Sådan har vi gjort
- Data for strømforbrug for 2021, 2022 og 2023 er hentet fra Energi Data Service. Filtreret efter Industry group = Privat, opgjort pr. time. Det vil sige, at strømforbrug fra følgende grupper er udeladt: ”Offentligt” og ”Erhverv”. Tallene er filtreret efter kommune, sammenlagt og analyseret af Videncentret Bolius.
- Data for klimaaftryk for 2021, 2022 og 2023 er hentet fra Energi Data Service. Filtreret efter CHP fuel allocation methold = 125 %, opgjort pr. time.
- Tallene for klimaaftryk er filtreret i DK1 og DK2 og kombineret med strømforbruget i 52 kommuner i Vestdanmark (DK1) samt 46 kommuner i Østdanmark (DK2) på timebasis, sammenlagt og analyseret af Videncentret Bolius.
- Indbyggertal er hentet fra Danmarks Statistik, FOLK1A og FOLK1AM. Indbyggertallet fra januar-september 2021 er opgjort pr. kvartal, mens indbyggertallet for resten af 2021, samt 2022 og 2023 er opgjort pr. måned. Tallene er filtreret og brugt til at udregne det gennemsnitlige strømforbrug pr. indbygger i landets 98 kommuner i 2021, 2022 og 2023. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius.
- Antal fritidshuse samt samlet antal boliger (parcelhuse, række- og kædehuse, etageboliger samt fritidshuse) hentet fra Danmarks Statistik, BOL101. Tallene er opgjort i 2023, da tallene for 2021 og 2022 ikke var tilgængelige. Tallene er filtreret pr. kommune og brugt til at udregne andelen af fritidshuse af den samlede mængde boliger i landets 98 kommuner. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius.
- Antal boliger med varmepumpe (parcelhuse, række- og kædehuse, etageboliger samt fritidshuse) hentet fra Danmarks Statistik, BOL102. Tallene er opgjort i 2021, 2022 og 2023, filtreret pr. kommune og brugt til at udregne andelen af boliger med varmepumpe ud fra tal fra Danmark Statistik, BOL101. Årligt strømforbrug på 4.900 kWh estimeret af Videncentret Bolius. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius.
- Antal nyregistrerede elbiler samt nye brugtimporterede elbiler for de private er hentet fra FDM. Det årlige strømforbrug for en elbil er anslået til 3.778 kWh af FDM. Andelen af privat opladning er som landsgennemsnit estimeret til 60 procent af FDM. Det gennemsnitlige årlige private strømforbrug til opladning af elbil er dermed anslået til 2.267 kWh. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius.
- Konklusioner og analyse er forelagt chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark.