre tidspunkter for udvendige malerarbejder.

Også pudsearbejder er bedst at foretage om efteråret. Er temperaturen for høj, vil pudsen tørre for hurtigt med risiko for revnedannelser og dårlig vedhæftning. Reparationer af pudsede overflade, som har fået revner, vil højst sandsynligt være synlinge og æstetisk ikke særlig pæne at se på. 

Betonstøbning kan der også være problemer med. Betonen kan hærde for hurtigt og der skabes revner, som æstetisk ikke vil være pæne at se på, og i værste fald er utætte.  

Hvordan sikrer du dig mod vejrets skadelige virkninger?

Ved større byggerier prøver man ofte at planlægge det således, at de udvendige dele af bygningen gøres færdige i sommerhalvåret, så de indvendige dele af huset kan gøres færdige i løbet af vintersæsonen. 

Grundig planlægning af selve byggepladsen og af, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at udføre de forskellige dele af byggeriet, er det vigtigste middel for at gardere sig mod vejrets påvirkninger. Derudover kan du træffe en række praktiske foranstaltninger i forbindelse med selve byggeriet:

1. Få leveret byggematerialer og byggevarer så sent som muligt i forhold til, hvornår de skal bruges. Det mindsker risikoen for skader på grund af regn og fugt. Dette kalder man også ”just-in-time” leveringer.
2. Sørg for, at byggematerialerne opbevares overdækket i skure eller telte, eller at de bliver overdækket med presenninger. Det er især vigtigt for byggematerialer, der indeholder organiske materialer som træ, papir og pap, og som derfor er særlig udsat for skimmelvækst og for at deformere, hvis de bliver våde.
3. Dæk byggeriet omhyggeligt af undervejs, så der ikke kan trænge regnvand ind i de åbne konstruktioner. Afslut altid arbejdsagen med at tjekke, om der er steder, hvor regn eller sne kan trænge ind og ødelægge konstruktionen. 
4. Sørg for at få "lukket" byggeriet så hurtigt som muligt. Klimaskærmen, altså tag og facade inklusive døre og vinduer, skal gøres færdig så hurtigt som muligt i byggeprocessen.
5. Overvej en total afdækning af byggeriet, hvis der bygges i den våde sæson. 
6. Skal der støbes beton om vinteren, skal den nystøbte beton beskyttes mod frost med isolerende måtter. Det er desuden muligt at få leveret den flydende beton varm.

Hvis du har hyret en entreprenør til at udføre arbejdet, skal du sikre dig, at det klart fremgår af jeres aftale, at der skal træffes passende vejrligsforanstaltninger. 

Hvad er vejrligsspilddage?

Når der arbejdes på de udvendige dele af et byggeri, fx opbygning af råhuset, lægning af tag, opmuring af skalmur, isætning af vinduer, udvendige maler- og pudsearbejder, vil der være dage, hvor vejret er så dårligt, at håndværkerne ikke kan arbejde. Disse dage kaldes vejrligsspilddage.

Det er fastlagt i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts, at bygherren i udbudsmaterialet skal angive, hvilke og hvor omfattende vejrligsbestemte foranstaltninger, der skønnes nødvendige. Her er der især fokus på snerydning, grusning, beskyttelse af materialer mod frost, fjernelse af nedbør og mange andre foranstaltninger. 

Såfremt entreprisekontrakten mellem en bygherre og entreprenør bygger på regelsættet AB 18, så skal bygherren fastlægge vejrligsspildagene og sikre sig, at entreprenøren har det med i sit tilbud. I AB 18 skal bygherren sikre sig, at der i udbudsmaterialet er udarbejdet en hovedtidsplan, som blandt andet angiver start- og sluttidspunkt for arbejdets udførelse, og antallet af sædvanlige spilddage på grund af vejrlig. 

Hvem skal betale, når byggeriet bliver forsinket på grund af vejret?

Hvis du skal have udført et større byggearbejde, kan det stærkt anbefales at bruge AB Forbruger eller AB 18 som grundlag for den entreprisekontrakt, du indgår med entreprenøren. 

Hvis der er tale om nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet i et omfang, som er væsentligt større end normalt for årstiden og egnen, har entreprenøren ret til en forlængelse af tidsfristen for udførelsen af arbejdet. Der skal altså være tale om forhold ud over de vejrligsspilddage, som er angivet i entreprisekontrakten. 

Hvis entreprenøren mener, at vedkommende har ret til en forlængelse af tidsfristen på grund af dårligt vejr, skal han/hun hurtigst muligt og skriftligt underrette dig som bygherre. Entreprenøren skal kunne godtgøre over for dig eller din rådgiver, at der er tale om ekstraordinære forhold. Hvis betingelserne for en udsættelse er til stede, vil eventuelle udgifter som ekstra stilladsleje være bygherrens, altså dine.

Det er vigtigt at drøfte forhold som spilddage, herunder vejrligsdage, på byggemøderne og sørge for at registrere dem i et byggemødereferat.