Et ferskentræ i Danmark kan godt blive 25-30 år gammelt og op til 2-8 meter i højden. Foto: Colourbox
Fakta om ferskner
Fersken- og nektarintræet stammer fra Kina, selvom det latinske navn – prunus persica – indikerer, at det kommer fra Persien.
Træet er flere tusinde år gammelt.
Ferskner og nektariner er i familie med andre stenfrugter som blommer, kirsebær, mandler, hæg og abrikos, der alle skal passes og plejes nogenlunde på samme måde som ferskner og nektariner.
Et ferskentræ kan blive 6-8 meter højt og op til 25-30 år – også i Danmark.
Selvom Danmark ikke har det helt naturlige klima for ferskentræer, kan det sagtens lade sig gøre at dyrke ferskner i Danmark – både i have, udestue og drivhus.
Ferskentræet Prunus persoica blomstrer i april før løvspring, og sæsonen for at høste ferskner er normalt august og september alt efter sort. Nogle sorter kan dog allerede høstes i juli eller før, hvis du har dit ferskentræ i et drivhus eller udestue.
Du kan også plante nektarintræer. Nektariner er det samme som ferskner bare uden ’hår’ på skallen. Dog er de generelt mere skrøbelige, fordi de kræver mere læ og varme end ferskener.
Et ferskentræ i Danmark kan godt blive 25-30 år gammelt og op til 6-8 meter i højden. Derfor er det en god idé at styre træet gennem beskæring allerede fra opstartsfasen det første års tid efter plantning.
Hvilke ferskensorter kan dyrkes i Danmark?
Der findes mindst 400 forskellige ferskensorter, men kun få er hårdføre nok til det danske klima. Det er bl.a. 'Saturn', 'Revita' 'Fruteria', 'Riga', 'Avalon Pride', 'Indian Free', 'Thorseng', 'Benedicte', 'Mami Ross', 'Crimson Bonfire' (dværgferskentræ) og 'Frost' – der, som navnet antyder, er ekstra hårdfør over for såvel kulde som ferskentræets fjende nr. 1, svampesygdommen ferskenblæresygen.
Næsten alle sorter er selvbestøvende og behøver ikke andre sorter eller arter for at blive bestøvet. Men det betyder ikke, at blomsterne nødvendigvis bliver bestøvet. Derfor skal du måske hjælpe til med vat eller en blød pensel, hvis du dyrker ferskner i drivhus eller udestue, for ofte er der ingen insekter, når blomstringen sætter ind så tidligt. Udenfor kan man dog godt regne med, at der kommer nogle insekter forbi.
Hvor køber du et ferskentræ?
Du kan købe et ferskentræ i mange planteskoler og havecentre – typisk som et træ/busk på 80-180 cm til omkring 250-400 kr.
Hvordan planter og passer du et ferskentræ?
Foto: Colourbox
Det bedste tidspunkt at udplante et ferskentræ på er i tiden imellem løvfald og løvspring, og gerne mens jorden er lidt lun. Det kan være i oktober eller tidligt forår, i marts eller april, men helst når det er så varmt og tørt som muligt for at undgå svampesygdomme.
Plant træet op ad en østvendt mur, hvor det får både sol, læ for vinden og varme. En sydvendt mur får ferskentræet til at springe ud for tidligt på grund af opvarmningen. Plant det i gennemtrængelig, næringsholdig muld- eller sandjord.
Plant gerne træet under et halvtag/tagudhæng/ plastplade, så bladene bliver beskyttet mod regn og fugt, hvilket både giver sundere blade og bedre beskyttelse mod ferskenblæresyge. Hvis du bruger en plastplade, skal den fjernes omkring 1. maj og sættes op igen om vinteren. Hvis ferskentræet står så meget i læ, at nedbøren ikke kan nå ind til det, skal du give det ekstra vand, så træet ikke tørrer ud - hold øje med, om jorden virker tør, og vand gerne med en liter vand om ugen i tørre perioder under frugtsætning.
Du kan også plante fersken- og nektarintræer i drivhus eller udestue, og i øvrigt også mandeltræer som sødmandel. Plant dem dog ikke i mindre hobbydrivhuse, da de bliver for store, medmindre der er tale om et dværgtræ.
Et ferskentræ egner sig særligt godt til espaliering, hvor træets grene udspændes på tråde og beskæres til en vifteform, kaldet Palmette. Der findes forskellige måder at trimme og espaliere sit træ på, så det danner en slags vifte, fx Verrier Palmette og Cossonet Palmette.
