Moreller: Sådan planter og passer du et moreltræ i haven

De fleste planter i et moreltræ i haven af primært to grunde: For det første er der glæden ved at se træet blomstre i foråret. Den anden glæde kommer senere, hen ad sommeren, når morellerne modner, og de søde bær kan spises.

I denne artikel ser vi på, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil plante et moreltræ i din have.

Hvad er moreller?

Moreller er egentlig det samme som sødkirsebær og kan ikke forveksles med mirabeller, som nogle gør.

Moreller kan både være mørkerøde, rødgule og gule.

Hvilke moreltræer findes der?

Der findes utrolig mange sorter af moreller, som du kan plante i haven. 

På nettet kan du søge dig frem til billeder af de forskellige sorter af moreller og på den måde få en idé om, hvordan træerne nogenlunde vil se ud, når de begynder at få lidt størrelse. På samme måde findes der talrige beskrivelser af, hvordan bærrene fra de forskellige sorter smager. 

Forskellige sorter blomstrer på forskellige tidspunkter i løbet af foråret. Det samme gælder for de perioder, hvor frugten (morellerne) modnes. For alle sorter sker det om sommeren, men der er alligevel betragtelig forskel fra sort til sort. 

Hvor kan du købe moreltræer?

Du kan som regel købe moreller på planteskoler eller i et havecenter. 

Hvis høsten af bær er så stor, at du ikke kan fortære den frisk, kan du vælge at forædle og konservere dine moreller på et væld af måder, så bærrene bliver langtidsholdbare. Den mest kendte og klassiske er nok kirsebærsovsen, som mange indtager sammen med risalamande ved juletid, men moreller kan også bruges til marmelader, i bagværk, sirup eller sågar til at producere din egen vin.

Hvordan planter du et moreltræ?

Hvis det er muligt, bør du placere dit nye moreltræ et solrigt og vindstille sted i din have. 

Sådan planter du træet:

1. Grav et hul, der er så stort, at der er god plads til plantens rødder og jordklumpen. Løsn jorden i bunden af hullet.
2. Tag træet ud af potten. Hvis rødderne er snoet rundt om jordklumpen, skal de klippes op eller filtres ud, så de ikke bliver ved med at vokse rundt om sig selv nede i jorden.
3. Placér træet i hullet, så det står præcis lige så dybt, som det stod i potten. Læg evt. en kæp eller lignende hen over hullet, så du kan se, om planten står i den rigtige dybde.
4. Fyld nu jord i plantehullet. Ryst planten let undervejs, så jorden kan fordele sig godt mellem rødderne. Fyld hullet cirka to tredjedele op med jord.
5. Træd jorden til omkring planten, men undgå at træde på selve rodklumpen, da det kan ødelægge rødderne. 
6. Vand grundigt. Vandingen sørger både for fugt til rødderne og for, at jorden får god kontakt med rødderne.
7. Lad vandet synke ned i jorden, og fyld op med resten af jorden. Lav gerne en lille vold omring planten, så regnvandet løber ned til rødderne og ikke væk fra planten.

Det kan være en god idé at placere en pæl ved siden af træet, som det kan støtte sig til, mens det endnu er ungt. Hvis du vil sætte en sådan pæl i jorden, bør du gøre det samtidig med, at du planter træet, så du ikke beskadiger træets rødder ved senere at banke pælen gennem dem.

Dit nye træ kan plantes både forår og efterår. Det bedste resultat opnås dog om efteråret i september og oktober. På dette tidspunkt er jorden stadig tilstrækkelig lun og fugtig til at give træet gode betingelser for at komme i gang med væksten.

Hvordan passer og plejer du et moreltræ?

I de første to-tre år efter plantning skal moreltræer – ligesom andre frugttræer – vandes, særligt hvis himlen ikke leverer tilstrækkelige mængder nedbør. Hold derfor øje med dit træ, og læg mærke til, om det ser ud til at trænge til vand. Vand gerne morgen eller aften, så mindsker du fordampningen.

Du gør livet lettere for dit nye træ, hvis du fjerner eventuelt ukrudt og græs rundt om stammen, når du planter det. På den måde bliver det unge træ ikke udsat for konkurrerende vækster, og derved får det nemmere ved at suge tilstrækkelige mængder vand og næringsstoffer til sig, så det kan vokse sig stort og stærkt.

Beskæring af moreltræ – hvordan og hvornår?

En hovedregel er, at du skal undlade at beskære dit moreltræ mere end højst nødvendigt. Træet skal bruge kræfter på at hele sårene efter beskæringen. Det er sjældent nødvendigt at beskære moreller for træets egen skyld. I de fleste tilfælde kan du roligt lade træet vokse og udvikle sig naturligt, hvis du ønsker det.

