Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvem bor her?
Hvem: Dorte Lundqvist Bang, 46 år, og Thomas Lundqvist Bang, 52 år, begge konsulenter og ’vintage-spottere’ samt Dortes datter, Cecilie, på 20 år, der er studerende.
Hvad: Gammel Frederiksberg lejlighed på 94 m2, tidligere arbejdsbolig til Frederiksberg slot
Stil: Antikviteter, vintage og moderne kunst i fusion – sammen med et minimalistiske køkken, rå og ubehandlede vægge og gammelt bindingsværk.
I Frederiksbergs vistnok sidste bindingsværksejendom, ganske tæt på Frederiksberg Have og med historisk tilhørsforhold til Frederiksberg slot, bor parret Dorte og Thomas Lundqvist Bang med Dortes datter Cecilie på 20 år. Videncentret Bolius talte med familien i 2015.
Oprindeligt boede parret i en større og umiddelbart mere komfortabel bolig på Østerbro, men gode venner, livet i ejendommen og det indvendige pittoreske udtryk trak dem fra den tidligere bolig til Frederiksberg.
Den rummelige lejlighed, der oprindeligt bestod af to mindre, klassiske by-lejligheder, er en del af et område, hvor husene i 1880 blev opført som beboelse for arbejdere på Frederiksberg slot.
- Lejligheden er faktisk mindre end den, vi oprindeligt boede i, men nærmiljøet herude er fantastisk, ungerne render ud og ind ad dørene, gården er hyggelig med masser af liv, og man kommer hinanden ved. For os er de værdier så vigtige, at vi valgte at give køb på pladsen, forklarer Dorte.
Dorte og Thomas valgte at give køb på plads til fordel for patina og nærmiljø. Foto: Martin Sølyst, Erik Bjørn & Kompagni.
Forelsket i det faldefærdige
Herudover var muligheden for at genopfinde de gamle bindingsværk og de gamle gulve også udslagsgivende for parrets valg. De har nemlig en ganske særlig kærlighed for det gamle og det faldefærdige.
De er begge ansat som konsulenter inden for DSB, men deres private interesser og passioner bringer dem på helt andre veje. Det hele startede med en fødselsdagsgave fra Thomas til Dorte ned til Europas største loppemarked, Braderie de Lille, der blev grobund for et fælles interessefelt, der ikke alene dækker deres eventyrlyst og tingfinder-gen, men som også blev udslagsgivende i deres valg af interiør, og rammen om den nuværende bolig.
På rejsen havde de det første møde med den franske loppemarkedskultur. De blev begge opslugt, både af krejlergenet i dem begge, men også af skønheden der ligger i udnyttelsen af det gamle og slidte. Særligt for Dorte, der er vokset op i en arkitektinteresseret familie, ligger der en glæde ved de gamle håndværk og over udtrykket som tidens tand bringer med sig.
- Da vi flyttede ind, bestod det, vi i dag oplever som alrummet, af 4 mindre rum, så adskillige vægge måtte lade livet. Pudsen blev hevet af væggene og en del blev pudset op igen. Enkelte steder dukkede bindingsværket faktisk frem, og det blev udgangspunktet for rummenes udtryk, forklarer de.
I lejligheden er det billedlige højsædet, hvilket kan ses på den gennemførte æstetik - lige fra gulv til inventar. Foto: Martin Sølyst, Erik Bjørn & Kompagni
Billedlig æstetik til øjnene
Alt træ i lejligheden fik adskillige behandlinger med sæbespåner, ligesom gulvet, der blev høvlet ned, nu har fået tilført indfarvet naturolie, der gir det samme udtryk som gammeldags ferniserede gulve.
Selvom der er meget fokus på udseendet, er køkkenets funktionalitet også vigtig for parret. Foto: Martin Sølyst, Erik Bjørn & Kompagni.
- For mig er udtrykket langt det vigtigste. Jeg hæfter mig ikke så meget ved funktioner, som ved det billedelige og æstetiske - så jeg er fuldstændig ligeglad med, om gulvene knirker eller om der er store revner i gulvbrædderne. Men hvis farven og overfladen ikke er æstetisk på den rigtige måde, kan jeg ligefrem ligge søvnløs, forklarer Dorte.
Men farven ER rigtigt, og det gamle udtryk ER smukt op imod det spritnye, moderne køkken, der står som en modernistisk kontrast i boligen. Her er valgt chokoladebrune elementer, en bordplade af hårdt brændt keramik og som en ekstra kuriositet: fravær af emhætte.
- Selvom vi kan li' det gamle, slidte og frønnede, er køkkenet dog et sted, hvor funktionalitet er væsentligt. Vi laver masser af mad, går op i gastronomi og har derfor brug for, at dette rum fungerer optimalt, forklarer Thomas, der tilskriver Dorte fravalget af emhætte.
Bindingsværk og gamle møbler
De steder i rummene, der ikke havde bindingsværk, er pudset op med indfarvet puds via en særlig teknik - og som samspil er valgt ældre møbler, der også har patina.
En gammel værkstedsbænk fungerer som skrivebord, et gult metalmøbel fra industrien er buffet og skænk, og reolerne er fra et gammelt lager. Som kontrast til de faldefærdige og industrielle elementer er moderne designerlamper som f.eks. Verner Pantons Globe-lampe, Phillip Starcks Rosy Angelis-lampe osv. På væggenen hænger moderne kunst, der er med til at skabe spændingsfeltet imellem nyt og gammelt.
- Det væsentlige for os er nok i høj grad at sætte spørgsmålstegn til det vedtagne. Vi ønsker ikke bare at leve i en udstilling men elsker faktisk at sætte disse gamle og sjove ting op som komplementære mod det stringente og moderne - og nyde det i vores hverdag. Vi er moderne mennesker, der holder af det gamle, og som ønsker at bryde mønstrene.
Få looket hjemme hos dig selv
Dorte og Thomas driver en lille vintage-netbutik, kaldet Olibrius. Her sælger de varer, hjembragt fra Frankrig, via åbent hus-arrangementer eller fra nettet: www.olibrius.dk.
Firmanavnet OLIBRIUS stammer fra en restaurant i byen Lille i Frankrig af samme navn, hvor Thomas i sin tidfriede til Dorte. Ejerne af restauranten er med årene blevet gode venner og har givet velsignelse til både genbrug af navnet, logoet og til giftermålet.