Gød jorden under træet med kompost om foråret og efteråret. På den måde frigives der langsomt næring, i takt med at træet har brug for det.
Gød ikke jorden med gødningspiller og gød aldrig om vinteren, da du let kan overgøde og dermed risikere udvaskning, fordi planter generelt ikke optager næring om vinteren.
Vand rigeligt, især når frugterne dannes i juni, men undgå konstant våd jord.
Beskyt mod nattefrost ved tidlig blomstring og udplantning om efteråret
Ferskentræet blomstrer allerede i april, før bladene springer ud – og typisk før både kirsebær-og blommetræer, som ferskner er i familie med. Derfor er der også større risiko for nattefrost, som blomsterne ikke kan tåle.
Derfor er det en god idé at dække jorden under træet med et tykt lag kompost og grangrene eller vissent løv, og dække blomsterne og træet til med fx fiberdug, grangrene, sækkelærred eller halmmåtter. Hæng dækmaterialet 8-10 cm uden for espalierets grene, så der dannes en luftpude omkring træet. Hænger dækmaterialet for tæt op ad espalieret, kan frosten slå igennem. Fjern dækket, når blomstringen er forbi.
Hvis du vil sikre dig mod frost og for meget regn, der skader frugtsætningen og øger risikoen for svampeangreb, kan du også plante træet i en udestue eller i et drivhus. De fleste sorter vokser også fint i en potte. Men du skal frostsikre den, hvis den står ude om vinteren.
Indenfor vil både blomstring og høst falde tidligere end udenfor. I godt vejr bør du lade drivhusets vinduer og døre stå åbne, så bierne kan finde ind til blomsterne.
Eventuel hjælp til selvbestøvning
Hvis dit træ står indenfor i et drivhus eller en udestue, kan det ofte være svært for bierne at finde ind til det så tidligt på året, hvorfor du selv skal sørge for bestøvningen ved fx at tage en lille malerpensel eller vatpind og flytte blomsterstøv fra en blomst til en anden. Da blomsterne ikke springer ud på samme tidspunkt, kan det være nødvendigt at bestøve blomsterne ad flere omgange.
Fordi antallet af bier i det tidlige forår, hvor træet blomstrer, er lavt, kan det godt være, at du også bliver nødt til at fremme selvbestøvningen udenfor.
Tidlig udtynding af frugter giver bedre udbytte
Hvis det under blomstringen har været godt flyvevejr for bier, kommer der stor frugtsætning. Men en del af frugterne bliver ikke befrugtet og falder derfor af. Hvis du vil have veludviklede frugter på dit træ, skal du selv tynde ud. For ellers skal træet bruge den samme energi til at nå ud til for mange frugter, der dermed bliver for små i vækst.
Du tynder ud ved først at fjerne alle dobbeltfrugter – frugter fra samme eller modstående knopper. Herefter udtynder du, så der er en afstand på 8-10 cm mellem frugterne. Du bør udtynde så tidligt som muligt – fx lige efter, at træet har kastet de uudviklede frugter.
Kan jeg plante en ferskenkerne?
Selvom det både er lettere og hurtigere at få et godt resultat ved at købe et lille ferskentræ på en planteskole, kan du godt selv spire dit eget fersken- eller nektarintræ. Du skal dog være opmærksom på, at det kan være svært at få til at lykkes, og at den nye plante ikke er sorts-ægte, hvilket betyder, at den ikke nødvendigvis kommer til at ligne moderplanten.
Vil du prøve, kan du gøre følgende:
1) Tag mandlen i frugtstenen ud
Tag stenen fra en friskspist nektarin eller fersken – helst økologisk, da sprøjtet frugt kan have en ringere evne til at spire. Flæk stenen med en hammer og tag den lille mandelkerne ud og læg den et par centimeter ned i en urtepotte med fugtig jord. Det kan fx være så- og priklejord, der indeholder vækst-ler, som gør jorden let og holder på vandet, hvilket minimerer vandingsbehovet.
Vand efter såning og stil potten i vindueskarmen, så den får godt med lys og varme, men ikke for kraftigt sollys.
Du kan også bruge en fiberpotte, så du nemt kan flytte planten over i en større potte, når den begynder at spire. Fiberpotter nedbrydes, når planterne plantes ud.
Plant gerne 2-3 mandelfrø i samme potte, da det ikke er sikkert, at de alle vil spire.
2) Vand, så jorden hele tiden er fugtig
Der kan godt gå flere måneder, måske et helt år, før dit frø spirer. Både før og efter spiring skal du vande potten, så jorden hele tiden er fugtig.
