Undersøgelser viser, at radonsug i mange tilfælde effektivt nedbringer mængden af radon i boliger til et acceptabelt niveau. Foto: Pia Konstantin Berg.
Radon er en naturlig, radioaktiv gasart, som kan forårsage lungekræft. Radon giver problemer, fordi gasserne siver op fra undergrunden og ind i dit hus, hvor det kan udgøre en sundhedsrisiko.
Ved hjælp af en radonmåling kan du finde ud af, hvor meget radon der er i indeluften i din bolig. Ud fra målingen kan du vurdere, om der er behov for at nedbringe niveauet.
Der er god erfaring for, at et radonsug kan nedbringe mængden af radon i boliger til et acceptabelt niveau. Hvis radonniveauet i din bolig overstiger 200 Bq/m3 indeluft, er et radonsug derfor en af de løsninger, du bør overveje.
Hvordan virker et radonsug?
Radonsug egner sig hovedsagligt til at reducere mængden af radon i enfamilieboliger, parcelhuse, fritlæggende-, række- og klyngehuse.
Et radonsug sænker lufttrykket under gulvkonstruktionen i det lag af grus, sand eller tilsvarende materiale, som gulvkonstruktionen i din bolig er placeret på. Eftersom lufttrykforskellen mellem gulvets under- og overside bliver mindre – eller i bedste fald at lufttrykket ligefrem bliver mindst under gulvet – kommer der mindre jordluft ind i bygningen, da gasserne fragtes væk fra undergrunden og ud via suget, inden det trænger ind i bygningen.
Suget kræver oftest, at der findes et kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen, der kan suges fra, før det har en effekt.
Et kapillarbrydende lag er et lag, der forhindrer fugt i at trænge op i huset og består oftest af et lag grus, singles eller løse letklinker (lecanødder) i en tykkelse af 150 mm. I nyere huse kan det kapillarbrydende lag dog bestå af trykfaste isoleringsplader, lavet af ekspanderet polystyren (EPS), som er umulige at suge i. Er det tilfældet, vil man kunne være heldig at fange laget af stabiliserende grus under polystyrenpladerne og suge i det i stedet for. Helt nye huse kan dog have EPS-plader, hvor der i bunden er kanaler, for netop at kunne lede radon til evt. sug.
Suget kan fx etableres centralt i bygningen ved at føre rør over taget, hele vejen ned igennem gulvkonstruktionen og ned i det underliggende materiale.
På loftet kan rørene tilsluttes en fælles udsugningsventilator, der sænker lufttrykket under gulvkonstruktionen og reducerer radonindtrængningen til boligen. I praksis kommer røret til at fungere som en støvsuger.
Radonsuget kan imidlertid også føres ud igennem fundamentet/soklen et eller flere steder i bygningen og tilsluttes en ventilator placeret ude i terrænet. Dermed optager det ikke plads indvendigt, ligesom eventuelle støjgener (indenfor) reduceres væsentligt, når den mekaniske ventilator er placeret ude i terræn. Hvis du vælger denne løsning, så vær opmærksom på, at du ikke generer dine naboer med støj.
Sugbrønden er det punkt under huset, hvorfra installationen suger. Punktet kaldes også en radonsump eller et sugpunkt, og det er i princippet et hulrum (faskine), der hjælper med at skabe det fornødne lufttryk under huset.
Det er ofte nødvendigt at lave flere sugbrønde under gulvet forskellige steder i bygningen afhængigt af problemets omfang og bygningens størrelse og opbygning.
Antallet afhænger også af, om der findes indvendige fundamenter, som bryder laget af grus eller anden form for kapillarbrydende lag og/eller isolerende lag under gulvkonstruktionen.
Til venstre: Aktivt radonsug med ekstern kanalføring og ventilator. Til højre: Passivt indvendigt radonsug. Illustration: SBi.
Hvilke former for radonsug findes der?
Radonsug findes med naturligt aftræk (passivt sug) og mekanisk udsugning (aktivt sug).
Ved et passivt sug med naturligt aftræk opnås suget udelukkende ved hjælp af temperaturforskellen mellem ude- og indeklimaet samt vindpåvirkninger. Du kan øge sugeffekten ved at montere en vindhætte i toppen af afkastrøret. Det kaldes også skorstenseffekten.
Et aktivt sug fungerer i princippet som et passivt sug, der blot er suppleret med en ventilator, som hjælper med at hive den radonholdige luft op fra jorden. Ventilatoren, som anvendes ved et aktivt sug, er meget lig den ventilator, som findes på badeværelset.
