Moseby Præstegård er Danmarks smukkeste præstegård

I 2016 afholdt foreningen Bygningskultur Danmark – i dag Historiske Huse – en uofficiel konkurrence, hvor danskerne kunne kåre Danmarks smukkeste præstegård. 15 kandidater var nomineret. Foreningen ville på den måde rejse debat om præstegårde, fordi flere bevaringsværdige er truet af nedrivning. 

De 3 vindere blev

1. Moseby Præstegård på Falster – bygget i 1596 og ombygget i 1770.
2. Kølstrup Præstegård ved Kerteminde – opført i 1670 og ombygget 1780.
3. Vive Præstegård ved Hadsund – bygget i 1814.

Læs mere på historiskehuse.dk

Når præst Jens Lose taler om istandsættelsen af Moseby Præstegård, refererer han til den, der blev foretaget i 1770. 

Når man bor i en gammel bygning fra 1596, får tid en anden betydning, og når det tilmed er en embedsbolig, som kun er til låns, står man altid på skuldrene af dem, der kom før. 

Jens Lose stammer fra præsteslægt gennem århundreder

Det gælder i øvrigt ikke kun for præstegården, men også for Jens Lose selv, der stammer fra en præsteslægt, der er mindst lige så gammel som Moseby Præstegård. 

– Min oldefar var J.H. Monrad, som var den første præst ved Marmorkirken. Før det havde han afløst sin svigerfar i Vartov, der selv havde afløst Grundtvig i Vartov, fortæller han.

Præstegård med pryd- og køkkenhave er fredet

Efter at have boet i præstegården i 38 år er han ved at pakke sit liv ned i flyttekasser, da Videncentret Bolius besøger præstegården. Pensionsalderen for præster i folkekirken går ved 70 år, og embedsboligen følger stillingen.  

– Vi har vidst fra den dag, vi flyttede ind, at vi skulle ud igen, siger han. 

Den stråtækte og hvidkalkede præstegård rummer 396 m2 fredet bolig inklusive et kontor og en gammel konfirmandstue. I 2016 vandt den titlen som Danmarks smukkeste præstegård, og ud over det fine udseende rummer den alt det, der historisk set kendetegner en præstegård, nemlig, at der hørte jord, køkken- og prydhave til. 

– Da vi kom hertil, stod der 38 malkekøer ovre i stalden, og forpagteren boede i forpagterboligen. Dengang fungerede landbruget stadigvæk i præstegården her; det var tilfældet ret mange steder, fortæller Jens Lose.

I dag er forpagterboligen lejet ud til anden side, men det skyldes kun, at forpagteren har sin egen gård, som han bor på. Jens Lose vinker til ham på afstand, da han viser os rundt på præstegårdens område. 

Haven er stor og berømt i lokalområdet og tiltrækker tit nysgerrige. Den ældste del af den blev anlagt for flere århundreder siden af præsten Biering. Sådan har de fleste beboere gennem tiden sat deres egne aftryk på stedet. Inde i præstegårdens havestue er der fx gamle, malede skilderier over dørene. 

– Det er nogle dørstykker, der har siddet der siden 1920ʼerne, vil jeg tro. Det er en præstekone, der har malet dem, og de blev restaureret for nogle år siden. De er malet på krydsfinér efter nogle italienske prospektkort, fortæller Jens Lose, der er godt inde i præstegårdens historie. 

Han ved, hvilke af dørene der går tilbage til 1500-tallet, og hvilke der først kom til i forbindelse med restaureringen. Altså den i 1700-tallet. 

Manglende isolering kan gøre det koldt

Fordi gården er totalfredet, kan man ikke lige ændre på indretningen. Der er varmt indenfor, da vi er på besøg, men havde vinden stået fra nordøst, havde det været svært at få det helt varmt i køkkenet og kontoret uden ekstra hjælp fra kakkelovnene. Som ved mange andre totalfredede bygninger er det så som så med isoleringen. 

