Petroleumsovnen – hvor blev den af?

En petroleumsovn er en flytbar ovn, der bruger petroleum som brændstof. Den kan være fremstillet af metal, glas eller keramik og har en væge, der er lavet af bomuld eller glasfiber.

En petroleumsovn kaldes også en paraffinovn, flaskeovn, vægeovn eller kerosinovn.

Kilde: www.petroleumsovn.dk

Kul og koks var effektivt brændsel, men bragte skidt, sod og støv med sig, når det skulle bæres ind i huset eller i lejligheden fra gården eller kælderen. Så glæden var stor i mange danske hjem, da man kunne skifte over til petroleum som nyt fyringsmiddel. Det blev især udbredt i 1950’erne, fordi man fik de såkaldte Caldo-ovne, lyder det fra etnolog Stefanie Høy Brink.

– Caldo-ovnen fungerede på den måde, at man kunne sætte en brænder til petroleum ind i sin kakkelovn, så man kunne bruge det samme udtræk, men fyre med petroleum i stedet for kul og koks. Det var jo ikke nær så beskidt, så det blev hurtigt populært, fortæller hun.
Det københavnske firma J.E. Bjerrings Eftf. (i dag kendt som Pejse Centret), der stod bag Caldo-petroleumsovnen, kørte på dette tidspunkt petroleumsdunke afsted på 45 lastbiler til 16.000 kunder hver uge. 

Petroleum blev brugt til petroleumslamper

Petroleum havde man kendt siden anden halvdel af 1800-tallet, hvor en østrigsk farmaceut udviklede en metode til at destillere petroleum fra olie og i 1853 opfandt petroleumslampen. 

Men det var nyt, at petroleum var blevet så meget billigere, at man også kunne fyre med det. Efterhånden som det blev mere og mere udbredt at fyre med petroleum, kunne man i stedet for en Caldo-ovn også købe deciderede petroleumsovne i forskellige størrelser og udformninger.

– Petroleum var nemt at slæbe ind i boligen. Først i zinkdunke, og fra 1960’erne og frem i dunke af hård plast. Selv om alt i hjemmet kom til at lugte af petroleum, blev det set som et meget renere produkt end kul og koks, der havde efterladt et støvlag overalt. Det blev også nemmere for husmoren at gøre rent, siger Stefanie Høy Brink.

Centralvarme kom næsten samtidig med petroleumsovne

Nogenlunde samtidig med at man fik petroleumsovne, begyndte man dog også at udrulle centralvarme i byerne og forstæderne.

Teknologien gik så hurtigt, at det var en relativt kort periode, at petroleumsovnene var primær varmekilde. Men helt op i 1980’erne lå der dog petroleumsbutikker i brokvartererne i København, hvor det stadig blev brugt, forklarer Stefanie Høy Brink.

Petroleumsovne kan stadig købes

Med udbredelsen af centralvarme og fjernvarme, begyndte man at nedlægge mange skorstene eller i hvert fald blænde skorstenen af. Men mange af dem blev åbnet op igen i 00’erne.

– Her fik skorstenene en renæssance. Ikke med petroleumsovne, men fordi vi fik brændeovne og begyndte at fyre med træ for hyggens skyld. Nu er vi dog ved at gå tilbage til at sige fy-fy skamme, fordi det ikke er så godt for vores luftkvalitet at fyre op i brændeovnene, så det har bølget op og ned. Men det har altid været en fast bestanddel af vores kulturhistorie at fyre op og samles om varmen, siger Stefanie Høy Brink.

Petroleumsovnene er da heller ikke helt passé. Man kan stadig købe dem i byggemarkeder som Bauhaus og Harald Nyborg, og i de senere år har man også udviklet en meget mere lugtfri petroleum.

– På både og i sommerhuse ser man stadig petroleumsovnene. De er lidt i ånden med ”back to basics”, og petroleum er ikke så sprængfarlig som gas. Måske kan man også læse lidt krisekommunikation ind i det. Vi er blevet opmærksomme på, at det kan være godt at have en alternativ varmekilde stående, hvis der er brud på centrale varmeledninger, lyder det fra Stefanie Høy Brink.