Landhuset er en af de ældste hustyper, som stadig bruges til bolig i dag og de fleste af dem er således bygget om og istandsat mange gange. Arkivfoto.
Hvad er et landhus?
Landhuset er en samlet betegnelse for den type huse, som blev bygget på landet i perioden fra 1700-tallet og frem til ca. 1950.
Det typiske landhus var frem til midten af 1800-tallet et bindingsværkshus, hvorefter det blev almindeligt at mure huse op i teglsten. Begge typer kendes i dag fra gamle stuehuse på gårde ude på landet eller i de mindre landsbyer.
Landhuset var den mest almindelige boligform i Danmark frem til midten af 1800-tallet. Da hustypen er bygget igennem flere århundreder, er der stor variation i både form, udtryk og materialer, ligesom der er variationer fra egn til egn.
Hvordan er landhusets arkitektur?
De mere velstillede familiers landhuse blev bygget med flere længer, stalde og udhuse, hvor dyr, foder og redskaber blev opbevaret. De mindrebemidlede og fattigste familiers landhuse bestod kun af én længe, hvor menneskene boede i den ene ende af huset og dyrene i den anden.
Landhus med længe og gårdsplads. Foto: Lisbeth Holten
Indretningen og størrelsen af de forskellige rum i stuehus og udhuse var næsten udelukkende betinget af deres funktion i forbindelse med at producere og forarbejde landbrugsprodukter på gården.
Landhuse blev fra midten af 1800-tallet større i areal og fik højere til loftet end de hidtil lavloftede bindingsværkshuse. Flere af de senere landhuse er desuden bygget med en 1. sal med kamre og værelser og indrettet med flere stuer - ofte både med en dagligstue og en stadsstue til fin brug.
Andelshuse
Fra midt i 1800-tallet vandt andelsbevægelsen frem på landet, og det fik betydning for både landhusenes størrelse og indretning.
Denne nye måde at organisere landbruget på betød indkøbs- og produktionssammenslutninger mellem bønderne. Flere familier slog sig dermed sammen om i fællesskab at drive større gårde og andelsbyer for at skabe bedre produktivitet og indtjening i landbruget og dermed bedre forhold for de enkelte familier.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for landhuset?
Industrialiseringen påvirker landhuset
I takt med industrialiseringen, som i 1800-tallet tog fart i Danmark, blev der etableret teglværker, som producerede robuste og hårdtbrændte teglsten og mursten til husbyggeriet. Det gjorde det muligt at bygge landhuse med murede ydervægge. På teglværkerne blev der også fremstillet tagsten af tegl, som efterhånden erstattede de stråtækte tage i mange af de landhuse, der blev bygget fra 1850 og frem.
Desuden blev jernbanenettet udbygget, så byggematerialer lettere kunne transporteres rundt i landet. Det betød, at de lokale forskelle i byggeteknikken efterhånden blev udjævnet. Derfor er der ikke så stor egnsvariation mellem landhuse, der er bygget i perioden efter 1850.
Landhuset blev som regel bygget af lokale arbejdsmænd og håndværkere uden de store tanker omkring husets arkitektur og stil, og du ser typisk disse kendetegn ved hustypen:
- Stråtag frem til omkring 1900, herefter ofte tegltag.
- Bindingsværk frem til omkring 1850, herefter murede ydervægge.
- Små rum.
- Bondehusvinduer.
- Lav lofthøjde.
- Loft med frilagte træbjælker.
De tidlige landhuse blev stort set udelukkende bygget af materialer, som var tilgængelige i lokalområdet. Hvilket forklarer variationen i byggematerialer på de tidlige landhuse. Egnsbestemte materialer blev brugt i byggeriet, så som tang til tagene på Læsø, mens okker eller andre jordfarver blev tilsat kalken i nogle egne.
Der var også forskel på byggetraditionen i landsdelene. Eksempelvis blev bindingsværk på Fyn og Jylland normalt tjæret sort, mens det på Sjælland blev kalket over. På Sjælland var der streng kontrol med, at det bedste træ gik til kongens flåde, så her var træet til bindingsværk af noget ringere kvalitet end i resten af landet. På Fyn og i Jylland ville man gerne fremhæve det gode gedigne tømmer i bindingsværket ved at tjære det sort.
