Med loft til kip kan rummet virke større. Dette smukke rum er tænkt og tegnet af arkitekt Nanna Bering fra Danske BoligArkitekter.
Foto: Martin Dyrløv.
At have "loft til kip" betyder, at loftet ikke, som vi kender det fra mange huse, er vandret, men i stedet går opad og følger tagets hældning.
Fordele og ulemper ved at have loft til kip
At føre loftet til kip har både fordele og ulemper.
Fordele:
- Rummet vil virke større. Du får ikke flere kvadratmeter i din stue, men du får flere kubikmeter, og det gør, at vi vil opfatte rummet som større.
- Du får store høje vægflader i rummet, som kan udnyttes og udsmykkes anderledes.
- Du kan etablere ovenlys, og på den måde få mere dagslys og spændende lysforhold i rummet.
- Lamper kan hænge langt ned fra loftet, eller kan placeres i højtsiddende ovenlysvinduer, der kan kaste et godt lys ned i rummet.
En af fordelene ved loft til kip er store høje vægflader i rummet. Foto: Bolius
Ulemper:
- Det er dyrere at varme rummet op, da det er flere kubikmeter, der skal varmes op, og varmen stiger til vejrs.
- Akustikken i rummet vil ændre sig. Du vil muligvis opleve, at lyden i rummet bliver mere rungende.
- Det kan være dyrt at ændre loftet og føre det til kip, især i huse, hvor spærkonstruktionen gør det vanskeligt.
Hvilke tagkonstruktioner egner sig til loft til kip?
Hvis loftet skal ændres fra et vandret loft til at gå til kip, skal der foretages ret store ændringer og forstærkninger i tagets spærkonstruktion. Derudover skal isolering og den indvendige loftbeklædning ændres. Det er vigtigt, at hele tagkonstruktionen og tagopbygningen udføres korrekt. Det vil sige, at isolering og dampspærre placeres rigtigt, og at taget fortsat er tilstrækkeligt ventileret, samt at spærenes konstruktive egenskaber ikke svækkes.
Når du skal vurdere, om dit hus er egnet til at få loft til kip, er det primært spærkonstruktionen, du skal se på. De fleste huse, der er bygget med vandret loft, er bygget med enten gitterspær eller hanebåndsspær.
Tagkonstruktion med gitterspær.
Tagkonstruktion med hanebåndsspær.
Det er forholdsvis nemt at finde ud af, hvilken spærkonstruktion dit hus har: Gå op på loftet, og her vil du højst sandsynligt kunne genkende en af de to nedenstående spærkonstruktioner.
Gitterspær
Rigtigt mange parcel- og typehuse fra 1950'erne og 1960'erne er bygget med gitterspær.
Husene er kendetegnet ved, at de ofte har en lavere taghældning, som regel omkring ca. 20-25 grader.
Her har loftrummet ikke højde nok til at kunne anvendes til opholdsrum, men der er mulighed for at føre loftet til kip, og på den måde give mere luft og rummelighed i rummene.
Gitterspær kan bevares synlige, men de er sjældent den mest optimale løsning.
Derfor vil man ofte ved denne konstruktion gå ind og ændre spærkonstruktionen, når loftet føres til kip.
Loft til kip, hvor hanebåndsspærene er gjort synlige. Foto: Bolius
Hanebåndsspær
Mange ældre huse er bygget med hanebåndsspær. De har ofte en stejlere taghældning på fx 40 grader.
Her er loftetagen høj nok til at kunne udnyttes til beboelse, og denne loftetage kan kan få ekstra rum og luft ved at inddrage hanebåndsloftet og føre loftet helt til kip.
I mange huse med hanebåndsspær er det ikke nødvendigt at ændre spærkonstruktionen. Det forudsætter dog, at selve hanebåndet er så højt placeret, at du frit kan gå og stå under det.
Ofte lader man det tværgående hanebånd forblive synligt, enten det rå træ, som det er, eller malet, da det kan bidrage til at give rummet karakter.
Hvordan bygges loftet om, så det bliver ført til kip?
Spærene i et hus bærer den øvrige tagkonstruktion og selve taget, og det er derfor vigtigt at sikre, at konstruktionen ikke styrter sammen, når der ændres på spærene. Det kan gøres på forskellige måder, alt efter om taget har gitterspær eller hanebåndsspær. Det vil dog altid kræve ingeniørberegninger, når der ændres på husets bærende konstruktioner og dermed på bygningens samlede stabilitet.
Ombygning af gitterspær
Når en loftkonstruktion med gitterspær skal føres til kip, skal spærene understøttes, mens der arbejdes på tagkonstruktionen. Det er et større og ret kompliceret arbejde, der kræver både ingeniørberegninger af, hvordan tagkonstruktionen kan ændres uden at svække konstruktionen, og en fagmands erfaring og ekspertise i det praktiske arbejde.
Ombygning af hanebåndsspær
I de fleste tilfælde kan tagkonstruktioner med hanebåndsspær bevares uændrede, og så er det et forholdsvist overkommeligt arbejde. Det største stykke arbejde her er at rive det eksisterende loft ned og sætte ny isolering og loftbeklædning op.
Hanebåndene kan dog være placeret så langt nede, at du ikke kan gå under. I de tilfælde vil det kræve, at hanebåndene flyttes højere op. Her bør du være forsigtig og skal hente rådgivning hos en ingeniør for at sikre konstruktionen både under og efter ombygning.
Tagkonstruktion / opbygning
Når loftet føres til kip, skal der sættes ny isolering, dampspærre og indvendig beklædning op. Du bør sørge for at få etableret så meget isolering, at det opfylder de gældende energikrav.
Vær opmærksom på, at det kan fylde betragteligt mere end den tidligere mængde isolering, og at det vil tage noget plads fra rummet.
Derudover er det vigtigt, at det yderste af tagkonstruktionen (ved spær, lægter og tagbeklædning) er ventileret efter regler og vejledninger, da der ellers kan opstå råd og svamp i tagkonstruktionen.
Er tagbelægningen nedslidt, kan den udskiftes ved samme lejlighed. Det gør det nemmere at lave en fornuftig løsning, der ikke tager plads indadtil i rummet.
Når du vælger indvendig beklædning, skal du tage højde for akustikken (lydkvaliteten) i det højloftede rum.
Det er en god idé at rådføre sig med en byggesagkyndig eller en tømrer, hvis man selv skal stå for arbejdet og ikke har tilstrækkelig erfaring.
Et omfattende arbejde
At føre loftet til kip er et omfattende arbejde, der sviner og inddrager hele rummet. Det gamle loft skal tages ned, og der er meget arbejde omkring det eksisterende tag og tagkonstruktionen.
Der skal etableres underlag, lægges isolering, dampspærre og opsættes indvendig beklædning, fx akustikregulerende plader, eller gips, som skal spartles, filtes og males. Det er derfor aldeles umuligt at bo, spise og lave mad i rummet, mens arbejdet står på.
Kræves der tilladelse at bygge dit loft om, så det går til kip?
For enfamiliehuse kræver det ikke tilladelse at føre taget til kip. Det er en ombygning, du kan foretage uden tilladelse fra kommunen. Men vær opmærksom på, at du alligevel skal opfylde kravene i det gældende Bygningsreglement, fx krav til isolering, materialer, brandforhold m.v.
