Kælderen er det første sted radon trænger op, og der vil ofte kunne måles forhøjet niveau af radon. Foto: Torben Klint
Selvom de færreste kældre er godkendt til beboelse, er det ikke unormalt, at mange boligejere ser kælderen som et oplagt sted at have kontor eller hobbyrum - eller sågar som bolig for teenagere, der gerne vil have lidt fred.
Går du med tanker om at anvende din kælder til mere end bare vasketøj og opbevaring, bør du overveje sikring mod radon, da risikoen for, at der er forhøjede mængder af radon i kælderen, er stor. Samtidig bør du vide, at det som regel ikke er lovligt at inddrage kælderen som beboelse, da de ofte ikke egner sig til det. Blandt andet fordi indeklimaet i kældre sjældent er lige så godt som i de rum, der ligger over jorden.
Radon er en tung gasart, som kommer fra jorden og bliver suget op gennem gulve og vægge ind i bygninger. Derfor vil der næsten altid være mere radon i de rum, der ligger tættest på jorden, sammenlignet med rum højere oppe i en bygning. Hvor der kun sjældent måles over 500 Bq/m3 i indeklimaet i rum over jordhøjde, er det langt oftere tilfældet i kældre.
Der er stor risiko for et dårligt indeklima i kældre, hvor luftskiftet hovedsageligt sker ved hjælp af almindelige friskluftventiler. Ønsker du at bruge kælderen til beboelse, bør du derfor først og fremmest tænke øget ventilation.
Større luftskifte har, ud over at fortynde indholdet af radon, den fordel, at det medvirker til at reducere indholdet af bl.a. fugt og andre jordgasser i indeklimaet. Dermed modvirker det også dannelse af skimmelsvamp.
Herunder er listet flere af de punkter, hvor du bør være opmærksom på i forhold til sikring mod risikoen fra radon, hvis du vil benytte kælderen til beboelse.
Skal du måle for radon, før du sikrer kælderen?
Det er altid fornuftigt at foretage en radonmåling, før du går i gang med enhver form for radonsikring. Skal du måle for radon i kælderen, bør du kombinere målingen i kælderen med en måling i stueetagen, da det giver et bedre samlet billede af et eventuelt radonproblem.
Det er vigtigt, at du udfører målingen i henhold til de anvisninger, målefirmaet leverer. Det mest retvisende resultat får du ved at måle i 2-3 måneder hen over fyringssæsonen (1. oktober - 30. april).
En måleboks (dosimeter) til at måle radon fylder ikke særlig meget, og skal placeres i forskellige rum i boligen, og målingen foregår herefter passivt. Foto: Torben Klint
Sådan kan du sikre mod radon
Når du har foretaget en måling af radon, kan du på baggrund af måleresultatet vurdere, hvordan du vil gribe sagen an. Ligger niveauet under 100 Bq/m3, ligger du under den grænse, myndighederne anbefaler som aktionsværdi.
Er indholdet højere end 100 Bq/m3 anbefaler myndighederne, at du nedbringer niveauet med lette tiltag, mens du bør overveje mere effektive tiltag, hvis niveauet ligger højere end 200 Bq/m3. Med så højt niveau hjælper tætning af betongulv næppe meget, men det anbefales alligevel altid, at du udbedrer eventuelle skader på bygningen.
Har du ingen planer om at anvende kælderen til beboelse, og viser din måling fornuftige resultater i stueplan, er der ingen grund til at sikre kælderen. At radonniveauet er højt i kælderen, har kun en ringe betydning, så længe den ikke benyttes til længerevarende ophold.
Blandt de mere effektive sikringstiltag er radonsug, en effektiv ventilering eller en kombination af de to. Boliger med meget radon der samtidig er utilstrækkeligt ventileret, kan med øget ventilation få løst to problemer på én gang.
Har du meget høje værdier af radon, > 1.000 Bq/m3, bør du genoverveje at benytte kælderen til beboelse. Det er muligt, ved hjælp af radonsug, at sænke indholdet af radon betragteligt, også til under 100 Bq/m3, men der er ingen garanti, og du skal muligvis ud i flere tiltag for at sikre tilstrækkeligt. Sørg for at lave nye målinger efter tiltagene.
Revner i kældergulv eller kældervæg kan være skyld i, at der kommer større mængder radon ind i boligen. Foto: Torben Klint
Tætning af revner i beton
Tætning af revner og andre utætheder kan give en god effekt, men tiltaget er usikkert fordi radon ofte trænger ind langt flere steder, end man nogensinde når at tætne. Gennemsnitligt set kan man opnå en reduktion i radonkoncentrationen på ti procent ved tætning, men lykkes det at få tætnet lige netop den genvej for radon, som er mest betydningsfuld, vil tiltaget selvfølgelig have større effekt.
