Huset udefra: Munkeruphus blev opført i 1916 i en nyklassicistisk cottage-style, der efter engelsk og amerikansk forskrift skulle signalere afslappethed.
Kort om Gunnar Aagaard Andersen
- Født i 1919 i Ordrup. Død 1982 i Munkerup. Flyttede ind i Munkeruphus i 1958 og boede der frem til sin død.
- Havde flere uddannelser bag sig. Gik bl.a. på Kunsthåndværkerskolen 1936-1939 i København og studerede på Kunstakademiet 1940-1945. Studerede derefter billedkunst i Paris, Italien og England.
- Mødte sin hustru, Grete Aagaard Andersen, under studierne i Paris. De fik børnene Jeppe og Rikke Aagaard Andersen, der i dag er henholdsvis landskabsarkitekt og grafisk designer.
- Havde gennem karrieren flere værker med på Kunstnernes Efterårsudstilling og fik sin stol i polyuretanskum udstillet i 1964 som det første danske møbel på Museum of Modern Art i New York. Var redaktør på kunsttidsskriftet Mobilia. Ud over møbler tegnede og designede han bl.a. tapeter og tekstiler for Unika Væv.
- I de sidste 10 år af sit liv var han professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Der er ikke mange, som kender ham, lægger Line Kjær ud med at sige, da hun som kunstnerisk leder for Munkeruphus viser vej til det særlige Gunnar Aagaard Andersen-rum i stueetagen. Det gjorde Line Kjær, indrømmer hun, heller ikke, før hun for et årti siden kom til stedet første gang.
– Det er stadig sådan, at besøgende kommer for at opleve vores skiftende udstillinger inden for samtidskunst, for at opleve det smukke, gamle hus og haven, og måske også for at få kaffe og kage i caféen, og så bliver de virkelig positivt overraskede, når de finder ud af, at en kunstner af Gunnar Aagaard Andersens kaliber har boet og arbejdet her i 25 år, siger Line Kjær.
Hun bedyrer, at når du dykker ned i Gunnar Aagaard Andersens univers, er det umuligt ikke at blive revet med af hans altid undersøgende og eksperimenterende væsen og hans alsidige talent, der rundhåndet blev spredt ud over mange forskellige kunstarter.
Køretur ved Dronningmølle endte med køb af Munkeruphus
En af dem, der bedst kan fortælle om Gunnar Aagaard Andersen, er hans datter, Rikke Aagaard Andersen. Hun var tre år gammel, da hun, storebroderen Jeppe, moren Grete og faren i 1958 flyttede ind i Munkeruphus.
Forældrene var begge uddannede billedkunstnere og mødtes i 1940’erne i Paris, hvor de studerede og arbejdede. Da parret vendte hjem til Danmark, etablerede de tegnestue i Nyhavn og boede i hus på Amager, men især Gunnar Aagaard Andersen følte sig meget kaldet til naturen, hvor han hentede stor inspiration. Derfor var det ikke en svær beslutning at rykke både arbejde og privatliv til Munkeruphus, da muligheden bød sig.
– Det gjorde den under en tilfældig køretur i området, hvor mine forældre så et til salg-skilt ude foran huset og faldt pladask for det, fortæller Rikke Aagaard Andersen.
Munkeruphus – før og nu
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Munkeruphus havde tennisbaner og gartnerbolig
Huset stod som dødsbo, og grunden var dengang større med tennisbaner og gartnerbolig intakt. Men faktisk boede gartnerparret Petronelle og Herman Nielsen stadig i deres lille hus på den tilstødende grund og havde en del at gøre med at holde haven formet, vild og pæn på én gang.
– Alt højt græs blev skam slået med le, og det fortsatte vi med, da Petronelle og Herman gik på pension, fortæller Rikke Aagaard Andersen og tilføjer, at landstedet Munkeruphus, dengang var et sommerhus hvor enken Agnete Raaschou rekreerede til det sidste.
