Typiske skader på tage

Ødelagt understrygning

Tagsten med understrygning kræver løbende vedligeholdelse for at sikre et tæt tag, fordi understrygningens mørtel med årene mister sin elasticitet. Blæsten giver bevægelser i tagfladen, som kan få understrygningen til at revne, og med tiden vil understrygningen falde ned i klumper. Når det sker, er tagfladen hverken tæt eller sammenhængende, og hver enkelt tagsten bliver 'løs'. Når tagstene er løse, vil fygesne kunne trænge ind. Samtidigt vil vinden få nemmere ved at få fat i den enkelte tagsten og kan som følge heraf medføre større skader.

Den bedste løsning er at etablere et undertag under tagstenene. Det er dog et stort og krævende projekt med nedtagning af en stor del af det eksisterende tag. Man kan også vælge at udbedre understrygningen.

Udbedring af nedfalden understrygning kræver ro og besindighed og udføres bedst forår eller efterår:

• Først fjernes gammel, løs og revnet understrygning.

• Derefter forvandes de områder, som skal fuges.

• Til sidst foretages den egentlige fugning. Det er vigtigt at bruge den rigtige mørtel: Hydraulisk kalkmørtel KKh 2:1:9. Tilsæt 5 liter fæhår pr. 100 liter mørtel. Fæhårene tilsættes for at give mørtlen sejhed og bindekraft.

Hvis tagfladen er fuget udefra (forskellet eller overstrøget), sker arbejdet på lignende vis - blot udefra.

Et understrøget tag skal ses efter hvert år, og understrygningen skal gås efter ca. hvert femte år.

Nogle tage er født med understrygning af en bitumen-baseret fugemasse. I så fald bør reparationer bliver udført med samme materiale. Ved nyere betontagsten, kan denne fugemasse også benyttes som understrygning.

Understrygning med PUR-skum

Opstår der råd- og svampeskader i dit tag med PUR-skum, er det ikke nok kun at fjerne en del af taget. Du skal fjerne taget helt og lægge et nyt. Er der ikke tegn på råd eller svamp i tagkonstruktionen, er det bedst at lade skummet sidde og tjekke tagrummet mindst to gange om året for tegn på, at der trænger vand ind. PUR-skum skal omgås med forsigtighed, og du skal bruge beskyttelsesværn, når du arbejder med det.

PUR-skum blev brugt flittigt fra 1970'erne og 20 år frem til at understryge tagsten for at tætne taget. I dag er det forbudt af Arbejdstilsynets sundhedsmæssige bestemmelser, fordi taget kan blive ødelagt af råd- og svampeskader, og fordi skummet er giftigt. PUR-skum kan desuden påvirke indeklimaet på loftet, da der kan blive meget fugtigt på grund af kondensvand, der drypper ned fra taget.

PUR-skum suger vand til sig i stedet for at holde det ude. Det skaber fugtige lægter og spær, der med tiden kan medføre råd og svamp og ødelægge tagkonstruktionen. Skummet udvider sig, når det bliver vådt og kan skubbe tagstenene fra hinanden, så taget bliver utæt. Desuden kan PUR-skum være så tæt, at der ingen udluftning er i tagkonstruktionen ved kippen (toppen af spær og tag). Hvis du har det problem, er du nødt til at sørge for en form for udluftning, fx med tudesten eller ventilationsriste i gavlene.

Utæt undertag

I et undertag som er lavet af en let tagdug af plast eller fiberdug, kan der komme huller og revner, der kan resultere i råd og svamp.

Et utæt undertag er en alvorlig skade, da undertagets funktion er at lede det vand, der kommer igennem den primære tagdækning (fx teglsten eller skifer), og evt. kondensvand ned til tagrenden. Bliver vandet ikke ledt væk, kan der opstå råd, svamp og skimmelsvamp i tagkonstruktionens træværk.

Har du mistanke om, at der er en skade på undertaget, er det derfor vigtigt, at du hurtigt får den lokaliseret og undersøgt, så den ikke når at blive alt for alvorlig. Skader på undertaget opstår typisk, når det stormer.

Der kan komme hul i undertaget (tagdugen), hvis en tagsten bliver revet af, eller hvis vinden får undertaget til at blafre så meget, at der kommer revner og huller i det. Et utæt undertag opstår ofte på grund af manglende vedligeholdelse.

Reparation af undertag kan være både meget dyrt og meget besværligt, da det ligger under selve tagbelægningen, som derfor også skal fjernes, før utætheden kan repareres.

Skader i forbindelse med gennembrydning af tagfladen

Når der laves hul i tagbelægningen (en gennembrydning) i forbindelse med, at der skal sættes fx en kvist, et ovenlys eller en skorsten op, kan der opstå skader med risiko for, at der trænger vand ind i tagkonstruktionen.

Hvis en antenne er spændt fast på skorstenen, kan der ske store skader på skorstenen og på dens inddækning, der er monteret rundt om skorstenen.

Når det stormer, bliver antennen vredet og skubbet, og disse rystelser forplanter sig i murværket og kan nemt resultere i, at inddækningen rundt om skorstenen går i stykker, og at der derfor siver vand ind i tagkonstruktionen.