Normalt vil man tætne ved hjælp af fugning, hvor de forskellige fuger skal efterses og måske udskiftes efter nogle år for at sikre lufttætheden. Specielt elastiske fugemasser bør udskiftes hvert femte år.
Hvis du har synlige revner i dit kældergulv eller i kældervæggene, kan du selv forsøge dig med at tætne dem.
Inden du begynder, skal du vurdere, om revnerne bevæger sig eller er i ro. Det kan du gøre ved at måle revnevidden med fx en skydelære og notere, om revnevidden ændres over en måneds tid. Er revnen i ro, kandu forsøge at udbedre skaden.
Der er flere måder at tætne revner på:
- Ved at kradse revnerne op og udfylde dem.
- Ved hjælp af en membran.
Ved mange revnedannelser kan det være en god idé at efterbehandle revnerne.
Opkradsning og udfyldning
For det første kan man tætne revnen ved at opkradse og udfylde den. Først opkradses revnen til minimum 2,5 gange bredden af den endelige fuge.
Efter opkradsningen er det vigtigt at revnen rengøres, og at alt støv og materiale fjernes. Herefter tætner du bedst ved at lægge en lufttæt fuge i bunden af opkradsningen og herefter en traditionel fuge, fx en mørtelfuge.
Det kan være en god idé at få en fagmand, som kender til udbedring og reparation af revner i beton, fx en murer, til at lave udbedringerne, så du sikrer dig, at der er udført håndværksmæssigt korrekt.
Tætning ved hjælp af membran
Revner kan også tætnes ved at klæbe en speciel membran henover.
Membranen skal være robust og være af tilstrækkelig kvalitet, så radon ikke kan trænge igennem den. Sørg for at anvende membraner, der er certificeret som radonmembran. Disse kan erhverves hos en forhandler af radonmembraner, som ligeledes kan hjælpe med gode råd til udførelsen af sikringen mod radon.
Efterbehandling
Har du mange revner i overfladerne, kan det være en god idé at overfladebehandle dem, efter alle større revner er blevet tætnet. Det kan du gøre ved at male gulv og vægge med en epoxybaseret maling. Overfladebehandlingen gør det sværere for radon at trænge ind gennem gulv og vægge, fordi det lukker af for mange af de mikroskopiske revner og utætheder, der kan være i betonen.
Tætningen foretages således:
- Slib og rengør overfladen på både gulv og vægge.
- Grund hernæst overfladen med epoxy-cementmørtel.
- Slut af med at male overfladen med epoxymaling.
Vælger du at tætne din kælder på denne måde, bør du rådføre dig med en byggesagkyndig og få foretaget fugtmålinger, så du er sikker på, at vægge og gulv i kælderen er i god stand og ikke er påvirket af indtrængning af fugt, inden arbejdet påbegyndes.
Har du fugt og/eller skimmelsvamp i kælderen, bør du tjekke, om du har de nødvendige omfangsdræn, om de er udført korrekt, og om der er den nødvendige bortledning af regnvand fra sokkel og mure.
Det er også muligt at tætne vægge og gulve med særlige radonmembraner, som klæbes fast under en gulv- og vægbeklædning.
BEMÆRK: Radonmembraner er ikke det samme som fugt- og dampspærrer, men er særlige membraner, som er diffusionstætte over for radon. Hvis der ikke er sikret tilstrækkelig bortledning af regnvand og fugt, forinden membranen lægges ud, kan du risikere at skabe yderligere fugtproblemer i kælderen. Normalt anbefales diffusionsåbne malinger til kældervægge, da evt. fugt kan trænge igennem og blive ventileret bort.
Tætning af rørgennemføringer
Rørgennemføringer til vand og varme, internet, kloak og andet vil ofte være utætte, og flere rørføringer samme sted giver naturligvis en større risiko for indtrængning af radon.
Når du skal tætne en rørgennemføring, skal du sikre, at det materiale, du benytter, er fleksibelt, fordi varme og kulde får rørene til at udvide sig og trække sig sammen. Den bevægelse er netop med til at skabe utætheden omkring røret.
Tætning af en rørgennemføring udføres normalt ved at sprøjte ekspanderende skum ind i revnen. Herefter foretager man en udkradsning, inden man lægger en lufttæt og elastisk fuge. Der findes også særlige manchetter til formålet samt flydende tætningmasser, der er relativt nemme at arbejde med.
En løsning kan også være at sørge for ekstra ventilation til kælderen. Foto: Tine Sode
Øget naturlig ventilation
Ved at øge antallet af luftventiler vil du kunne øge ventilationen. Ventilationen eller luftskiftet vil ske helt automatisk, fordi temperatur- og vindpåvirkning af konstruktionen giver anledning til trykforhold, som vil påvirke luftcirkulationen.
I kældre benyttes ofte præfabrikerede murventiler eller luftindtag installeret i soklen, afhængigt af om loft i kælderen ligger over eller under terræn.
