3 x drivhus i samme have

Hvem bor her:

Ege Beck (foto) og Bernd Müller, Aalborg.

Hvilken slags have:

Højtliggende på stærkt skrånende terræn og med hård vestenvind. Mange steder i haven er der et meget tyndt muldlag over kridtbund og dermed meget tørre vækstbetingelser.

Hvor mange m2:

1.100 m2. Haven er inddelt i rum med hver sin idé, men med fin sammenhæng. Haven indeholder bl.a. tre drivhuse, som har hvert sit personlige udtryk.

Bortset fra nogle gamle frugttræer og en dronninge­busk havde haven ellers ikke meget at byde på, da de overtog huset. En stor del af grunden ligger tilmed på en undergrund af kridt, så der mange steder kun er et enkelt spadestik med muld, og det stærkt kuperede areal var en udfordring i sig selv.

Det kreative par fandt alligevel løsninger, der kunne fungere under de givne forhold: En grushave blev anlagt, hvor muldlaget var tyndest, og en atriumgård med bassin, hvor jorden var mest plan.

Drivhus nr. 1: Til potter og pynt

Efter et par år ville Ege dog gerne have et drivhus. Det lykkedes at finde et sted, hvor drivhuset kunne etableres, uden at de skulle flytte alt for meget jord, og et aluminiumsdrivhus på 9 m2 blev indkøbt. Drivhuset ligger med gavlen mod vest op til skel. For at få mere højde på har Ege og Bernd bygget en sokkel af træ, som huset er monteret på.

– Vi vidste, at huset skulle bruges til potter. Vi ville ikke dyrke tomater eller lignede, så vi lagde trægulv i hele huset, da vi ikke havde brug for bede med jord, fortæller Ege.
Langs siderne har de opsat træborde til de mange potter, for Ege var begyndt at samle på spændende pelargonier. Alt træværket blev malet sort.

Prikken over i’et er gavlen, som vender mod skel.

– Vi har sat en plade op foran gavlen som et lille husalter, forklarer Ege med et smil og tilføjer:

–Det var kønnere at se på end plankeværket, som gavlen støder op imod.

Pladen sidder midt for gangen og når helt op til drivhusets tag. Den sidder fast på et lille bord, som støtter og holder pladen ind mod glasvæggen. Den er malet i en flot koboltblå farve, og der er monteret hylder, hvor Ege har sine redskaber. Der er også plads til potter og pynt. Drivhuset har desuden fået en udvendig ramme af liguster, så det hænger sammen med staudehaven, der er indrammet med lave ligusterhække. Fantasifuldt og kreativt som alt i haven.

Drivhus nr. 2: Placeret på en bådebro

I dag bruger Ege det første drivhus til opformering af planter, for der er kommet flere glashuse til. Allerede et par år efter første drivhus ønskede parret sig et mere, men det var en udfordring på den kuperede grund.

Bernd greb dog tanken og foreslog Ege, at de lagde huset på en bådebro, og sådan blev det. En træbro blev bygget i den østlige side af haven. Broen hviler i den ene ende på skrænten og i den anden ende på telefonpæle, som er gravet i jorden. Der er trappe op til broen, som er så stor, at den danner en dejlig terrasse rundt om det lille drivhus. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over haven og det meste af Aalborg.

Også dette lille aluminiumsdrivhus er blevet forhøjet med en træsokkel, bådebroen udgør gulv, og der er træborde hele vejen rundt langs siderne og den østlige gavl, der støder op til skel. Gavlen er derfor skjult af en plade ligesom i det første drivhus, og denne er blot fastgjort til drivhuset.

For at understrege idéen om ”bådebroen” har de lagt sten under, så det ligner en kyststrækning, og telefonpælene stikker op over broen, som om man ville fortøje sin båd her.

Der er tænkt over hver detalje. 

Drivhus nr. 3: Nu med spiseplads

Det sidste og største drivhus kom til for ca. otte år siden. Eges samling af pelargonier krævede mere plads, og glæden ved de første drivhuse var så stor, at de overgav sig til besværet med at etablere en plan plads, hvor det kunne ligge. Der måtte professionel hjælp til og ikke mindre end fem forskudte terrasser med støttemure, før de havde en stabil grund til huset og en rar terrasse udenfor.

Det store glashus er indrettet med borde og hylder langs væggene, så de mere end 250 pelargonier og masser af andre spændende potteplanter kan få plads.

Midt i drivhuset har de bygget en etagere, som består af et stort bord med to hylder over. Skelettet er smedet af  firkantede stålrør, så det er holdbart, og monteret med trælister på fladerne. Bordet er lavet i samme højde som et spisebord, og hylderne over bordet er smallere.

– Vi kan rydde alle potterne væk fra bordet og dække op, så vi kan holde middag her, fortæller Ege.

Og man kan sagtens forestille sig, hvor hyggeligt det ville være midt i det skønne og grønne.

Fastgjort drivhus: 

Det store drivhus ligger udsat for vind og vejr. Derfor er huset punktforankret i jorden, hvor rør er gravet 80-90 cm ned flere steder under husets sokkel af 20 cm høje fundablokke. Rørene er fyldt med cement og armeringsjern, og huset er fastgjort hertil. Da huset ligger op mod en  mur ind mod naboen, er gavlen boltet fast hertil. På muren har ejerne bygget en vandkumme med recirkulerende vand for at få den hyggelige lyd i det store hus. Også en bænk er der blevet plads til, så de kan nyde det inden døre en kølig dag.

Sokler:

Alle drivhuse er opsat på sokler, så man kan stå opret inde, og der er plads til flere hylder.

De to små aluminiumsdrivhuse står på sokler af træ, mens det store hus er opsat på muret sokkel. Da dørene i de små huse ikke når ned igennem soklen, må man træde over et dørtrin.

Det store drivhus er fabrikatet Pavillon Danmark. Her fremstilles dørene efter specialmål, og derfor var det muligt at undgå trin, selvom der er 20 cm sokkel. Det betyder, at man kan køre de tunge potter ind og ud af huset.

Isolering om vinteren: 

Det store drivhus er isoleret med bobleplastic udvendigt om vinteren. Bobleplastic købes hos drivhusforhandlere. Over den lægges en gennemsigtig presenning, som fastgøres med bolte. Døren er isoleret indvendigt med bobleplastic. Som varmekilde bruger Ege en elektrisk og termostatstyret blæser. Han anbefaler ikke gasovn, da den danner vanddamp ved forbrænding af gassen, og det giver kondens i drivhuset.

Der er minimum 7 grader midt i drivhuset. Det er tilstrækkeligt til, at planter kan overvintre. De frostfølsomme planter fra de to små huse flyttes hertil. De planter, der ikke har blade, og som derfor ikke skal have lys, stilles under bordene. Potterne må kun vandes meget lidt, når de står så koldt.