Beskæring for træets skyld, hvis…

• Grene er beskadiget, er ved at visne eller viser tegn på sygdom.
• Grene vokser på tværs af hinanden, så de gnider mod hinanden. Det kan skabe sår i barken, som gør træet mere modtageligt for plantesygdomme.

Beskæring for din skyld, hvis…

• Træet er ved at blive for stort og fx skaber uønsket skygge i haven.
• Du vil give træet en bestemt form, fx espalier.
• Træet er blevet så højt, at det svært at høste de øverste bær.

Beskær ikke frugttræer om vinteren

Det gælder for træer med stenfrugter (fx moreller, blommer og mirabeller), at de lettere får svampesygdomme, hvis de beskæres om vinteren. Hvis du skal beskære, så gør det fra juli til september, når du har høstet. Du kan eventuelt gøre det i forbindelse med selve høsten, da det alt andet lige gør det nemmere at plukke bærrene på den måde.

Brug skarpe og rene redskaber til beskæring

Sørg for, at den beskæresaks eller sav, du bruger, er skarp, så snittet bliver så rent som muligt. Det mindsker risikoen for, at såret efter beskæringen bliver angrebet af bakterier eller svampe.

Rengør og desinficér redskaberne før og efter brug. På den måde risikerer du ikke at overføre sygdomme fra træ til træ. Du kan eksempelvis bruge en klud med sprit til at desinficere dine redskaber eller overhælde dem med kogende vand – men pas i så fald på hænderne.

Hvilke sygdomme og skadedyr kan ramme moreller, og hvordan undgår du dem? 

Moreltræer er desværre modtagelige over for flere plantesygdomme. De mest almindelig er:

Bakteriekræft

Visse bakterier, der kan tage bo i dit træ, kan føre til det, der kaldes for bakteriekræft. 

Bakterier føres med vinden eller med insekter fra træ til træ, især i fugtige perioder. Hvis de lander på blade eller i blomsterne, kan de spire og inficere træerne. De første symptomer er uregelmæssige og mørke pletter på træets blade, men bakterierne kan senere spredes via træets ledningsstrenge, som man tidligere kaldte karstrenge, og på den måde inficere hele træet.

Angrebne træer kan leve i mange år, men ofte er frugtudbyttet stærkt nedsat. Træet forsøger at tage kampen op ved at udskille store mængder harpiks for at lukke sår på grene og stammer. I visse tilfælde kan et træ dø inden for en enkelt sæson. Det ser man især hos unge træer.

De bakterier, som angriber træer, spredes fra sygdomsramte træers bark og knopper til nyudsprungne blade og kviste. Det sker ofte om foråret, hvor træerne springer ud. Bakterierne kan dog også spredes om vinteren via revner i et inficeret træs bark.

Forebyggelse af bakteriekræft

• Du 'forebygger' bedst mod bakterieangreb ved at vælge sorter af træer, der er modstandsdygtige over for de bakterier, der forårsager sygdommen. Spørg ind til modstandsdygtigheden på planteskolen eller i havecentret, før du køber et træ.
• Undgå fuldstændig at beskære træet i fugtige perioder. Det vil unødigt eksponere det for angreb fra bakterier og svampe. Beskær om sommeren, hvor træet her nemmere ved at hele sårene efter beskæring.
• Brug rent værktøj, når du beskærer. Rens og desinficer det inden brug.

Bekæmpelse af bakteriekræft

• Infektioner i træer er svære at behandle. Tynde grene vil ofte dø helt ved et angreb. Tykkere grene kan nogle gange reddes ved at skære al mørkfarvet og angrebet bark væk.
• Hvis du beskærer træet i forsøget på at bekæmpe sygdommen, skal du sørge for at afskaffe alt det afskårne materiale. Kør det eksempelvis på genbrugspladsen. Put ikke sygt planteaffald i kompostbunken, for det dør bakterierne ikke nødvendigvis af, og du risikerer, at de breder sig igen.

Grå monilia

Visne blomsterklaser, blade og grene på dit moreltræ er et tegn på angreb af svampen grå monilia. Symptomerne ses typisk en-to uger efter blomstring, og angrebene er værst, hvis vejret har været vådt og koldt under blomstringen.

Grå monilia angriber både blomstrende skud, de nyeste skud og grene, som alle visner. Fra infektion af blomsten går svampen ned i frugtsporen og i grenen, som derfor også visner. I værste fald går angrebet ind i stammen, og træet dør.