Luftindtag installeret i soklen kan udføres ved at forbinde en åbning dækket med en rist placeret i fundamentet eller murværket over terræn med et indtag på indersiden i kælderniveau. Mellem de to åbninger føres et rør med så få knæk som muligt.
Murventiler installeres ved at bore et passende hul direkte gennem soklen ind til kælderen. Ved installation af begge type luftventiler anbefales det at få en murer til at udføre arbejdet.
Mekanisk ventilation
Det kan være nødvendigt med et større ventilationsanlæg for at sikre optimal ventilation.
Aktiv ventilation kan udføres med et balanceret mekanisk ventilationsanlæg, hvor indblæsning af frisk udeluft og udsugning af varm indeluft foregår i balance og vekselvirkning for at mindske energitabet (varmegenvinding).
Det er vigtigt, at balancen mellem indblæsning og udsugning opretholdes. En perfekt balance betyder, at undertrykket er neutralt, og indtrængningen af radon vil derved blive begrænset.
Balanceret mekanisk ventilation kan være en bekostelig affære, da det som udgangspunkt kræver, at der trækkes ventilationskanaler til samtlige rum i kælderen for at ind- og udsugning kan foregå optimalt.
Ventilationskanaler i kælderen vil ofte kunne trækkes ophængt under loftet og kræver derfor også plads. Kanalerne skal udføres i vakuumegnede rør. Desuden er det nødvendigt, at systemet reguleres efter installationen for at sikre, at ind- og udsugning er i balance, og at der ikke opstår træk. Det betyder, at lufthastigheden lokalt ikke må overstige 0,15 m/s. Desuden skal den relative luftfugtighed holdes under 60-70 procent om sommeren og under 45 procent om vinteren.
Et alternativ til egentlige ventilationsanlæg er et-rums ventilationer. Det er en ventilationsløsning, som monteres i muren. Den sender gammel luft ud af huset i 70 sekunder, hvorefter den vender blæseren, så der trækkes frisk luft ind i 70 sekunder. Ligesom i genvindingsanlæg bliver varmen genbrugt med helt op mod 90-95 %.
Radonsikring af delvis kælder og krybekælder
Har du både kælder og krybekælder, kan du med fordel drage nytte af krybekælderen til ventilering, hvis du ønsker at nedbringe radonniveauet i kælderen.
Øget ventilation af krybekælderen kan udføres som øget naturlig ventilation, som beskrevet ovenfor, eller med hjælp fra en eller flere mekaniske ventilatorer, som sørger for konstant udsugning og derved tilførsel af udeluft gennem luftindtagene.
Sidstnævnte system bør have ventilatorer med omdrejningsregulatorer, så luftflowet kan reguleres. Man kan vælge at have flere separate ventilatorer eller at samle udsugningen via rørføring til en enkelt ventilator. Afkastet kan herefter ledes udenfor via rør eller op gennem huset med afkast over taget.
Luftindtag bør udføres som murventiler, spalteventiler i eventuelle vinduer eller som luftindtag gennem soklen afhængig af kælderniveauet.
Luftindtag installeret i soklen kan udføres ved at forbinde en rist placeret i fundamentet eller murværket over terræn med et indtag på indersiden i kælderniveau. Denne rørgennemføring skal udføres lufttæt og med så få bøjninger som muligt for at lette luftstrømmens passage.
Systemet bør indrettes med et passende antal friskluftventiler, hvorfra luftstrømmen uhindret kan passere til ventilatoren. Sørg for, at luftstrømmen ikke bliver kortsluttet af fx lukkede døre eller smalle passager.
Hvis du vil øge ventilationen i krybekælderen, bør der være isoleret mellem kælder og krybekælder samt mellem krybekælder og stueetagen, da der ellers vil kunne opstå træk- og kuldegener. Det er vigtigt, at der er en dampspærre mellem en opvarmet kælder/stue og en uopvarmet krybekælder. Dampspærren mindsker risikoen for fugt og skimmeldannelse.
Et radonsug, her i form af udvendig rørføring gemt bag beplantning, er en af de mest anbefalede måder, for at reducerer radon i kælderen. Foto: Pia Konstantin Berg
Hvordan sikrer du kælderen ved hjælp af et radonsug?
Radonsug er en effektiv måde at reducere indholdet af radon i boligen på og kan også benyttes som sikring mod radon under kældre eller krybekældre.
Selvom et radonsug anses som en af de mest effektive sikringer mod radon, er der dog ingen garanti for, at det i alle tilfælde vil have den ønskede effekt.
Du bør derfor altid konsultere en byggesagkyndig, hvis du overvejer et radonsug. En byggesagkyndig kan hjælpe med at vurdere virkningen, eller om der findes andre, og måske mere hensigtsmæssige, tiltag.
