Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Her bor Pernille og Simon
Pernille Hagensten, 27, og Simon Tjagvad, 28, er begge arkitekter med grafik design som speciale. Han driver Simtja Grafik, hun er freelancegrafiker.
Andelslejligheden på Østerbro ligger i en ejendom fra 1930 og er 92 m2 fordelt på tre værelser med køkken, toilet og badeværelse. Mod gården er en altan på fem m2. Lejligheden er malet hvid med fyrretræsgulve og sparsomt møbleret med hjemmebyggede møbler, nyerhvervelser og noget overtaget.
Dekoration, herunder lamper og ledninger, er i hvid/sort kombineret med stærke farveklatter. Rummene er sparsomt møbleret og dekoreret uden at være spraglede.
Køkkenet er hvidt med mintgrønt gulv, så de neonorgange viskestykker lyser rigtigt op. Foto: Jan Ove Kristensen
Det var de højloftede, lyse stuer som gjorde udslaget, da Pernille Hagensten og Simon Tjagvad købte andelslejligheden på Østerbro.
Lys er essensen i boligens rumlighed
Med et gab i gadens husrække over for kan solen uhindret skinne ind i dagligstue og spisestue. Og i gården mod sydvest skygger heller ingen massive husfacader for ejendommens bagside, som er udvidet med moderne altaner.
Det betyder meget for parret med masser af dagslys i rummene, hvor de bor og arbejder. Til at understøtte det har de valgt hvide vægge og enkelte stærke farver for at skabe kontrast, liv og spænding i rummene.
- Vi er opmærksomme på tingenes samspil. Vi har brugt meget tid på at finde og udvælge de møbler og ting, vi har. I kraft af vores erhverv går vi op i rumlighed og farver, så vi kan sammensætte en personlig bolig med en kombination af klassikere, nyt og eget design, forklarer parret, da Videncentret Bolius talte med dem i 2012.
Faglige ambitioner med hjem
Parret er arkitekter med grafisk design som speciale, og fagligheden præger deres syn på det at bo og indrette sig. Det kunne de koncentrere sig om, fordi lejligheden oppe på tredje sal var i god stand og ikke behøvede egentlig renovering, men kun maling og justering af det eksisterende.
Der skulle dog en større køkkenændring til, hvor alt blev revet ned, tænkt om og bygget op på ny. En del skabs- og bordplads var nemlig gået tabt, da døren til altanen kom. Parret valgte derfor at udnytte rumhøjden og supplere med små, ekstra afsætningspladser ved siden af komfur og køleskab.
Hvide vægge er vores lærred
Der er kun få ting i lejligheden, der har farver. For det skal være nemt, at skifte de farverige ting ud, når man bliver træt af dem. Foto: Jan Ove Kristensen
Vejviserskiltet for DSB er Simons afgangsprojekt fra Arkitektskolen. Foto: Jan Ove Kristensen
Parret foretrækker hvid som baggrund for håndplukkede lamper, billeder og ting i overvejende stærke kulører. Men det kan være farligt.
- Ved at have mange ting i farver skal vi passe på, at indboet ikke bliver ren farvelade. Der skal doseres og helst lidt forsigtigt, så der er områder tilbage, hvor øjet kan finde ro, forklarer de og fortsætter:
- På en hvid bund kan farver tilføjes og fjernes igen, hvis vi bliver trætte af dem. Vi er bevidste om mode men lader os ikke styre og begrænse af den. Vi har brug for ro og rene linjer for at kunne udfolde os kreativt og skabe.
Parret undgår rod, forstyrrende elementer og dimser, der kan fjerne fokus. For eksempel er deres stue ikke fyldt helt ud men har et stort åbent gulvareal, som giver ro og luft til bevægelse.
Ting med pang
Midt i alt det hvide, skal der dog nogle kontraster i form af kraftige nuancer til at stå op mod omgivelserne og give dem karakter. Var alt hvidt, ville det blive for tandløst, synes parret, som har dekoreret med egne, grafiske værker: Blandt andet en serie af Simons hjortehoveder og hans afgangsprojekt fra Arkitektskolen - en et vejviserskilt for DSB.
Gulvene er de oprindelige i afhøvlet fyr, mens køkkengulvet er malet mintgrønt. Dette gulv er højere end de øvrige, formentlig fordi der ligger et andet gulv nedenunder:
- Vi har ingen møbler i råt træ, for vi kan bedre styre malede overflader. Træ kan dominere en bolig og virke tungt, selv om materialet er smukt i sig selv, forklarer parret.
Vores hjem
-Vi bor enkelt og rent, hvilket er et bevidst valg. Vi har begge brug for rene linjer omkring os for at udfolde os kreativt og skabe. Uden rod og forstyrrende elementer der tager fokus. Det gælder ikke kun i farvevalget men også rumligt. For eksempel er vores stue ganske stor men langt fra fyldt ud. Der er et stort åbent gulvareal, som giver luft og ro.
Pernille Hagensten og Simon Tjagvad, arkitekter og andelshavere
Hjemmebyg og arvemøbler fra forældre
Parret bor med et par prototype-stole, de selv har bygget, og med Simons forældres grålige lænestol og Pernilles forældres calypsofarvede 7`er-stole.
Deres spisebord var udstillingsbord i Louisiana-butikken, hvor Pernille arbejdede, og hjørnesofaen er købt ny hos Bolia. Sofabordet, som er en gave fra Pernilles svoger, består af en værktøjskasse af den type, el-arbejdere brugte for år tilbage.
Alt er gennemtænkt. Også de friske blomster, fortæller Pernille, som har gule dahlia i en sort vase på spisebordet.
- Vi kan ikke sige, at vi nedprioriterer eller afviser noget på forhånd herhjemme. Men hvis valget af møbler står mellem komfort og æstetik, vinder æstetikken som oftest. Et eksempel er vores arbejdsplads, som ikke er så ergonomisk, som den burde være.
