Boligen kort

  • Hvem bor her: Marie Neumann, specialkonsulent i Vurderingsstyrelsen, hendes mand Thomas, der er chefkonsulent i Hjerteforeningen, samt deres to børn.
  • Hvilken slags hus: Hus bygget i 1880 på Thurø ved Svendborg. Købt for 5,5 millioner kr. Renoveringen har kostet 2,5 millioner kr.
  • Hvor mange kvm: 180 kvm.

Da Marie Neumann og hendes mand Thomas begyndte at se sig om efter et hus med havudsigt på Sydfyn, sagde en bekendt, at ”udsigt til vand jo også bliver hverdag”.

– Men det bliver det altså ikke, erklærer Marie med et stort smil og ser ud ad vinduerne i familiens hjem på Thurø. En villa fra 1880, som ligger et stenkast fra sundet. 

Marie Neumann ser på indendørs vægmaleri hver dag

På samme måde har Marie det med vægmaleriet i villaens trapperum, der forbinder entreen med førstesalen. 

– Jeg kigger på det hver eneste dag, når jeg løber op og ned, og jeg får hele tiden øje på nogle nye detaljer. Det er virkelig blevet en anderledes fornøjelse at gå på den trappe, fastslår hun. 

Motivet på væggen, der med sine muslinger og blålige farver, leder tankerne hen på hav og strand, er malet af kunstnerduoen ”Some Other Waves”, som Marie opdagede på Instagram.

– Da jeg så deres maritime stil, tænkte jeg, at det ville passe lige ind hos os, og jeg kunne vildt godt lide, at det var et maleri direkte på væggen, fordi motivet på den måde bliver en del af rummet, forklarer hun. 

Stor renovering af "Villa Strand" på Thurø

Vægmaleriet var kronen på værket i den omfattende renovering, som huset, der passende bærer navnet ”Villa Strand”, har gennemgået, siden familien overtog det i 2022. 

Lykkeligvis bød renoveringen af det gamle hus ikke på mange ubehagelige overraskelser, men trapperummet gav dog tømreren en smule hovedbrud. Familien ønskede nemlig at få åbnet op mellem de to etager for at få mere lys ind, og det betød, at den originale trappe skulle forlænges med tre trin, hvilket var lidt af en håndværksmæssig udfordring. Da det endelig lykkedes, var alle glade, husker Marie, men de var stadig ikke helt i mål, følte hun. 

– Den hvide væg langs trappen var kedelig, og den skreg på, at der skulle ske noget. Men samtidig rundede den jo, så vi kunne ikke hænge et billede op.

Hvad med et vægmaleri i trappeopgangen?

Marie fik derfor ideen til et maleri direkte på væggen, og hun var på ingen måde afskrækket af tanken om, at motivet var permanent. 

– Generelt er Thomas og jeg ret risikovillige, når det gælder boligen, og hvis vi – mod forventning – engang skulle blive trætte af det, kan vi jo bare male det over. Vi stoler på vores mavefornemmelse, og derfor var vi heller ikke nervøse for at få malet noget, der ikke bare kunne pilles ned.

Vægmaleri malet færdig på 4 timer

Tre uger efter, Marie havde kontaktet de unge kunstnere, ankom de med deres rullekufferter fulde af pensler og maling på stationen i Svendborg. Marie hentede dem, og kort efter var de første blyantsskitser færdige på væggen. Snart fulgte farverne, og i det hele taget var forvandlingsprocessen imponerende kort, husker Marie. 

- Det var meget fascinerende at følge, og jeg var meget overrasket over, hvor hurtigt det gik, fortæller hun.
Vandet, sneglehusene og de bare ben er kunstnernes signaturmotiv, så det var givet på forhånd, men Marie fik mulighed for at få indflydelse på farven på benene, der blev malet bordeaux for at tilføre varme til rummet. 