Et ovenlysvindue er også en gennembrydning af tagoverfladen. Nogle ovenlys får med tiden desværre skader - oftest på grund af manglende vedligeholdelse.

Hvis inddækningen rundt om vinduet flækker eller bliver revet skæv på grund af vindstød eller færdsel på taget, kan der trænge vand ind i tagkonstruktionen. Bliver det ikke opdaget med det samme, kan følgeskaderne blive meget alvorlige.

Men skaden kan være svær at opdage, da fugten først skal trænge igennem fx isolering og gipsplader, inden der kommer fugtskjolder på det indvendige loft.

Hvis gennembrydningerne i taget er projekteret, udført og vedligeholdt korrekt, burde der ikke være problemer. Men erfaringer viser, at gennembrydninger i tagbelægningen er de mest almindelige kritiske punkter på et tag. Jo flere gennembrydninger i taget der er, jo større sandsynlighed er der for skader.

Rådne vindskeder

En rådden vindskede kan også give problemer med fugt og eventuelle vandskader, da der kan trænge vand ind i tagkonstruktionen ved gavlene. Mange tror fejlagtigt, at en vindskede ikke har anden funktion end den æstetiske, men en vindskede forhindrer også fygesne i at komme videre ind i tagkonstruktionen.

Vindskeder rådner typisk, hvis der blot males oven på den eksisterende maling. Stik en syl eller spids kniv ned i træværket for at undersøge, om der er rådne områder. Synker kniven mærkbart i, er det tegn på råd, og brættet bør skiftes.

Vær opmærksom på, at hele vindskeden skal skiftes. Det vil sige, at er der råd i det øverste dækbræt, skal hele brættet skiftes.

Utæt skotrende

En anden slem og almindelig skade på taget er en forkert dimensioneret eller utæt skotrende. Skotrenden er et særdeles kritisk punkt, da den samler alt vandet fra de 2 indvendige tagflader og leder det ned i afløbet.

En skotrende skal dimensioneres, så den kan rumme vandet fra begge tagflader. I forbindelse med kraftig regn eller skybrud, vil der komme en stor mængde vand, som kan presses ind over skotrendens kanter, hvis denne er dimensioneret forkert. Desværre kræver det et større arbejde at få monteret en ny skotrende, men arbejdet kan vise sig nødvendigt, hvis der kommer fugt ind i tagrum eller tagkonstruktion i forbindelse med de hyppigere kraftige regnskyl, vi oplever. 

Hvis en skotrende er utæt, skyldes det ofte, at den ikke er blevet vedligeholdt samtidig med tagrenderne. Den skal fx hver halve år renses for grene, blade, kviste, mos og alger. Bliver skotrenden ikke renset, kan der opstå huller i dens sider eller i skotrendens yderste overflade, som oftest er lavet i zink.

Opdager du selv de mindste tegn på, at skotrenden er utæt, skal du handle hurtigt. Det kan dog være meget svært at finde skaden, så har du mistanke om, at skotrenden er utæt, bør du kontakte en håndværker, som kan undersøge forholdene.

Hvis du har mulighed for at tjekke tagkonstruktionen indvendigt (hvis der ikke er beklædt med plader og isolering), kan vand, der er trængt igennem taget, ofte ses på træværket eller som skjolder på gulvet. Er du ikke sikker på, at skotrenderne er, som de bør være, kan du få en tømrer til at gå dem igennem.

Stormskader på taget

I forbindelse med voldsomme storme sker der mange både mindre og større skader på tage. De voldsomste opstår, hvis selve tagkonstruktionen ikke er fastgjort tilstrækkeligt. Forankring af spær skal ske enten via en tagrem, som ligger øverst på ydermuren og er fastforankret til fundamentet, eller direkte ved forankring til fundamentet. Endvidere skal spær sikres mod at vælte ved enten at have vindkryds og lægter, som binder taget sammen, eller ved at undertaget er af plader, som vil fungere som en skive. Dette bør være udført korrekt fra byggeriets start, men kan om nødvendigt forstærkes efterfølgende.

Skader på selve tagbelægningen skyldes oftest sug på tagets overside og tryk på dets underside. Er de rette foranstaltninger ikke foretaget vil tagsten og tagplader kunne suges af. Det sker også at selve montagen af tagsten og tagplader er udført korrekt, men hvor det er lægterne, som ikke er monteret korrekt på spær, hvilket medfører, at ikke blot tagsten og tagplader blæser af, men også lægter og undertag. Foruden skaden på taget og evt. følgeskader som fugtskader, kan der ske betydelige personskader, hvis tagsten, tagplader eller hele eller halve tage blæser af.

Kan du selv reparere skaderne på taget?

De fleste skader på et tag bør udbedres af en professionel håndværker, en tømrer eller murer. Det kræver erfaring og indgående kendskab til både typen af skade og tagkonstruktionen at give sig i kast med opgaven. Og da følgeskaderne kan skabe både sundhedsmæssig og økonomisk voldsomme udfordringer, skal du være varsom med at prøve dig frem på egen hånd.