Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Holdet bag Østergro
Livia Urban Swart Haaland, intiativtager
Sofie Brincker, intiativtager og landskabsarkitekt
Kristian Skaarup, intiativtager og landskabsarkitekt
På toppen af bilauktionshuset i Æbeløgade folder en 600 kvadratmeter stor mark af grønt sig ud foran os - i 3. sals højde.
Midt i det halvindustrielle boligområde på ydre Østerbro har 3 unge udlevet drømmen om at skabe et minilandbrug, hvor fokus ikke bare er hyggelige krydderurtebede, men at skabe et fælleskab om en fødevareproduktion, der rent faktisk kan brødføde et par håndfulde lokale med sunde delikatesser i alle regnbuens farver.
Videncentret Bolius besøgte ØsterGRO i 2015, hvor denne artikel stammer fra.
Udover grøntsager har ØsterGRO også honningbier og høns. Foto: Mette Frandsen.
- Vores ide var skabe et fælleskab omkring dyrkningen og sætte fokus på, at det er muligt at dyrke det, man spiser, at sætte fokus på det massive madspild, der er i moderne samfund som det danske - og at vise børn og unge, at vores natur og mad er et kredsløb, som vi både skal forstå og passe på, forklarer 25-årige Livia, der har taget orlov fra sit arkitektstudie for at iværksætte drømmen om at dyrke det, hun spiser, midt i byen.
- Hertil kommer, at vores medlemmer får lov at prøve anderledes afgrøder, får inspiration til at tilberede dem, og også viden om, hvordan hele planten bruges i stedet for fx at smide toppen eller skrællen af noget væk.
Naturen ved bedst
Meningen er ikke at gøre københavnerne selvforsynende eller at lave regler for, hvor mange timer man skal bruge i taghaven for at kunne få grønt med hjem. Foreningens 16 medlemmer har ikke andre forpligtigelser, når årsmedlemskabet på 3.000 kroner er betalt, end at de kan komme og hente frisk grønt hver onsdag - og hjælpe til i det omfang, de har lyst.
ØstergGROs medlemmer får mulighed for at prøve anderledes afgrøder, og inspiration til at tilberede dem. Fotos: Mette Frandsen.
- Det er meget meningsfuldt at mærke, at man indgår i et større kredsløb. Det er jo paradoksalt, at blade der falder af træerne i byerne er et problem, der skal fjernes - at de ikke får lov at kompostere på naturlig vis. Og det er det, vi vil væk fra - og tilbage til det faktum, at naturen altså er mere naturlig end asfalt og supermarkedets vareudbud, forklarer hun og tilføjer:
- Og derfor ved vores medlemmer heller ikke, hvor mange bønner, tomater eller æg fra vores høns, de får. For vind, vejr og andre faktorer spiller jo ind, når man dyrker selv. Og i år er vores første år, så vi eksperimenterer med nye afgrøder for at se, hvad der lykkedes godt, og hvad vi er vilde med.
Livia Urban Swat Haaland bruger de fleste af sine vågne timer med hænderne i jorden, og ved siden af arbejder hun på en cafe, så hun kan betale sin husleje. Holdet bag ØsterGRO tæller også medstifterne Kristian Skaarup og Sofie Brincker, samt praktikanten Cathrine Juhl, der alle er landskabsarkitektstuderende.
Alt, hvad der dyrkes, i ØsterGRO afsættes til medlemmerne, og projektet skulle gerne blive økonomisk bæredygtigt med tiden, så indtægterne til den tid kan betale for fremtidig leje af taget. Ejeren af bygningen - bilforhandleren Nellemann - har foreløbig stillet taget gratis til rådighed i 2 år.
Lokalt klimakvartér
I takt med at massive skybrud bliver mere og mere normalt i Danmark, har Københavns Kommune igangsat projektet 'Klimakvartér'. Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro er udnævnt til udstillingssted for klimatilpasning i København, og her arbejder kommune, erhvervsdrivende og lokale på at udvikle metoder, der skal bruges i forberedelsen af hele København til fremtidens større regnmængder.
Regnvandet skal bruges til at skabe nye rekreative byrum, der skal være mindre asfalt og flere grønne områder.