Udenpå huset ser man eksempler på en lokal byggeskik, hvor man ikke blot tækker tagene, men også ydervæggene. På præstegården er det dog kun halvdelen af væggen, der er tækket. 

Jens Lose fik i forbindelse med en nyere istandsættelse af konfirmandstuen menighedsrådet til at isolere op til brystningen – cirka midt på væggen. Det er et af aftrykkene fra hans tid på stedet. Da han viser rundt derinde, bemærker han, at det nok er i et af de rum, den kommende præst vil sætte ind med lidt modernisering, i hvert fald når det kommer til teknikken: 

– Jeg har jo udelukkende brugt biblen, salmebogen og tavlen i min undervisning.

Den nye præst kan takke Jens Lose og menighedsrådet for mere end bare den halvt isolerede konfirmandstue. 

– Vi fik den bagerste del af bryggerset taget fra for at blive moderniseret, så vi ikke skulle stå og tø vaskemaskinen op med en hårtørrer om vinteren. Det måtte vi gøre de første mange år, vi boede her, forklarer han. 

Præster investerer i sommerhuse, fordi præstebolig kun er til låns

I julen 2020 var børn, svigerbørn og børnebørn hjemme til jul, fordi de vidste, at det var sidste chance for at holde jul i barndomshjemmet. 

Børnene var seks og fire år, da familien flyttede ind. Jens Lose var nyuddannet, og ved sin side havde han sin hustru, som han i sin tid mødte på teologistudiet. Hun blev alvorligt syg, netop da han for et par år siden stoppede som provst. Det er som enkemand, han nu må flytte fra præstegården. I første omgang ud til sit sommerhus, der ligger i sognet, og som han købte for længe siden. 

– Hvis det skal lykkes at købe noget, når man går på pension, så skal man selvfølgelig spare op. Derfor investerer mange præster i et sommerhus, så de har noget at handle med den dag, de går på pension, forklarer Jens Lose. 

Opholdet i sommerhuset bliver midlertidigt, da han venter på at få en lejebolig til tjenestemænd i København, som han længe har været skrevet op til. 

Frygtede brand på grund af stråtækt tag

Præstegården har altid været stråtækket, og hvert femte år bliver den del af taget, der trænger mest, tækket på ny. Da Jens Loses børn var små, havde de værelserne øverst oppe, lige under taget.  

– Hver gang det tordnede om natten om sommeren, har jeg flere gange hentet børnene. Så blev de lagt ind i sengen ved siden af min kone, og så sad jeg herude i stuen og ventede på, at det drev over, erindrer præsten. 

Lynet er dog kun slået ned i træerne uden for gården. Præstegården har hidtil klaret sit stråtækte liv i fire århundreder uden ildebrand. 

Præst fraterniserede med svenskerne – og måtte rejse

Faktisk har gården også på andre måder overlevet overhængende fare for destruktion. 

– Alle de 21 præster, der har boet her, blev her, indtil de enten døde eller blev pensioneret. Kun en enkelt er rejst i utide, fordi han fraterniserede med svenskerne. Til gengæld reddede det præstegården, for præsten i Horbelev var ikke særlig svenskervenlig, så der brændte de simpelthen præstegården af over hovedet på ham, fortæller Jens Lose og henviser til krigen mod Sverige i 1650'erne, hvor fjenden passerede Lolland og Falster på vej mod København.  

Ud over den historiske interesse, som præstegården vækker, har sognebørnene haft deres gang på stedet til fx konfirmationsforberedelse og menighedsrådsmøder. 

– Det er dels et hjem, dels en embedsbolig. I vore dage er det noget af et særtilfælde. Der er jo snart ikke andre end præster, der bor i embedsbolig, indskyder Jens Lose. 

Moseby Præstegård var aldrig rigtig hans, den er nærmere vores allesammens. 

– Da jeg var provst, sagde jeg altid til de nye præster: Nu skal I være forberedte på, at præstegården er sognets Amalienborg. Der bliver lagt mærke til jer.