Dræbersneglene er stort set forsvundet fra Økologiens Have, som tidligere hed Den Økologiske Have. Foto: Mette Jensen.
Da Den Økologiske Have i Odder for første gang åbnede dørene for publikum i 1994, var det ikke kun haveinteresserede gæster, der gik på opdagelse.
Dræbersnegle i massevis kom også krybende til, i takt med at blomster og planter skød op af de knap 8 hektar jord. Havens medarbejdere måtte derfor starte hver arbejdsdag med en større sneglejagt.
- Problemet med dræbersnegle var kæmpestort dengang. Hver morgen gik vi alle ud med hver vores store 10-liters spand og samlede sneglene ind. Vi kunne nemt fylde 3-4 spande med dræbersnegle hver dag, siger gartner Susie Helsing Nielsen.
Lad naturen og nyttedyrene bekæmpe dræbersnegle
I dag har Den Økologiske Have skiftet navn til Økologiens Have efter en konkurs, og det er ikke det eneste, der er forandret siden åbningen i 1994.
Dræbersneglene er stort set forsvundet.
- I dag er der slet ikke behov for at lave indsamlinger. En sjælden gang møder jeg en dræbersnegl, som jeg så lige klipper over. Men vi har dem slet ikke som et problem længere, siger Susie Helsing Nielsen.
Der er tre veje til at undgå dræbersnegle i den vilde og naturlige have.
- Mangfoldighed: Et rigt dyreliv, både nytte- og skadedyr, der skaber en naturlig balance.
- Naturlighed: En vild have uden kunstgødning.
- Ingen bar jord: Bunddække til nyttedyrene.
Gartnerens gode råd mod dræbersnegle
Susie Helsing Nielsen har disse 6 tips til haveejere, som vil kopiere Økologiens Have og forsøge at slippe af med dræbersnegle i køkkenhave og bede.
- Skab gode forhold for nyttedyr i haven. Bl.a. ved at dække jorden til med en eller anden form for organisk materiale.
- Sørg for, at dine planter er sunde. Dræbersnegle angriber særligt planter, der er svækkede eller sarte, fordi disse planter har et større sukkerindhold i bladene.
- Tænk over, hvad du planter. Dræbersnegle foretrækker især blomster og planter med salatagtige blade, men spiser i mindre grad tørre, læderagtige blade.
- Undgå kunstgødning. Det er "her og nu"-mad, som risikerer at stresse planterne, og så rummer kunstgødning kun 3 næringsstoffer. Planterne har brug for meget andet.
- Brug kun sneglehegn, hvis du er sikker på, at det indhegnede område er fri for dræbersnegle, inden du sætter det op.
- Kombinér evt. andre tiltag med den økologiske gift SnegleFri Ferramol. Brug den, hvis der er områder i haven, der kræver ekstra beskyttelse, fx staudebed eller køkkenhave.
Susie Helsing står i den vilde og naturlige have, som næsten er fri for dræbersnegle.
Foto: Mette Jensen
Da Økologiens Have åbnede for første gang, var dræbersnegle et stort problem. Kvashegnet er et godt gemmested for dræbersneglens fjerner. Foto: Mette Jensen.
En naturlig balance holder dræbersnegle ude af den økologiske have
- Vi gør meget ud af at dække vores jord til med kompost, hø eller andet organisk materiale, og når vi beskærer træer eller buske, laver vi små bunker med grene og kvashegn. Det giver nyttedyrene gode steder at gemme sig og ting at gnaske i. Og så har vi masser af fuglekasser og blomster med meget nektar og pollen, som tiltrækker insekter.
- Det handler om at skabe en naturlig balance i haven. Der skal være skadedyr, for at nyttedyrene har noget at leve af, men det må bare ikke blive et problem. Vi har balancen herude nu, og det er dejligt.
En myte, at bar jord skræmmer dræbersnegle
Et godt råd fra flere kanter lyder, at bar jord i bedene kan være et middel mod dræbersnegle, fordi de ikke kan lide at kravle over ubeplantet jord.
- Jeg ved godt, at nogen siger, at kompostbunker tiltrækker dræbersneglene, mens jord gør det modsatte. Man har bare glemt at fortælle dræbersneglene, at de ikke kan lide bar jord. De er altså ligeglade og skal nok kravle over det, hvis der er noget godt at spise på den anden side, siger Susie Helsing Nielsen.
Nyttedyr med smag for dræbersnegle og æg
- Pindsvin
- Tudser, frøer og firben
- Løbebiller
- Mus
- Fugle som rosler, stære, råger og måger
- Høns
- Ænder
5 ting, du kan dække jorden med
- Kompost: Brug kompost fra haven - IKKE den type kompost, du kan hente på genbrugsstationer. Den er velegnet til topdressing på græsplænen, men er så nedbrudt og brændt, at der ikke er meget naturligt tilbage for nyttedyrene at spise af.
- Halm eller hø
- Champost: (champignonkompos). Er et godt alternativ, hvis du ikke kan få fat i naturlig kompost. Champost kan købes på nettet eller bestilles gennem en planteskole.
- Flis: Vær dog opmærksom på, at flis det første stykke tid kræver en del kvælstof for at blive omsat og nedbrudt. Det kan være nødvendigt at supplere med en form for gødning i den periode, så planterne ikke mister kvælstof.
- Plænegræs: Sæt en opsamler på plæneklipperen, når du slår græs, og spred det på jorden i haven efterfølgende. Når du klipper hæk, stauder eller luger ukrudt, kan du også køre haveaffaldet over med plæneklipperen og bruge resterne som bunddække.
Jeg stresser ikke planterne i min økologiske have
Den økologiske tanke hersker også i Susie Helsing Nielsens egen have, hvor en kedelig græsplæne på 4 år er forvandlet til en levende have med træer, staudebede, køkkenhave og hønsegård.
Dræbersnegle er hun ikke sluppet af med her, men de er der ikke på den altødelæggende måde, som mange haveejere oplever. Æren for det giver Susie hendes naturlige og lidt vilde indretning og pleje af haven.
- Det er det samme med gåsebiller. Min nabo har store problemer, men selvom de er i min have, så ødelægger de ikke min græsplæne. Jeg tror, det skyldes, at jeg behandler min jord ordentligt og ikke stresser planterne.
- Modsat min nabo, som bruger kunstgødning og slår græsset 2-3 gange om ugen, så undgår jeg at slå min plæne for ofte og vander heller ikke græsset. Det gør, at den må kæmpe lidt for sin overlevelse og får opbygget et stærkere rodnet.