En vejrhane på toppen passer til landhusets stil. Foto: Arkivfoto
Et stråtags udhæng. Foto: Arkivfoto
Vand og varme
De tidlige landhuse er bygget uden nogen form for indlagt el, vand og varme. Opvarmning og madlavning foregik ved åbne ildsteder, og vandet kom fra en brønd udendørs.
I 1800-tallet begyndte de første komfurer og kakkelovne at dukke op i landhusene, og man begyndte så småt at få indlagt vand i form af en pumpe, som via en vandrende ledte vandet fra brønden ind i køkken og bryggers.
Hvordan så haven til et landhus oprindeligt ud?
Landhusets have var indrettet meget nøgternt og funktionelt ligesom huset.
Størstedelen af haven blev brugt som køkkenhave og frugthave. Landhuset havde typisk også en gårdsplads med stenbelægning, og mange også en prydhave, som skulle give en pæn ankomst til huset.
Hvordan bliver landhuset brugt i dag?
Landhuset er en af de ældste hustyper, som stadig bruges som bolig i dag. Mange af de bindingsværkshuse, som stadig eksisterer, er bygget tilbage i 1700-tallet.
De fleste landhuse er bygget om og istandsat mange gange og står i en hel anden form end deres oprindelige, især indvendigt. Husets varme- og vandinstallationer er fx ændret flere gange, i takt med at teknologien på området er blevet forbedret.
Landhusets særlige atmosfære kommer især tydeligt frem i de huse, som gennem årene er blevet istandsat og renoveret med respekt for husets oprindelige arkitektur og byggeteknik.
Landhusenes gammeldags bindingsværk og bjælker kan sagtens kombineres med en moderne boligstil.
Det gælder fx huse, hvor facaden er behandlet med traditionelle materialer som kalk i stedet for moderne akrylmaling, og hvor de gamle vinduer er bevaret og vedligeholdt, eller hvis det ikke har været muligt, er skiftet ud med nye vinduer i den gamle stil med sprosser og kitfals i stedet for med moderne termovinduer med alt for kraftige sprosser.
Det behøver ikke at være dyrere at istandsætte huset med oprindelige materialer.
Hvilke fordele og ulemper har landhuset?
Fordele ved landhuset
- Livet på landet og de gamle landhuses charme og sjæl virker tiltrækkende på mange moderne mennesker.
- At bo i et landhus med sidebygninger, fx stalde eller lader, kan give mulighed for, at du kan indrette dig med ekstra god plads, fx stor hjemmearbejdsplads, firma i egen bolig eller teenageafdeling. Du kan også holde heste eller andre husdyr eller dyrke frugter og grøntsager m.m. Hvis landhuset jævnligt vedligeholdes og repareres, kan det have en lang levetid.
Ulemper ved landhuset
- Det kræver en løbende indsats at vedligeholde et gammelt landhus med kalkning, maling af vinduer og bindingsværk, vedligeholdelse af stråtag m.m. Men hvis huset ellers er i god stand, behøver det ikke være mere tidskrævende at vedligeholde et landhus end et nyere hus.
- Det kan kræve en ekstra indsats at sætte sig ind i, hvilke materialer der er bedst at bruge til istandsættelse, og at finde frem til et sted, hvor de kan købes. De kan ikke altid fås i det lokale byggemarked.
Der er både fordele og ulemper forbundet med at bo i en gammel hustype som landhuset.
- I stråtækte huse, der ikke har tagrender og nedløbsrør, er det især vigtigt jævnligt at efterse og vedligeholde soklen og terrænet nær huset, så regnvandet kan løbe væk uden at give skader.
- Landhuset er som udgangspunkt ikke særligt velisoleret. Det kræver viden og grundighed at isolere et gammelt landhus byggeteknisk korrekt, så resultatet bliver vellykket, og isoleringen ikke giver råd- og svampeskader.
- Installationer til el, vand og varme fandtes ikke oprindeligt i huset og er løbende blevet lagt ind i huset, måske i flere omgange. Installationerne kan i nogle tilfælde være mangelfulde og af dårlig kvalitet.
- Mange af de gamle landhuse er kendetegnet ved små skæve rum med lavt til loftet. Det er dog muligt at modernisere huset ved at grave ud og sammenlægge rum, så rummene bliver større og mere rummelige.
- Huset kan være fredet eller bevaringsværdigt, hvilket begrænser mulighederne for, hvad du må lave af ændringer.