Efter blot fire timer, hvor Marie også nåede at spise en hyggelig frokost sammen med de to unge kunstnere, blev de sejlet retur til Svendborg i familiens speedbåd. 

– Bagefter var jeg fuldstændig i ekstase over, hvor flot det var blevet, siger Marie.

"Villa Strand" på Thurø

Maries råd til andre, der overvejer at få et vægmaleri

  • Find den optimale placering. Hvor passer værket ind og kan glæde dig mest?
  • Afstem forventninger med kunstneren. Kan du fx få lov til at påvirke motivet? Farver eller størrelse?
  • Tag højde for bundfarven. Tal med kunstneren om, hvorvidt vedkommende grunder væggen eller loftet i en anden tone, inden motivet bliver malet. Måske vil du hellere have den i en anden farve end fx hvid?
  • Spring ud i det. Selvfølgelig er det en stor udskrivning, men man kan jo altid lave tingene om.

Hvordan vedligeholder man et vægmaleri?

Men hvordan vedligeholder man et kunstværk, der ikke er beskyttet bag glas og ramme? Hidtil har sorte fingre eller ridser ikke været et problem, for familie og gæster griber naturligt om trappegelænderet, der sidder i den modsatte side væk fra maleriet, fortæller Marie. 

– Jeg har da overvejet, om man kan forsegle det med en form for film, hvis det bliver nødvendigt på et tidspunkt, siger hun. 

Prisen for vægmaleriet var på daværende tidspunkt 10.000 kroner, og sammenlignet med køb af anden original kunst, virkede det rimeligt, synes Marie. 

– Det er mange penge, men der findes heller ikke et billede magen til. Det kan godt være, at ”Some Other Waves” maler et trapperum et andet sted, men så er det ikke rundt lige som vores, og jeg kan godt lide tanken om, at det er vores personlige kunstværk.

Renovering er snart i mål

Renoveringen af Villa Strand er snart ved vejs ende. På Maries ønskeliste står bl.a. en bådebro, men foreløbig puster familien ud og nyder omgivelserne

– Fordi vi har rykket så meget rundt og renoveret flere huse, er det en stående joke i vores omgangskreds, hvornår vi flytter igen, fortæller hun, da vi går de få trin ned gennem haven til strandkanten.

– Men når folk står her og hører bølgerne skvulpe, kan de godt se, at det var det hele værd, siger hun.

Vægmalerier gennem tiden

Efter årtier med hvide vægge er farverne vendt tilbage i boligen – nu også som deciderede motiver, og lysten til at dekorere vægge og lofter har været udbredt i årtusinder.

Lige siden vi boede i huler, har trangen til at udsmykke vores omgivelser eksisteret. Fx viser arkæologiske udgravninger af romerske villaer og lystejendomme helt tilbage fra 1. århundrede efter Kristi fødsel eksempler på smukke dekorationsmalerier.

Herhjemme er de første kendte malede dekorationer fra 1100-tallet, og det var kalkmalerier i landets kirker. I private boliger blomstrede tendensen først langt senere, men fra 1500-tallet bredte iveren efter at dekorere, og her optræder malede interiører blandt andet i sale på slotte og herregårde.

Dekorationerne var forbeholdt folk med penge, og det var hos kongen, adelen og lidt senere i det velhavende borgerskabs boliger, at væggene blev udsmykket. Motiverne er ikke blot smukke, men fortæller også en historie om, hvordan danskerne igennem tiden er blevet inspireret af skiftende moder og andre lande. Når malerne fx tog på studierejser til Sydeuropa, smittede det af på motiverne hjemme i stuerne.

Teknikkerne blev med tiden forfinede, og malerne kunne efterligne fx træ eller marmor så kunstfærdigt, at simpelt fyrretræ kunne fremstå som mahogni. Interiørmaleriets storhedstid sluttede i starten af 1900-tallet, men måske får det nu igen en renæssance?

Kilde: Line Bregnhøi: ”Det malede rum”, forlaget Historika