Til større, kuperede plæner er en kraftig, selvkørende plæneklipper et godt og slidsikkert valg. Prisen sniger sig dog nemt op på 5-6.000 kr. for en maskine med stor klippebredde og en kraftig motor. Arkivfoto.
Hvad skal du overveje ved køb af plæneklipper til den store have?
Der er mange fordele ved en hånd- eller eldreven plæneklipper. Men til plæner på mere end 500-600 kvadratmeter skal enten grundformen eller det klimamoralske overtag være i virkelig god stand for ikke at vælge den populære benzinklipper.
Generelt gælder det, at des større haven er, og des mindre lyst eller tid du har til at holde plænen, des mere arbejde bør du satse på at lade maskinen udføre for dig. Når du så har valgt, at du vil have en plæneklipper med benzindreven motor, skal du vælge, om det skal være en cylinder- eller rotorklipper, og om den skal have yderligere funktioner som fx bioklip.
Ligeledes bør du overveje en plæneklipper med elstart, hvis du fx vil skåne en dårlig ryg for arbejdet med at trække i en startsnor.
Selvkørende maskiner
Den selvkørende maskine gør det lettere at slå græsset, fordi du ikke skal bruge så mange kræfter på at skubbe den. Til gengæld kræver den lidt mere snilde at styre, ligesom den kræver mere vedligehold i form af smøring og renhold af drivværk osv. end maskiner uden træk på hjulene.
Har din grund en vis hældning, bør du prioritere en selvkørende maskine med megen motorkraft, så den har trækkraft til at hjælpe dig op ad skråningen (ligesom hjulenes begrænsede omdrejningshastighed kan bremse dig på vejen ned). Den selvkørende klipper anbefales sædvanligvis til plæner på mere end 600 kvadratmeter.
Jo større haven er, jo større bør maskinens klippebredde være. Arkivfoto.
Motorkraft
Jo kraftigere motoren er, jo længere græs kan maskinen klippe uden at gå i stå. Det er alligevel en god idé at slå græsset, inden det bliver så langt, at motoren kommer på overarbejde, eller græsset klumper sammen.
Udkast eller opsamler
Går der lang tid mellem græsslåningen, fx i sommerhuset, bør du vælge en plæneklipper med udkast. Den er bedst til langt græs. Til gengæld skal du rive afklippet sammen bagefter.
En opsamler på plæneklipperen er mest egnet til plæner, der klippes 1-2 gange ugentligt. Højt græs kan let få opsamleren til at stoppe til og gøre arbejdet med at komme af med dens indhold temmelig slidsomt.
Multiklip eller bioklip
De fleste rotorklippere har bioklip eller multiklip. Det vil sige, at de snitter græsset i små stykker, så det bliver liggende på og omkring de tilbageværende strå. Du slipper for at bruge kræfter på at fjerne græsafklip, og samtidig gøder afklippet jorden, så græsset vokser en smule hurtigere. Bioklip er mest egnet til plæner, der klippes 1-2 gange ugentligt.
Klippebredde
Jo større haven er, jo større bør maskinens klippebredde være. Den danske maskinimportør Texas anbefaler fx disse klippebredder.
Klippebredde (cm) | Plænens areal (kvadratmeter) |
|---|---|
33-40 | Op til 400 |
41-46 | 400-600 |
46-51 | 600-800 |
51-56 | 800-1000 |
Har du en endnu større plæne eller en grund, der skråner, kan en havetraktor være en interessant mulighed. Vil du derimod begrænse græsslåningen til et absolut minimum, kan du overveje en robotklipper.
Hvilke typer plæneklippere findes der?
Bortset fra den gode, gamle le, der er velegnet til virkelig højt græs, findes der 2 basale metoder til at klippe havens græs, nemlig med rotor og cylinder.
Rotorklipper
En rotorklipper slår græsset over, når den roterende klinge ved høj hast passerer hen over stråene. Denne type maskine er teknisk set ret enkel, er billig at anskaffe og kan klare temmelig langt græs, hvis motoren er kraftig nok.
Ulempen ved rotorklipperen er, at græsstråenes ender bliver flossede og derfor lettere tørrer ud. Det kan give græsplænen et lidt svedent udseende, navnlig i tørre perioder. Desuden er klipningen ikke altid helt ensartet, især ikke når langt eller fugtigt græs klumper sammen under rotoren.
En rotorklipper kan fås med benzinmotor og elektrisk motor med elstart.
Cylinderklipper
Med en cylinderklipper klippes græsset over, når cylinderen skærer stråene af mod en klinge. Det giver et renere og mere ensartet snit end med en rotorklipper, og det giver især i tørre perioder, og ved hyppig klipning, en betydeligt pænere græsplæne. Af samme årsag foretrækker anlægsgartnere cylinderklippere fremfor rotorklippere.
Ulempen ved cylinderklipperen er, at skærefladerne altid skal være helt skarpe. For er skæreflader og klinge blevet sløve, kræver det langt mere kraft at drive cylinderen rundt, hvilket alle ejere af en håndskubber vil nikke genkendende til.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en hånddreven klipper ikke kan klippe et lige så langt græs som en maskindreven, også selvom klingerne er skarpe. Denne type maskine kræver derfor en hyppigere klipning af plænen.
