Nu tjekker vi elpriserne 4 gange oftere end før energikrisen

Både i oktober 2022 og 2023 tjekkede borgerne elpriser væsentligt oftere end før energikrisen, viser undersøgelser foretaget af YouGov for Videncentret Bolius, oktober 2022 og 2023.

Pengene er vigtigere end klimaet, når vi sparer på strøm

Den helt store motivationsfaktor for at kende elpriserne er, ikke overraskende, at spare penge. I 2022 svarer hele 85 % af de adspurgte i undersøgelsen, at de gerne vil spare på strømmen for at spare penge. Det tal er steget til 87 % i 2023. 

43 % siger i både 2022 og 2023, at det, der motiverer dem til at bruge mindre strøm, er, at det gavner klimaet. 

Samfundssindet er reduceret i 2023, hvor blot 27 % svarer, at de er motiveret til at bruge mindre strøm, fordi det gavner samfundet, så der er strøm nok til alle. I 2022 var dette tal på hele 43 %.

Klima er udenfor vores kontrol - penge kan vi kontrollere

At pengene betyder mest, når vi gerne vil spare på strømmen er der, ifølge livsstilscoach og forfatter Sofia Manning, en god grund til.

Ifølge hende er vi mennesker generelt hverken uengagerede i klimaudfordringerne eller uempatiske på de kommende generationers vegne, når penge er en større motivationsfaktor for at spare på strømmen end klima. 

Der er noget helt andet på spil. 

- Den vigtigste årsag er, at klimaproblematikken føles ude af vores kontrol. Vi tænker automatisk, at nogle andre må have ansvaret, og det er ikke, fordi vi er uengagerede, supernærige eller superfokuserede på penge. Det er fordi, klimaet føles uden for vores kontrol, hvorimod vi kan kontrollere vores økonomi, siger hun.

- Når vi er pressede, bliver denne impuls mod at have kontrol større. Og vi har været under pres af både corona og nu også energikrise og klimaudfordringer. Økonomien er ikke nødvendigvis den vigtigste faktor for os at påvirke, men det andet bliver simpelthen for langsigtet, og vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gøre hver især.

- Vi skal have en sikkerhed for, at det, vi gør, vil gavne os, før vi handler på det, siger Sofia Manning.

Vi sparer ikke på strømmen, når resultatet er for langt væk

En anden vigtig årsag til, at økonomi er en større motivationsfaktor for os end klima, når vi skal spare på strømmen, er det, som Sofia Manning kalder ’nærhedsprincippet’.

- Det, at gavne klimaet ved at spare på strømmen, er langt væk. Vi mennesker er meget orienteret mod, hvordan vi kan overleve i dag. Det, der gør ondt i dag, gør jeg noget ved. Og det er jo på grund af nærhedsprincippet, at vi har overlevet som art. 

- Det er det samme med fysisk træning – hvis din træner siger, at du kommer til at stå superskarpt om 10 år, så er træningen svær at overskue. Men hvis vi får små, effektive råd og kan se de små forandringer hurtigt, så er vi mere motiverede for at gøre noget.

Kvinder tjekkede oftere elpriser end mænd under energikrisen

Mens mænd før energikrisen tjekkede elpriserne lidt mere end kvinder, var det, da elpriserne steg, kvinderne, der oftest så på, hvad en kWh koster. 

Ifølge YouGov-undersøgelsen for Videncentret Bolius tjekkede 41 % af kvinderne og 33 % af mændene dagligt elpriserne i oktober 2022. I oktober 2023 var dette udlignet, da 31 % af både kvinder og mænd tjekkede elpriser dagligt.

Forskellen mellem, hvornår flest kvinder og mænd tjekker elpriserne, er der ifølge Sofia Manning også en forklaring på:

- Mange mænd tjekker ting som el i hverdagen. Mænd har ikke som sådan fået rollen pålagt, sådan har det bare været. Selvfølgelig er der hjem, hvor kvinden åbner el-skabet. Men når der er mere fokus på energi, og det er meget i medierne, så bliver vi bekymrede, og så bliver kvinderne mere engagerede. Der kommer en teamspirit på banen, som gør, at vi fordeler og løser tingene sammen i hjemmet, siger Sofia Manning.

Borgere med variabel prisaftale tjekker prisen oftere

De fleste deltagere i undersøgelsen (44 % i 2022 og 61 % i 2023) har en variabel prisaftale hos deres elselskab, dvs. en prisaftale, hvor man typisk betaler dags- eller timepris for el. Det kaldes også en flexafregning. 

De, der har variabel aftale tjekker, ikke overraskende, elpriserne en del oftere end de, der har fastprisaftale, dvs. en aftale hvor man låser elprisen fast i en længere periode – fx en måned, et kvartal eller et halvt år.

I 2023 er der faktisk fire gange så mange med variable prisaftale (43,7%), der tjekker elprisen dagligt, som de med fastprisaftale (10,5%). I 2022 tjekkede dobbelt så mange med variabel prisaftale (55,9 %) elprisen hver dag, som de med en fastprisaftale (24,2 %).

Vi bruger væsentligt mindre el i de dyre timer

Energinet udgiver en gang om måneden en oversigt over danskernes elforbrug, og den viser en stor forandring i vores elforbrug fra januar 2021 til oktober 2023.

Her kan man se en væsentlig ændring i elforbruget over døgnet i løbet af 2022 og 2023 sammenlignet med 2021. Elforbruget er faldet i en del i løbet af de dyre dagtimer, mens det er faldet mindre i de billige dagtimer, om eftermiddagen samt om natten, hvor elprisen også historisk har været lavere i gennemsnit.

Forklaringen kan ifølge Jesper Kronborg Jensen, seniorforretningsudvikler hos Energinet. bl.a. være, at det høje elprisniveau har givet forbrugerne øget økonomisk incitament til at spare på strømmen og bruge el i perioder med lavere elpriser.

Det nedsatte strømforbrug, Energinet har registreret, kan være en følge af de adfærdsændringer, som borgerne i Bolius’ og YouGovs undersøgelse peger på, herunder mindre brug af ovne, begrænset opvarmning samt mindre brug af tørretumbler. Derudover har mange snakket med børn, samlever eller lignende om at bruge mindre strøm. 

Tjek elpriserne time for time

Hvis du har en variabel prisaftale på el, så kan du bruge el, når det er billigst ved her at tjekke elprisen helt ned til nærmeste time.