Du kan blandt andet sikre dit nybyggede hus med en radonspærre. Det godkendte plastikmateriale lægges som en dug over eller under dele af - eller hele byggeriet, når huset bygges. Foto: Line Jensen
Når du som bygherre skal bygge et nyt hus, har du ifølge bygningsreglementet ansvaret for at radonsikre, så radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft.
Siden kravet blev indført i 2010 er radonniveauerne generelt blevet sænket markant, viser en undersøgelse fra Aalborg Universietet.
For boliger opført i perioden 1900 til 1995 er det gennemsnitlige radonniveau 106 Bq/m3, og i boliger opført mellem 1996 og 2009 er det gennemsnitlige radonniveau 93 Bq/m3. I boliger opført mellem 2010 og 2018 er niveauet faldet til 58 Bq/m3, viser undersøgelsen.
Men hvordan kan du overholde kravet?
Her er det godt at sørge for at have radon i tankerne allerede inden, den første sten lægges og fundamentet bliver støbt – det kan nemlig langt bedre betale sig at tænke radonsikring ind fra begyndelsen af et byggeprojekt end at gøre det efterfølgende.
I udgangspunktet er der 3 metoder, du kan bruge til at radonsikre, og som bør tænkes ind i dit byggeri.
- Sørg for at radon ikke trænger ind (ved hjælpe af radonspærre og tætning mod jord)
- Fjern radon fra jorden, før den trænger ind (ved hjælp af radonsug)
- Fjern radon, der er trængt ind i boligen (ved hjælp af ventilation).
For at sikre det nye hus bedst muligt bør du optimalt set benytte to eller alle tre metoder.
En radonmembran – eller radonspærre – består af plastmaterialer, som skaber et lufttæt plan – fx over eller under betonpladen i boligens terrændæk. Foto: Line Jensen
Hvordan sikrer du, at radon ikke trænger ind?
En radonspærre er et godkendt plastikmateriale, der lægges som en dug over eller under dele af eller hele byggeriet, når huset bliver bygget.
Spærren er lavet af et tykkere og mere holdbart plastikmateriale end en almindelig fugtspærre. Det gør den diffusionstæt over for radon og samtidig modstandsdygtig over for punkteringer
Du kan vælge kun at lægge radonspærren over oplagte spredningsveje for radon (ofte udført som kantmembraner), herunder ved kuldebrosisolering eller ved fuger.
Ofte lægger man dog en fuld radonspærre, så hele fundamentet overtrækkes med en godkendt spærre, inden byggeriet fortsættes. Det er der en god grund til:
Selvom et terrændæk støbes efter forskrifterne, vil der nemlig højst sandsynligt opstå svind- og sætningsrevner med tiden, og det gør det lettere for radon at trænge ind. Derfor bør membranen lægges over hele terrændækket.
Desuden kan der ofte opstå mindre skader og revner på betonen under selve byggeriet, hvilket også forringer terrændækkets lufttæthed. Som hovedregel skal radonsikringen kunne holde hele bygningens levetid, hvorfor valg af metode og materialer har stor betydning.
Typer af radonmembraner
Komplette radonspærrer fås i dag i mange udformninger, hvor der bl.a. tages hensyn til komplicerede samlinger og hjørner. Blandt de mange forskellige fuldmembransløsninger finder du fx en løsning, hvor membranen lægges under fundamentet eller forskellige andre steder i byggeprocessen. I teorien virker membranen her som en lufttæt barriere mod jorden, som derfor modvirker radon.
Men teori og praksis er ikke altid det samme – en fuld radonspærre er ingen garanti for, at der ikke trænger radon op i boligen, og det kan samtidigt være både kompliceret, tidskrævende og bekosteligt at lægge en fuld radonmembran over fundamentet.
Selvom man lægger en fuld membran, skal man stadig have resten af byggeprojektet for øje, idet installationer og rørgennemføringer fx kan give anledning til stor indtrængning af radon, hvis man ikke sikrer sig ordentligt. Derfor vælger nogle også at gøre klar til etablering af et radonsug, mens byggeriet bliver opført. På den måde kan man gardere sig, hvis det viser sig, at membranen ikke holder tæt.
Vær opmærksom på de steder, hvor rørgennemføringer bryder gennem terrændækket. Her bør du bruge lufttætte samlinger for at forhindre radon i at trænge ind. Foto: Line Jensen
Radonsikring af installationer og rørgennemføringer
I moderne nybyggeri bliver tekniske installationer som elektricitet og varmetilslutning ofte samlet i ét eller flere teknikskabe i huset. Her føres ledninger og rør op gennem betondækket, hvorefter der støbes omkring rørene. Løsningen kan skabe utætheder – både i forbindelse med varmepåvirkning af rør og materialer, men også på grund af svind.
Når radon især siver ind nær teknikskabe, skyldes det dels utætheder nær rørene, men også at varmetilførslen til huset foregår her. Det betyder, at skabene afgiver en varme, som øger husets relative undertryk, så huset suger mere radon til sig.
Sørg for at sikre rørgennemføringer med lufttæt materiale. Du kan enten gøre det ved hjælp af særlige gummimanchetter, der monteres på rørene og støbes fast eller ved hjælp af en elastisk fugemasse, der er egnet til tætning ved rør. Gå efter produkter, der egner sig til radonsikring.
Et radonsug kan ofte nedbringe radonkoncentrationen i boligen til et acceptabelt niveau. Foto: Pia Konstantin Berg.