Kilde: Morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester i København.
Læs mere på Klimakvarter's hjemmeside: http://www.klimakvarter.dk/
New York er forbilledet
I New York besøgte Livia det 4000 kvadratmeter store taglandbrug på toppen af den gamle flådebygning, kaldet Brooklyn Grange. Da hun kom hjem, researchede hun straks på, hvordan det samme kunne lade sig gøre i København. Og så mødte hun Sofie, der havde kontakt til klimakvartér-projektet, hvor man kendte til bilauktionshuset på Østerbro.
- Taget var helt perfekt og indflytningsklar, da vi så det. Vigtigst var, at det havde en nyttelast på 400 kilo pr kvadratmeter, altså at hver kvadratmeter af taget kan klare en vægt på 400 kilo plus regn eller sne - der plejer jo at være udstillet biler heroppe. Og da bilerne tidligere blev transporteret herop i en stor elevator, havde vi også mulighed for at få alle remedier herop. Toppen af bilelevatoren er i dag vores udkigstårn - og brandtrappen transporterer publikum herop. Det er jo perfekt, forklarer Livia.
- Og hvad bedre er, så er dyrkningsforholdende gode, da Danmarks Statistiks store bygning på den anden side af gaden tager al vinden, mens solen passerer tværs hen over vores mark, så vi får maksimalt med sol.
Inden taget kunne tages i brug, måtte et hold ingeniører dog ind over for at beregne, om jordbede af 30-40 cm dybde, hvilket f.eks. rodfrugter kræver, drivhus, høns, tømmer og meget mere kunne holdes inden for nyttelasten.
- Anlægsfirmaet Byggros regnede sig frem til, at vi var nødt til at gøre al vores jord lettere, og derfor er den blandet med knust tegl. Samtidig skal vi holde styr på næringen i jorden, hvilket jo især er vigtigt, når man dyrker økologisk og ikke tilfører kunstgødning. Det er noget af et regnestykke.
Taget som ØsterGRO har fået stillet til rådighed er perfekt til formålet. Fotos: Mette Frandsen.
Folk synes, vi var vanvittige
De støtter ØsterGro
- Projektet Klimakvartér i Københavns Kommune
- Fonden for økologisk landbrug
- Friluftsrådet
- Østerbro Lokaludvalg
- Derudover har ejeren af bygningen, bilforhandleren Nellemann, bevilliget gratis brug af taget i 2 år – dog mod betaling af el og vand.
Midt i april 2014 løftede en stor kran de mange kilo jord op i de træindrammede bede, som en tømrerlærlinge fra Københavns Tekniske Skole byggede i sin skolepraktik. Forinden var alle bede blevet beklædt med et lag tyk filt, samt et æggebakkelignende drænlag, så bedene både kunne holde på moderate mængder vand til afgrøderne - men også komme af med overskydende vand efter f.eks. massive regnskyl.
- Så lagde vi frø og vandede jorden og plantede også en masse planter i jorden. Og det var så forløsende - efter alt vores arbejde endelig at være fremme ved det, det handlede om: Dyrkningen. Men da kranen løftede al den jord herop, stod folk på gaden og talte om, at vi var vanvittige. Men i dag er de fleste enige om, at det her er en skøn ide, fortæller Livia og smiler over de mange gode oplevelser, der er fulgt med i kølvandet på dyrkningsideen.
- For en måned siden kom der en bosnisk kvinde herop, og hun blev overvældende glad for at se, at vi dyrker sølvbeder, for det bruger man meget i det bosniske køkken. Hun gav os derfor en bosnisk opskrift på et majsbrød med netop sølvbeder, og den har vi givet videre til vores medlemmer. Det er da skønt, ik?
Holdet bag ØsterGRO håber at kunne starte flere projekter i København. Fotos: Mette Frandsen.
Besøg ØsterGro
Skoleklasser, børnehaver og andre kan besøge ØsterGRO og opleve landbrugstaget for sig selv - og f.eks. høre om kompostering, biavl, taglandbruget generelt, dyrkningens cyklus og meget mere.
Kontakt ØsterGRO her: farmengro@gmail.com
Følg ØsterGRO på Facebook: https://www.facebook.com/farmengro
