Nogle af os troede sikkert, at vi var meget gode til at spare på strømmen. Men 2022 viste os, at vi kunne blive endnu bedre.
Efter energikrisen indtraf, og priserne på både strøm og varme stak af, er vi blevet markant bedre til at slukke for lyset, droppe tørretumbleren og skære ned på brugen af spillekonsoller og anden elektronisk underholdning.
Det private elforbrug faldt nemlig med 10,9 procent i 2022 sammenlignet med 2021. Og faldet sker, selvom flere får elbiler og varmepumper, som er med til at øge det private elforbrug.
I 2023 steg det private igen, så det ved årets udgang var 1,4 procent højere end i 2022. Det var dog stadig lavere end før energikrisen – nemlig 9,7 procent lavere end i 2021.
Bag om elprisen
Illustration: Pernille Munk Bandholst
Vores el i stikkontakterne kommer fra mange forskellige kilder.
En del af strømmen bliver produceret i Danmark og kommer fra fx vindmøller, solceller eller kulkraftværker.
En del af strømmen bliver produceret i andre lande og importeret til Danmark. Den kommer fx fra Sverige eller Norge, hvor der bliver lavet strøm fra vandkraft eller atomkraft, eller fra Tyskland, hvor der bliver lavet strøm fra værker med atomkraft, kul eller naturgas.
Man bruger først den billigste strøm fra vind-, sol- og vandkraft. Når der ikke kommer nok strøm fra disse kilder, supplerer man op med strøm fra andre kilder, herunder naturgas.
Det er den dyreste kilde, der bestemmer prisen på strøm. Så når der mangler strøm fra de vedvarende energikilder – fx når der ikke bliver produceret nok på grund af vejrforholdene, og/eller når de fleste bruger strøm på samme tid fx i tidsrummet 17-20 – så kommer en del af strømmen fra kraftværker, der bruger naturgas.
Derfor smitter de høje priser på naturgas af på elprisen.
Kilder: Energistyrelsen, Andel
Uheld i held
Allerede i slutningen af 2021 oplevede vi høje elpriser, hvilket blandt andet skyldtes lavere elproduktion fra vindmøller i Danmark og vandkraft i vores nordiske nabolande.
Og de stigende elpriser fik endnu mere fart på efter Putins invasion af Ukraine i februar 2022, som særligt sendte gaspriserne på himmelflugt, hvilket igen smittede af på strømpriserne.
– Udgangspunktet har for mange været, at de høje energi- og elpriser ramte os på økonomien. Men at vi har sparet på strømmen, er ikke kun godt for pengepungen, det er også godt for klimaet. Uanset om der var kommet en energikrise eller ej, ville vi skulle sænke vores forbrug for at mindske klimaforandringerne, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.
– På en måde kan man sige, at energikrisen var uheld i held, fordi vi blev tvunget til at gøre noget, vi alligevel skulle have gjort, nemlig at skære ned på vores forbrug og udlede mindre CO2, siger han.
Vi skal opbygge gode sparevaner
Den største motivation for at bruge mindre strøm er muligheden for at spare penge, men også hensynet til klimaet og hensynet til samfundet som helhed får os til at skære ned på elforbruget.
Hvad motiverer dig til at bruge mindre strøm?
- Jeg kan spare penge: 85 procent
- Det gavner klimaet: 43 procent
- Det gavner samfundet, så der er strøm nok til alle: 43 procent.
Kilde: YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius, oktober 2022, 1.014 danskere 25+ år, repræsentativt udvalgt.
Energikrisen har fået langt flere til at tjekke elprisen helt ned på timebasis, og to ud af tre har ændret det tidspunkt, hvor de normalt vasker tøj eller starter opvaskemaskinen, efter der er kommet øget fokus på, at strømmen kan være langt billigere fx om natten end i ”kogespidsen” fra 17-21, hvor mange husstande bruger strøm.
Og selvom vi i forvejen var meget gode til at spare på strømmen, er vi nu blevet endnu bedre. Nogle ser mindre tv, andre har skiftet gamle pærer ud med LED, og andre har slukket for den elektriske gulvvarme eller håndklædetørrer.
Og det vigtigste er ikke, hvor meget man har gjort, men at man har gjort noget.
– Vi har hver især sparet, hvor det var muligt for os. Alle kan ikke nødvendigvis spare på alt, og det er der ikke noget galt i. Det vigtigste er, at vi holder fast i at spare, også selvom elpriserne falder, siger Henrik Bisp.
Det handler nemlig om at få indbygget nogle gode vaner:
– Først og fremmest skal vi forbruge mindre og ikke blot skrue op igen, når priserne er lave. Derudover er vi bedre rustet, hvis vi får opbygget nogle gode vaner, der sidder på rygraden, frem for at vi paniksparer, når der kommer pludselige udsving i elpriserne med kort varsel, som vi ikke kan forudse, siger han.
Vi kan blive endnu bedre til at spare
Det har dog ikke nødvendigvis været nemt at spare. Når man ser nærmere på barriererne for at slukke for strømmen, så er den største ulempe, at det er besværligt i hverdagen, fx at undgå madlavning mellem 17-20, hvor strømmen ofte er dyrere. Det svarer 40 procent i en YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius i oktober 2022.
23 procent svarer, at det vil gå ud over komforten i boligen at spare på strømmen, mens 12 procent mener, at gevinsten ved at spare på strømmen er for lille.
Vi kan udnytte de lysere og lunere tider til lettere at få de gode sparevaner til at sætte sig ordentligt fast, mener Henrik Bisp.
– Vi skal stadig mindske strømforbruget fra spillekonsoller, streaming og anden elektronisk underholdning, og det bliver måske nemmere, når børnene kan hoppe på trampolinen udenfor. Og vi skal fortsat overveje, om vi kan droppe tørretumbleren, og det bliver måske nemmere, når tøjet kan lufttørre i tørvejr udenfor. Og så bruger vi mindre lys om sommeren, men vi skal fortsat huske at slukke for kontakten, når vi forlader et rum, siger Henrik Bisp og tilføjer, at man også skal være opmærksom på unødige strømslugere som fx elektriske terrassevarmere til de kølige aftener på terrassen.
Nogle af os tror sikkert, at nu har vi sparet nok på strømmen. Men vi kan blive endnu bedre.