En cylinderklipper kan fås som elstarter, med benzinmotor eller som hånddreven maskine.
Et tip til at mindske forureningen fra benzindrevne plæneklippere: Slå kun græsset når det ikke er vådt. Arkivfoto.
Benzindrevne plæneklippere - fordele og ulemper
Blandt benzindrevne plæneklipper er rotorklipperne er som regel billigst at anskaffe og er de mest udbredte.
Fordelene ved en benzindrevet klipper er, at den ikke kræver særlig fysisk indsats at bruge. Den er derfor velegnet til haver, der er så store, eller hvor græsset slås så sjældent, at det er uoverkommeligt at gøre det med håndkraft. Eller hvor en eldreven klipper ikke slår til på grund af den begrænsede batterikapacitet, eller fordi det er upraktisk at slå græs med en lang forlængerledning på slæb.
Der er også ulemper ved den benzindrevne plæneklipper:
- Den larmer. I mange grundejerforeninger er græsslåning med forbrændingsmotor derfor ikke velset eller endda decideret forbudt i dele af weekenden eller efter kl. 18 på hverdage.
- Benzindrevne plæneklippere er dyrere i anskaffelse og drift end hånd- og eldrevne plæneklippere.
- På grund af sin motor kræver den benzindrevne græsslåmaskine mere vedligehold end hånd- og eldrevne plæneklippere.
- Den forurener. De små forbrændingsmotorer er langt mindre effektive end benzinmotoren i fx en bil. Desuden er motoren stort set aldrig udstyret med katalysator, der forbrænder de kræftfremkaldende polyaromatiske kulbrinteforbindelser, der opstår, når motoren arbejder.
Hvordan begrænser du forurening fra den benzindrevne plæneklipper?
Der er reelt 4 måder, hvorpå du kan få din benzindrevne plæneklipper til at forurene mindre:
- Hold græsset kort. Klip det kun, når det ikke er vådt. Så arbejder motoren mest jævnt og effektivt.
- Hold plæneklipperen og motoren ved lige (se nedenfor). Det forlænger også levetiden.
- Brug alkylatbenzin, også kaldet miljøbenzin. Det er en syntetisk benzintype, der har et betydeligt lavere indhold af aromater og stoffer som fx det meget giftige benzen end almindelig benzin til personbiler. Alkylatbenzin kan købes i dunke på tankstationer til cirka dobbelt så meget pr. liter som almindelig blyfri benzin.
- På nogle plæneklippermotorer kan du eftermontere en katalysator, der brænder en stor del af de skadelige udledninger af. Du kan selv montere den, hvis du har lidt mekanisk kunnen.
Det er ikke sikkert, at du kan få en katalysator til netop den motor, der sidder i din plæneklipper, eller i den, du tænker på at købe. Den information kan du som regel få hos importøren af den pågældende maskine eller ved at søge efter reservedele til den pågældende motormodel på nettet (de fleste plæneklipperfabrikanter anvender motorer fra de samme 2-3 leverandører).
Hvordan holder du den benzindrevne plæneklipper ved lige?
Ole Vedsted-Jakobsen fra Videncentret Bolius viser i videoen, hvordan du renser plæneklipperen, tjekker klingen, tømmer benzin, renser luftfilteret, skifter olie og smører de bevægelige dele.
Med alle plæneklippere gælder det selvfølgelig, at de skærende dele bør holdes skarpe. Det giver en pænere klipning og sikrer, at motoren ikke kommer på overarbejde. Det begrænser såvel slid som brændstofforbrug.
For benzindrevne plæneklippere gælder det tillige, at du skal sørge for at vedligeholde motoren. Så holder den længere og oser mindre. Husk navnlig at:
Det er vigtigt at vedligeholde plæneklipperen. Foto: Torben Klint
- Smøre bevægelige dele efter behov, herunder eventuelt eksternt drivværk og/eller gearværk. Det er mekaniske dele, der driver plæneklipperens hjul, og som du kan smøre uden at skulle skille maskinen ad.
- Skifte motorolie mindst én gang i sæsonen og som minimum ved sæsonens begyndelse eller slutning.
- Rense luftfiltret med jævne mellemrum og mindst én gang om året.
- Komme en lille smule motorolie i benzintanken og lade motoren køre et par minutter ved sæsonens slutning. Bagefter skal du tømme både benzintank og olietank.
- Fylde frisk olie og benzin på ved sæsonens begyndelse.
- Lade maskinen stå under tag.
- Følge den medfølgende vedligeholdelsesvejledning.
Du bør også huske at fjerne græsrester, skidt og møg jævnligt. Især på en rotorklipper er det klogt at rense den inderste del af skjoldet grundigt og evt. efterbehandle med en smule rustbeskytter ved sæsonens slutning. Det forhindrer, at syrerester i græsset tærer metallet i løbet af vinteren.