Gør klar til mere effektive foranstaltninger
Ud over radonsikring med membraner, lufttætte rørgennemføringer og fuger kan det være en god idé at overveje mere effektive radonforanstaltninger til boligen. Særligt hvis der i dit område er en øget risiko for radon i boliger, eller hvis du ønsker at mindske indholdet af radon til mindst muligt.
Den letteste og sikreste måde, du kan radonsikre på, er at præinstallere et radonsug, når din bolig bygges. Du kan nøjes med at klargøre installationen, så du er forberedt og klar til at starte suget, hvis du en dag måler for meget radon inden døre.
Hvordan fjerner du radon, inden det trænger ind?
Et radonsug er en brønd, der installeres under boligens terrændæk, som suger luft væk fra et punkt under gulvet. For at fungere skal brønden installeres i et lag af porøst materiale – altså et lag, hvor det er muligt at suge jordluft ud af. Det kan fx være et lag af grus eller singles lagt under den trykfaste isolering, som bliver placeret under betondækket. Trykfast isolering fås i en variation, hvor der er lavet særlige kanaler egnet til radonsug.
I det porøse lag sættes en særlig radonbrønd. Den består af et metalrør, der er perforeret i den ende, som sænkes ned i det permeable lag. I den anden ende af brønden er røret ikke perforeret, og betondækket støbes omkring denne del.
Vær opmærksom på, at metalrør er følsomme over for varmepåvirkning så der skal fuges med lufttætte materialer omkring røret for at sikre, at der ikke dannes lækager, hvor radon ubesværet kan strømme til indeklimaet. Metalrøret afsluttes med en lufttæt hætte og kan fx placeres i et teknikskab, hvis du ikke ønsker at have radonsuget kørende fra starten.
Ønsker du derimod at have et fungerende radonsug fra start, skal du trække et afkastrør, som ledes op gennem tagkonstruktionen til afkast over taget. Røret kan afsluttes med almindelig hætte, som beskytter mod regn, eller med en særlig vindhætte, som via vinden danner et øget sug i røret.
Passivt eller aktivt sug
Radonsug kan virke passivt uden brug af ventilator eller aktivt med brug af ventilator. Det aktive sug er mest effektivt, da du får hjælp af ventilationen til at suge jordluften væk.
Et aktivt radonsug har dog den ulempe, at det skal tilskuttes elforsyningen, og dermed giver en løbende udgift til strøm. Du skal regne med et elforbrug på 260-610 kWh om året. Desuden kan det give støj- eller vibrationsgener fra ventilatoren. Overvej derfor at installere vibrationsdæmpning og købe en støjsvag ventilator.
Ventilatoren bør, uanset løsningen, tilses mindst én gang om året, ligesom hætten over taget skal tjekkes for at undgå tilstopning.
Du kan starte med at benytte et passivt radonsug for senere at tilkoble en ventilator – det kræver dog, at du sørger for, at der er ekstra plads til en ventilator i dit teknikskab.
Et ventilationsanlæg suger gammel luft ud og puster frisk, opvarmet luft ind i dit hjem. Foto: Torben Klint.
Sådan modvirker ventilation radon
Nybyggeri skal overholde bygningsreglementet og dermed også kravet om, at luften i boligen skal udskiftes hver anden time. For at imødekomme dette krav og sikre et sundt indeklima, kan det ofte være en god ide at installere et ventilationsanlæg, der suger gammel luft ud og puster ny, opvarmet luft ind.
Anlægget kaldes et balanceret mekanisk ventilationssystem, og kræver, at der installeres ventilationskanaler over hver etage i etageadskillelsen eller på loftet. Med et ventilationsanlæg opnår du også andre fordele for dit indeklima, da det ikke kun sørger for at reducere mængden af radon, men også fjerner fugt og andre partikler fra dit indeklima.
Ventilation af din bolig kan også ske via friskluftventiler og mekanisk ventilation i vådrum og køkken, men disse metoder virker sjældent tilstrækkeligt i nybyggede boliger, som ofte er karakteriseret ved at være meget lufttætte. Derfor bør du overveje et egentlig ventilationsanlæg.
Skal du måle for radon, før du bygger?
Nej.
Selvom der findes måleudstyr, der kan foretage målinger af radon i jorden, er det ikke muligt at regne sig frem til, hvor meget radon, der vil kunne trænge ind i det færdigbyggede hus.
Indholdet af radon i indeklimaet afhænger primært af, hvor huset bliver opført, hvor stort det relative undertryk i det færdigbyggede hus vil være, samt brugsadfærden, når huset er taget i brug. Det kan altså ikke betale sig at måle radon i jorden, inden du går i gang med at bygge.
Det kan derimod være en god idé at skabe sig et overblik over radonindholdet i boligerne hos de nærmeste naboer for at få en idé om din risiko. Ofte varierer koncentrationerne, men du kan få et indtryk af, i hvilken ende af skalaen dit område ligger. Det kan potentielt være til stor gavn, når du skal beslutte dig for omfanget af de foranstaltninger, du vælger at bygge huset med.
Hvis dine nærmeste naboer har forholdsvis lave koncentrationer af radon, altså niveauer under 100 Bq/m3 indeluft, er almindelig radonsikring måske tilstrækkelig.
Ligger niveauet fx mellem 100-200 Bq/m3, bør du overveje mere effektive foranstaltninger. Det samme gælder, hvis niveauet overstiger 200 Bq/m3, som er for højt.
Uanset hvor lavt niveauet er, skal et nyt hus altid radonsikres.
BYG-ERFA
BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.
