Når der er gæster på besøg med børn, leger børnene typisk i tv-stuen uden at genere de voksnes snak ved spisebordet. Samtidig er børnene en del af det sociale liv takket være brede åbninger og fraværet af døre.
Egentlig drømte Tine Lund-Bretlau om et funkishus med rene linjer og regulære rum. Udfordringen var bare, at dem findes der ikke en hulens masse af i ”det islandske kvarter” på Amager. Tine er vokset op i nærheden, og her ville hun efter flere år i udlandet gerne bo med sin mand og deres to børn. Så da en murermestervilla i kvarteret kom til salg i 2013, slog parret til. Videncentret Bolius var med parret i 2018.
Planløsning blev ændret i murermestervilla
– Murermestervillaer er generelt meget charmerende med stuk, karnapper, mursten og gamle haver, og alt dét havde vores nye hus også, men vi vidste med det samme, at vi skulle ændre planløsningen for at få boligen til at passe til vores familie, siger Tine.
Hun og manden, Peter Holmer-Bretlau, henvendte sig efter en anbefaling til arkitekterne Beatrix Wuttke og Thomas Ringhof, medlem af Danske BoligArkitekter, og fortalte om deres planer. De gik først og fremmest ud på at integrere et lille, lukket køkken med resten af stueetagen, uden at der blev tale om ét stort, åbent rum.
– Vi ville godt have fornemmelsen af at være sammen og kunne følge med i hinandens aktiviteter, men samtidig også kunne lave adskilte ting, uden at det forstyrrede de andre på etagen. Men hvordan det kunne løses, kunne vi ikke selv tænke os frem til, siger Tine Lund-Bretlau.
Før: Huset var typisk for murermestervillaer indrettet med flere små rum og et adskilt køkken.
Efter: I dag er der åben forbindelse mellem alle opholdsrummene i stueplan.
Et hus skal læses
For arkitekt Beatrix Wuttke handlede ombygningen ikke blot om at sætte flueben ud for familiens ønsker, men også om at ”læse” huset.
– Murermestervillaen er som hustype en klassisk størrelse, som du er nødt til at have respekt for. Det dur ikke at lave en stor glastilbygning eller tilføje for mange supermoderne, arkitektoniske træk, der ikke passer til et hus fra 1920’erne. I stedet handler det om at lave ændringer, som udnytter de muligheder, der er i hustypen, siger Beatrix Wuttke.
Se villaen her:
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Skorsten og pejs bliver inddraget
Det betød blandt andet, at en uudnyttet skorsten kom i spil. I dag er en ny pejs en del af den halvvæg, der er stueetagens omdrejningspunkt, og som adskiller køkken fra stue og spiseafdeling. Rundt om denne blok er der ingen døre til at bryde det sammenhængende rumforløb, hvilket er med til at give en fornemmelse af, at rummene er blevet en del større end før ombygningen. Ydermere er alle radiatorer fjernet, og i stedet er der gulvvarme under de nye, brede gulvbrædder i asketræ.
– Ud over at komme med overraskende og gode løsninger, så hjalp det os meget at få arkitekternes skitser, så vi lige fra starten klart kunne se resultatet af ombygningen for os. For eksempel kunne vi nemt aflæse deres vision om at få lange forløb gennem alle rum i huset ved ikke at anvende døre, og ved at lave brede åbninger, siger Peter Holmer-Bretlau og tilføjer, at husets nye indretning i dag ikke kun værdsættes af husets voksne, men også af børnene:
– Det giver en god bevægelighed i huset, at du har lange kig og ubrudte bevægelsesmuligheder. Børnene drøner rundt og kan være fysiske på en anden måde, end da vi boede med små lukkede rum.
Murermestervillaen er 140 m2. Grundplanen er 80 m2, mens førstesalen er på ca. 60 m2.
To børneværelser på 1. sal
På 1. sal er der i dag to regulære børneværelser. Badeværelset er blevet totalt istandsat og har fået påsat en karnap med vinduer i rummets fulde længde. De mange ændringer på 1.-salen blev lavet i forbindelse med, at taget skulle udskiftes.
– Der er faktisk ikke ét eneste sted i huset, hvor der ikke har været en håndværker, for nu havde vi chancen for at gøre det rigtigt i ét hug. Når det er sagt, så kom der på nær vores beslutning om at lave gulvvarme i stueetagen ikke nogle uforudsete udgifter eller ekstra regninger, der kunne give os eller vores bank hovedpine, konstaterer Peter Holmer-Bretlau.
Han understreger vigtigheden af at have sin bank med på sidelinjen både før og under en ombygning.
– Herudover lagde arkitektfirmaet også et detaljeret budget, hvor de fra begyndelsen lagde 20 procent oven i udgifterne i erkendelse af, at der altid kommer ekstra regninger under en ombygning. Især med gamle huse som vores. Det gav igen ro i maven under hele forløbet, siger Peter og Tine.
Sådan var byggeprocessen
Familien fik: Ændret planløsning i hele huset med stort køkken-alrum, massive gulvplanker i asketræ, brændeovn, kvist på 1. sal, nyt stort badeværelse på 1. sal. Dobbeltdør til haven samt ny udendørs ståltrappe.
Proces: Efter at have boet i huset i knap et år og fornemmet huset, tog ejerne kontakt til Wuttke og Ringhof Arkitekter, der udarbejdede skitser sørgede for myndighedsgodkendelser, stod for udbudsmateriale og førte tilsyn med byggeriet. Entreprenørfirmaet Rebo stod for udførelsen.
Ombygningspris inkl. tag: 2 mio. kr.
Arkitekthonorar: 270.000 kr. ekskl. moms inkl. ingeniørberegninger.
Arkitektens ombygningstips
- Læs huset, og respektér husets tid og stil. I stedet for at kæmpe imod husets karakter ved fx at lave tilbygninger eller ombygninger, der er alt for anderledes i stilen, så se muligheder i hustypen, og udnyt dem. Her ville ejerne gerne have haft et funkishus. Alternativet blev at skabe træk fra funkishuset som fx at åbne små rum og lave lange, lige rumforløb.
- I et lille hus er der kun lidt at spare på materialesiden. Det, der koster, er arbejdsløn til at få lagt fx gulve. Så når håndværkerne alligevel er i gang, kan det ofte betale sig at lægge ens gulve i hele huset. I sidste ende vil det få husets værdi til at stige.
- Netop i en murermestervilla er det en god idé af tilføje en kvist i stedet for et ovenlysvindue, som det her er gjort i badeværelset. Kvisten er så bred, at det nye badeværelse er blevet lavet uden skrå vægge. Kvisten skal, både hvad angår materialer og detaljer omkring vinduet og det lille tagudhæng, formgives, så den virker, som om den er lavet til huset og ikke ser for stor ud.
Kilde: Arkitekt og medejer Beatrix Wuttke fra Wuttke & Ringhof Arkitekter