Et aktivt sug er en mulighed, hvis det naturlige aftræk ikke reducerer radonkoncentrationen til under det anbefalede niveau på 100 Bq/m3. Det kan også monteres med en regulator, der gør det muligt at skrue op og ned for ventilatoren afhængig af sugets effekt. Det vil typisk være i vinterperioden, der er behov for at have det aktive sug kørende, da radonniveauet i boliger er størst om vinteren.
Det årlige elforbrug ligger i størrelsesordenen 260-610 kWh for et aktivt radonsug.
Hvor effektivt er et radonsug?
Et radonsug giver hurtigt en effekt. Det viser blandt andet undersøgelsen Radon-95, som er den første store danske undersøgelse af metoder til reduktion af radon i danske enfamilieshuse.
I undersøgelsen fra 1997 fik en bolig monteret aktivt sug tre steder, mens en anden bolig kun fik ét aktivt sug suppleret med tre udluftningsventiler. Reduktionseffekten i de to boliger var henholdsvis 95 og 74 procent. Forud for at radonsugene blev etableret, havde målinger konstateret radonniveauer på over 200 Bq/m3 i begge boliger.
I Radon-95 henviser forskerne bag undersøgelsen desuden til undersøgelser i Sverige, Storbritannien og USA, som har vist reduktioner på 80-100 procent efter etablering af et radonsug.
En af undersøgelsens overordnede konklusioner er måske ikke overraskende, at et aktivt radonsug generelt er mere effektivt end et passivt. Aktive radonsug er derfor bedst egnede, hvor der ønskes indgreb over for særligt høje mængder radon, mens de passive er bedre egnet til moderate radonniveauer.
Et sug kan også være aktuelt, hvis der er jordforurening på din grund, da det ikke blot reducerer mængden af radon, men i det hele taget reducerer mængden af skadelige jordgasser, der kan trænge op i boligen.
Når du har et radonsug, hvor rørføringen ender udenfor, kan du eventuelt skjule det med beplantning. Foto: Pia Konstantin Berg.
Kan et radonsug fjerne radon helt?
Et radonsug kan reducere mængden af radon i din bolig, men aldrig fjerne gasserne helt, da radon findes naturligt i vores omgivelser.
De danske myndigheder og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at radonindholdet i indeluften holdes under en årsmiddelværdi på 100 Bq/m3.
Hvad er ulemperne ved radonsug?
De opsatte ventilationsrør er ikke nødvendigvis en fryd for øjet, og du kan forvente et vist støjniveau, hvis du vælger en løsning med aktivt sug. Dertil skal du regne med strømudgifter til at holde det aktive sug kørende.
Ved et passivt sug kan der være en risiko for, at det ikke vil kunne reducere mængden af radon til det ønskede niveau, og derfor vil skulle tilslutte en ventilator efterfølgende, hvis man vil opnår den ønskede effekt.
Hvis du vælger løsningen, hvor rørføringen ikke sker op igennem tagkonstruktionen men direkte ud i terræn et stykke fra din bolig, formindskes syns- og støjgener. I begge tilfælde anbefales det at lave lyddæmpning på ventilatoren, så hverken du eller naboer bliver generet af støjen.
Den radonforurenede luft vil hurtigt blive blandet med den øvrige friske luft udenfor, så det er ikke et problem for hverken nabo eller dig selv. Undgå dog at placere enden af røret lige ved et luftindtag.
Et afkast kan også placeres uden for huset. Foto: Torben Klint.
Hvad koster et radonsug?
Håndværkernes priser på et radonsug varierer fra 15-75.000 kr. afhængigt af, om du ønsker naturligt aftræk eller det dyrere mekaniske aftræk. Desuden afhænger det af, om suget skal føres op igennem taget eller ud i terræn, samt antallet af sugepunkter.
Etableringsomkostningerne omfatter udgifter til sugbrønd, rørføring, evt. vindhætte, arbejdsløn og en eventuel mekanisk ventilator. Sugbrønden er det punkt under huset, hvorfra installationen suger. Punktet kaldes også en radonsump, og det er i princippet et hulrum (faskine), der hjælper med at skabe det fornødne lufttryk under huset.
Radonsuget bliver desuden dyrere, hvis der opstår behov for yderligere rørføring, sammenløb og ventilationsenheder i tilfælde, hvor radonkoncentrationen er særligt høj.
Det er en god idé at søge rådgivning fra en byggesagkyndig med forstand på radonsikring, inden du lægger dig fast på en løsning. En rådgiver kan hjælpe dig med at finde den bedste og billigste løsning på et radonproblem – fx om du for de penge, det koster at etablere et sug, vil kunne opnå et bedre indeklima ved hjælp af en ventilationsløsning inde i selve boligen.