I takt med, at planten/træet vokser, skal det omplantes til en større potte med pottemuld tilsat en smule humusholdig havejord og lidt lecanødder.
3) Flyt din fersken/nektarinplante udenfor
Når din fersken/nektarinplante har fået en højde på omkring 30-40 cm, kan du plante den ud i haven, et drivhus eller en krukke på altanen. Væn planten til at stå udenfor ved kun at lade den stå ude i dagtimerne og tage den ind igen om aftenen. Gør det over en uges tid.
Når din plante er klar til udendørslivet, skal du plante den et solrigt sted med læ og beskytte den mod eventuel sne og nattefrost.
Hvordan og hvornår beskærer jeg ferskentræet?
Et ferskentræ sætter fortrinsvis blomster på de grønne og tynde grene, der er blevet dannet i den foregående vækstsæson. Sidder grenene for tæt, kommer der ikke lys nok ind til frugten, og bierne får sværere adgang til blomsterne.
Derfor skal du løbende beskære ferskentræet. I det første forår efter plantningen skal du beskære alle hovedgrene med en tredjedel, og det gentages hvert år fremadrettet.
Ferskner og stenfrugttræer skal altid beskæres i vækstsæsonen, der går fra 1. april til 1. november. Beskæres de på et andet tidspunkt, får de meget let ’gummiflåd’, som er en sygdom, der kan ødelægge træet eller busken. Beskæres planten i vækstsæsonen, kan planten nå at danne nyt sårhelingsvæv.
Efterhånden som der kommer nye skud, knibes de af, især de skud, som vokser ind mod hegnet eller facaden. Du kan knibe skuddene væk med tommelfingeren mod pegefingeren på de nye skud, som stadig er bløde. Er de hårdere, kan du bruge en saks.
I løbet af sensommeren skal de skud, som har båret frugt, fjernes.
Skær løbende døde grene og kviste af, så sygdomme ikke spreder sig.
Hvornår er ferskner modne?
De fleste ferskensorter modner i begyndelsen eller midten af september. Men du kan også få nogle, der modner i august, bl.a. Riga.
Hvis du har dine ferskner i drivhus eller en udestue, modner de allerede i juli.
Frø i frugtsten er giftige
Selvom kernen i en fersken/nektarin-sten ligner en spiselig mandel, skal du ikke spise den, da kernen indeholder det giftige stof amygdalin, der kan danne blåsyre (cyanid), når det indtages, hvilket er giftigt for mennesker.
Stoffet – der også findes i bitter mandel og sten fra abrikoser – nedbrydes ikke ved opvarmning/bagning. Heldigvis er mandlen ikke umiddelbart giftig, hvis den sluges. Kun hvis den tygges eller knuses.
Alvorlig forgiftning kan hos børn opstå efter indtagelse af 2-5 kerner og 6 kerner for voksne.
Hvordan gemmer og opbevarer jeg ferskner?
Ferskner skal mere eller mindre spises med det samme og kan kun lagres i kort tid – omkring 14 dage, hvis du opbevarer dem tørt ved omkring 2 °C. Lad være med at skylle dem, hvis du skal gemme dem, da det øger fugtigheden og dermed risikoen for dannelse af råd.
På grund af den korte holdbarhed er det bedste at sylte dine ferskner eller give dem væk, hvis du ikke kan nå at spise dem alle.
Hvilke sygdomme kan ferskner få, og hvordan undgår jeg dem?
Den største fare for ferskentræer er ferskenblæresygen, der er en svampesygdom, som både angriber ferskentræet og nektarintræet. Den giver krøllede, misfarvede og bulnede blade på træerne i de første skud om foråret.
Efter nogen tid bliver bladene dækket af en blød, hvid belægning, som er svampens sporesække. Efterhånden bliver bladene brune og falder af.
Den eneste effektive bekæmpelse er at plukke alle angrebne blade af, så snart du opdager angrebet, og brænde dem med det samme for at undgå videre smittefare.
Hvis angrebene fortsætter sommeren igennem, kan din frugthøst blive meget lille.
Visse sorter er mere modstandsdygtige over for sygdommen – bl.a. Frost, Benedicte, Avalon Pride, Indian Free og Thorseng.
For at forebygge ferskenblæresygen skal du undgå vand og dråber på bladene frem til starten af maj, hvilket du kan gøre med et midlertidigt tagudhæng som fx en bølget trapeztagplade af plast.
