Med et dosimeter er det muligt at måle, hvor meget af gasarten radon, der er i dit hjem. Foto: Torben Klint
Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende gasart, der findes i alle boliger.
Den største kilde til radon i danske boliger er jorden under boligen. Temperaturforskelle mellem ude- og indeklimaet samt vindpåvirkning udefra skaber et lavere tryk indendørs, hvorved luften fra jorden trækkes ind i boligen gennem sprækker og utætheder i bygningens konstruktioner mod jorden.
Radongasser kan også stamme fra byggematerialer som beton og tegl, men stråling fra disse kilder vil normalt ikke bidrage bemærkelsesværdigt til den samlede mængde af radon i boligen.
Den sikreste måde at måle radon på, er ved at benytte et dosimeter. Der placeres et vist antal af dem rundt om i boligen, som over en periode på to-tre måneder i fyringssæsonen måler niveauet af radon.
Hvordan kan radon i huset være farligt for helbredet?
Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende årsag til, at omkring 300 personer får radonrelateret lungekræft i Danmark hvert år. Det svarer til cirka ni procent af alle lungekræftdiagnoser i Danmark.
Radon kan være farligt for helbredet, fordi gasserne nedbrydes til andre radioaktive stoffer, der kan sætte sig på partikler som støv og røg. Når du trækker vejret og inhalerer disse partikler, kommer de radioaktive stoffer ned i lungerne, hvor en del af dem kan blive siddende og afgive farlig stråling. Du kan hverken lugte, smage eller føle radon.
Video: Ekspert forklarer sundhedsfaren ved radon
Hvem skal være særligt opmærksomme på radon?
Rygere og ikkerygere forøger deres risiko for lungekræft med samme faktor, når de udsættes for radon. Da rygere i forvejen har 25 gange større risiko for at pådrage sig lungekræft end ikkerygere, er det især kombinationen af rygning og radon, der medvirker til størsteparten af de radonrelaterede lungekræfttilfælde.
Sundhedsstyrelsen bemærker imidlertid, at de sundhedsskadelige konsekvenser ved radonforurening også er betydelige for ikke-rygere. Der er desuden evidens for, at risikoen for at udvikle lungekræft stiger, hvis du er udsat for radonholdig luft igennem flere år. Typisk tager det 10-40 år at udvikle radonrelateret lungekræft.
Der findes ikke en nedre grænse for, hvornår radon ikke er skadeligt. Dog minimerer det risikoen for at pådrage sig radonrelateret lungekræft, jo mere man kan begrænse mængden af radon, man udsætter sig for.
Hvor meget radon må der være i dit hus eller din bolig?
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler 100 Bq/m3 som den maksimale koncentration af radon i luften i hjemmet. Samme standard har dannet grundlag for kravet i Bygningsreglementet (BR10 og BR15) om, at der i nybyggede hjem og ved omfattende renoveringer af eksisterende boliger skal sikres, så middelværdien er under 100 Bq/m3. Der bliver imidlertid ikke stillet krav til mængden af radon i ældre boliger. Der er dog en anbefaling om at forsøge at holde radonniveauet på under 100 Bq/m3.
Hvornår bør du reagere på radon i boligen?
- Hvis en måling viser under 100 Bq/m3: Din bolig holder sig under den fastsatte grænseværdi. Vær opmærksom på at lufte ud, men ellers behøver du ikke at foretage dig noget.
- Hvis en måling viser 100-200 Bq/m3: Energistyrelsen anbefaler, at du foretager mindre forbedringer, der kan sænke niveauet til under 100 Bq/m3 – fx mere ventilation, tætning af revner i boligens fundament og utætheder ved rørsammenføringer.
- Hvis måleren viser over 200 Bq/m3: Overvej større tiltag som fx et radonsug, der leder gassen ud af hjemmet, eller et ventilationsanlæg, som konstant sørger for at udskifte luften i boligen.
Udluftningen er den mest enkle måde at nedbringe koncentrationen af radon i luften, men blot at åbne vinduer er ikke nok, da koncentrationen af radon hurtig vil stige igen, når du lukker vinduerne. Sørg for, at der er vedvarende luftskifte i din bolig. Du kan eventuelt supplere din almindelige udluftning med friskluftventiler, som netop er med til at sikre et mere kontinuerligt luftskifte.
Har du et ventilationsanlæg, så sørg for, at anlægget er indstillet korrekt. Et for lille luftskifte kan medvirke til et forhøjet radonniveau. Ligeledes kan et for højt luftskifte også være med til at øge koncentrationen, da du risikerer at skabe et endnu lavere tryk inde i boligen, der så er medvirkende til, at radongasserne bliver suget op fra jorden under din bolig.
Når du anvender emhætten eller ventilatoren i badet, skal du sørge for, at der kommer tilstrækkelig frisk luft ind i boligen gennem åbne vinduer eller ventiler, så der ikke dannes undertryk.
Tætn boligen, så radon ikke kan trænge ind. Undersøg de konstruktioner, der grænser op mod jord. Hvis der er synlige revner og sprækker, bør de tætnes.
Ved høje radonniveauer kan det blive aktuelt eksempelvis at få installeret et radonsug. Et radonsug suger radon fra under gulvet og fører det enten gennem rør op over boligens tagryg, eller gennem rør i fundamentet og ud i det fri.
Øger brændeovne og mekanisk ventilation niveauet af radon?
Når du fyrer op i din brændeovn eller pejs, risikerer du at øge mængden af radon i din bolig.
Ild kræver som bekendt ilt, og får brændeovnen ikke luft nok, kan den suge radonholdig luft op fra jorden og ind i dit hjem, og det kan give store stigninger i hjemmets radonniveau. Nogle boligejere har fx oplevet, at radonniveauet i deres boliger steg fra 100 Bq/m3 til 300 Bq/m3 efter installation af en brændeovn.
Problemet med brændeovne opstår ofte i ældre huse med krybekælder, hvor der fx er skiftet vinduer. Her forhindres den naturlige ventilation, og det skaber et undertryk, så ilden søger ilten andre steder – fx nedefra. Og så risikerer du, at radon trækkes med op i stuen.
Det øgede indhold af radon sker i huse, der ikke er udstyret med en radonmembran – typisk huse med krybekælder bygget før 1998, hvor radonsikring blev et krav – og med brændeovne eller pejse af ældre dato. Ejere af nyere brændeovne og pejse installeret inden for de seneste 10-15 år kan slappe mere af – de er nemlig ofte udstyret med et specielt rør, der forsyner brændeovnen med luft udefra.
Også mekanisk ventilation som emhætter og udsugning på badeværelset, kan skabe undertryk, hvilket kan øge niveauet af radon i din bolig.
Sådan måler du radon i din bolig
- Kontakt et firma, der laver radonmålinger, og få tilsendt målere, som du selv sætter op.
- Placér målerne i boligens opholdsrum og lad dem stå i 2-3 måneder i fyringssæsonen. Det giver den mest præcise måling.
- Send målerne retur til firmaet, så modtager du en analyse af boligens radonindhold.
En radonmåling koster ca. 250-400 kr. pr. dosimeter. Det anbefales, at man opsætter et i hvert opholdsrum og evt. ekstra i kælderen (2023 pris inkl. moms).