Forebyggelse og bekæmpelse af grå monilia

• Forsøg at reducere den mængde af svampens smitstof, der overvintrer i planten. Det gør du ved at klippe angrebne grene af mindst 20 cm inde i det sunde ved. Brug en god saks, så du laver rene snit og derved giver træet de bedste betingelser for at hele såret hurtigt.
• Desinficér saksen, før du går i gang, og igen mellem hvert klip. 
• Fjern alt afklippet og smittet materiale fra haven. Smid det ikke i kompostbunken og lad det endelig ikke ligge under træet.

Gul monilia

Rådden frugt med koncentriske ringe af små puder af gule svampesporer er et sikkert tegn på gul monilia. Angrebet starter som en brun, rådden plet, ofte ved et sår på frugten. I løbet af få dage er hele frugten rådden, og ringene dannet.

Gul monilia kan brede sig til de øvrige frugter i klasen. De angrebne frugter tørrer ofte ind på træet til ’mumier’, som bliver hængende i op til flere år, hvis ikke de fjernes, og som stadig kan smitte med gul monilia.

Det er som regel kun sårede frugter (fx fra insektgnav, haglskader, solskoldninger eller revner efter regnvejr), der angribes – især i den periode, hvor frugten modner. Der skal dog fugtighed til, hvilket der især forekommer i eftersommeren, hvor der er mange nætter med meget dug. 

Hvis du ikke fjerner de angrebne bær, kan svampesygdommen hurtigt smitte til bær i nærheden.

Svampen spredes med sporer hele sommeren og trives især i varme, fugtige perioder.

Hvis bærrene smittes umiddelbart før plukning, vil sygdommen udvikle sig videre under opbevaring med der resultat, at de bliver uspiselige.

Forebyggelse af gul monilia

• Fjern frugtmumier (som de angrebne, indtørrede frugter kaldes) fra træet så hurtigt som muligt. Smid dem ikke i komposten, men fjern dem fra haven.
• Fjern nedfaldsfrugt fra under træet.
• Gå træet igennem midt på sommeren og tynd eventuelt ud i bærrene, så der er en håndsbredde mellem dem.
• Fjern bær, der på den ene eller anden måde er beskadigede. De er sårbare over for angreb.
• Hold træet 'åbent' med korrekt beskæring, så det hurtigt tørrer op efter regnskyl. 

Bekæmpelse af gul monilia

Du kan ikke redde moreller, der er inficeret med gul monilia. Men fjern dem straks fra træet og haven i det hele taget, så du mindsker risikoen for at raske bær smittes.

Bestøvning af moreltræer

Fra et frugttræ ønsker du dig frugt, det siger sig selv. Frugterne kommer dog ikke helt af sig selv. Hvis et moreltræ skal levere bær om sommeren, kræver det, at blomsterne bestøves. 

Her er honningbien din ven og hjælper. Når en bi summer rundt fra blomst til blomst på jagt efter nektar, bringer den uforvarende pollen med sig. På den måde overføres pollen fra andre planter, og en bestøvning finder sted.

Der findes selvbestøvende sorter af moreller. Det gælder fx sorterne Stella, Sunburst og Lapins.

Hvis du ikke vælger en sort, der er selvbestøvende, skal du plante mindst to forskellige sorter, så de kan bestøve hinanden. Ikke alle sorter kan dog bestøve hinanden, så spørg på planteskolen, når du køber træerne, så du er sikker på, at de kan bestøve hinanden, og du får en god høst af kirsebær. 

Har din nabo eller genbo et kirsebærtræ i haven, kan du spørge, hvilken sort der er tale om, så du kan købe et træ, der kan blive bestøvet af det.

Moreller kan opbevares i køleskabet i omtrent en uges tid efter plukning. Hvis du vil spise dem på et senere tidspunkt, kan de sagtens tåle nedfrysning.

Hvordan undgår du, at fugle og insekter spiser morellerne?

Hvis du vil være nogenlunde sikker på, at fugle som stære og solsorte ikke fortærer havens bær, før du gør det, må du dække dit moreltræ med et fuglenet. 

Gør det hellere i god tid – det vil sige et godt stykke tid før bærrene er fuldt modnede – da fugle godt kan finde på at fortære bærrene, før de er så søde og røde, som vi mennesker foretrækker dem. Husk dagligt at tjekke, om der sidder fugle fanget i nettet. Hjælp dem fri, hvis der gør.

Hvepse spiser også af de sødmefulde bær. Dem vil et fuglenet ikke stoppe. Du kan dog sørge for at høste morellerne, så snart de er modne. Jo længere tid, de får lov at sidde på grenene, jo længere tid har hvepse og fugle mulighed for at gå løs på dem.