Ideen ved et radonsug er at fjerne radon fra undergrunden, inden det trænger ind i boligen.
Det sker ved at føre et rør fra en brønd under gulvet og udenfor, som suger luften ud af jorden. Ofte sætter man en ventilator på, for at øge effekten. Et radonsug kan udføres meget simpelt, men løsningen bør projekteres korrekt fra starten. Det indebærer blandt andet, at du i samråd med en byggesagkyndig tager stilling til/undersøger:
- Placering af brønd: Hvordan er gulvkonstruktionen bygget op?
- Udførelse af brønd: Standardløsning eller gør-det-selv?
- Udvendig/indvendig rørføring: Skal rørføringen ske indvendigt eller på ydersiden af huset?
- Passivt eller aktivt radonsug: Hvor effektivt skal suget være?
Placering af brønd
Et radonsug består af en brønd, hvorfra et rør føres udenfor, enten over taget eller uden for muren. Brønden placeres et sted under terrændækket, hvortil strømning af luft kan ske nogenlunde uhindret, fx i et kapillarbrydende lag.
For at få den optimale placering af brønden er det en god idé at finde bygningstegninger frem, så du kan få en fornemmelse af, om der overhovedet er et kapillarbrydende lag under kældergulvet, som egner sig til at suge fra, og om der er udført fundamenter, som kan forhindre luften i at blive suget væk i dette lag.
Tanken er at skabe et hulrum under gulvkonstruktionen, hvorfra man kan suge luft væk. Hulrummet skal udføres under betonpladen og under eventuel isolering herunder. I rigtig mange boliger ligger der under gulvkonstruktionens beton og isolering et 10-20 cm lag af singles eller andet porøst materiale, såsom sten eller grus, man kan suge fra.
Jo større kornstørrelse, jo mere effektivt bliver radonsuget, for det gør det lettere for luften mellem kornene at bevæge sig. Det er i dette lag, man skal have sit hulrum.
En central placering af radonsugets brønd virker bedre end en perifer placering. Forsøg har vist, at et enkelt radonsug effektivt kan reducere radonindhold fra ca. 150 kvadratmeter bolig, men effektiviteten afhænger af jordbundsforholdene. Jo lettere luften flyder i suglaget, desto bedre virker det som sikring mod radon.
Hvis der ikke findes et kapillarbrydende lag under gulvet i din kælder, fx hvis der blot er leret jord, kan du ikke suge fra et enkelt punkt under gulvet. Her kan det i stedet være en løsning at nedlægge perforerede drænrør under gulvet, hvilket er en noget mere omfattende løsning.
Måden at gøre det på er at fræse lige baner ned gennem betongulvet, grave ud og lægge perforerede drænrør ned. Omkring og under drænrørene fyldes singles eller grus. Drænrørene skal samles i ét punkt, hvorfra der føres et rør op gennem huset eller ud gennem væggen til afkast over terræn. Suget kan tilsluttes en ventilator ved behov.
Antallet af meter drænrør, du skal bruge, afhænger af kælderens størrelse og jordbundens beskaffenhed.
Udførelse af brønd
Der er flere måder at udføre brønden til radonsuget på. Formålet er at skabe et sammenhængende hulrum, som tilkobles et afkast. I hulrummet skabes herefter et sug, som, så vidt muligt, påvirker hele laget under kældergulvet.
Har man et sammenhængende, kapillarbrydende lag under hele betongulvet, kan brønden udføres ved at skære hul i terrændækket (pas på installationer og gulvvarme) eller ind gennem soklen og sænke eller føre et særligt stålrør med perforeret spids ned eller ind i laget. Sådanne rør udføres af virksomheder, der specialiserer sig i radonløsninger.
Det er også muligt at udgrave et hulrum under gulvet af en størrelse på ca. 40x40x40 cm, hvor størrelsen dog kan variere afhængigt af jordtypen i det lag, man udfører brønden i. Bemærk, der kan opstå en risiko for at undergrave konstruktionen, hvormed der bliver behov for at understøtte brønden. Dette er derfor ikke en gør-det-selv-løsning.
Passivt eller aktivt radonsug?
Et passivt radonsug fungerer alene via termisk opdrift samt vindpåvirkning af en eventuel vindhætte ved placering af afkast over tag. Et aktivt sug har installeret en ventilator, som konstant sørger for at vedligeholde suget i røret.
For optimal effektivitet anbefales aktive sug, men det er muligt at installere et passivt sug indledningsvis, derefter måle radon, og eventuelt installere en ventilator senere. Dette skal der blot tages højde for ved installationen af det passive sug.
Vælger du et aktivt sug fra start, har du også mulighed for at føre det direkte ud gennem muren, hvor ventilatoren installeres umiddelbart før afkastet i en vejrtæt kasse uden for huset.
BYG-ERFA
BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.