Stort arbejde at modernisere Munkeruphus
Fordi det var bygget som sommerhus, var det et større projekt at modernisere til både helårsbolig og arbejdsted. Det omfattede blandt andet at åbne op og få flere større rum til fx et atelier, lave ovenlys, isolere, få centralvarme og isætte Gunnars specialdesignede dobbeltvinduer.
– Min mor jokede altid med, at de lokale håndværkere, som forestod renoveringen, kom på cykel, og da projektet var færdigt, kunne de køre derfra i bil, siger Rikke Aagaard Andersen.
Munkeruphus fra havesiden: Mellem Munkeruphus og Øresund ligger en stor have, som er et besøg værd i sig selv. Ikke mindst slugten, der løber fra havet og op til terrassedørene, er imponerende.
Gunnar Aagaard Andersen havde krøllet hjerne
Gunnar Aagaard Andersen var med Line Kjærs ord på mange måder en usædvanlig størrelse, fordi han gjorde en dyd ud af, at man ikke kunne sætte en etiket på ham:
– Han skabte malerier, designede møbler og lamper, lavede tapeter, tæpper og tekstiler, kostumer, totalindretninger for private og firmaer samt planlagde og stod bag en lang række udstillinger og museumsindretninger, hvor han som en af de første herhjemme gik meget op i, at besøgende ikke blot skulle betragte det udstillede, men interagere med det. Han foretrak at bruge begrebet 'forestillinger' fremfor udstillinger.
Gunnar Aagaard Andersens evigt nysgerrige og krøllede hjerne tiltrak anerkendte, samtidige kunstnere og designere fra ind- og udland. Kunstnere, som blev private venner med både ham og hustruen Grete.
Verner Panton og Jørn Utzon på besøg
Gardenparty: Der var ofte selskaber i Munkeruphus og ikke mindst i haven, hvor de tidligere ejere Grete og Gunnar Aagaard Andersen var omgivet af eksperimenterende kunstnere fra ind- og udland.
– I mit barndomshjem kom der mange virkelig spændende mennesker, som fx Verner Panton, Jørn Utzon, de franske kunstnere Niki de Saint Phalle og Tinguely, Bruno Munari og Manzoni fra Italien, den schweiziske kunstner Dieter Roth, men også komponisten Niels Viggo Bentzon.
– Min bror og jeg blev ikke gemt af vejen imens og var i det hele taget en integreret del af min fars arbejde, hvor vi ofte hjalp til med at samle installationer, forberede udstillinger og arbejdede på kreative projekter i haven. Derfor er det heller ikke underligt, at min bror blev landskabsarkitekt og jeg grafisk designer, siger Rikke Aagaard Andersen.
Hun fortæller også, at moren Grete Aagaard Andersen, som ud over at være uddannet billedhugger også var uddannet civilingeniør og ligesom sin mand havde en professionel passion for kunst og matematik.
– Min mor var som andre kvindelige kunstnere i sin tid, der var gift med en kunstner, på papiret ret usynlig, men hun var for min far en uvurderlig, begavet sparringspartner. Medvirkende til at formgive, organisere, og sammen skrev de mange tekster til både tidsskriftet Mobilia og kataloger, fortæller Rikke Aagaard Andersen.
Munkeruphus blev kunsthal
Efter farens død var drømmen at forvandle Munkeruphus til et museum.
– Det ønske gik i opfyldelse med Munkeruphus som en kunsthal, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Også selvom jeg nogle gange må tage mig selv i at tænke, hvis jeg er i huset, hvor jeg stadig kuraterer min fars kunst, at nu må de mange besøgende godt snart tage hjem. Nu har de været i mit barndomshjem længe nok, siger Rikke Aagaard Andersen med et lille grin.
Munkeruphus historie
Huset blev bygget i 1916 som et landsted og hobbylandbrug. Arkitekterne Hjejle og Rosenkjær tegnede bygningen efter inspiration fra Arts and Crafts.
Munkeruphus er én af få huse herhjemme, der blev bygget i stilen, og det førte i 1987 til en fredning af huset. Kendetegnene for arkitekturen er et enkelt udtryk, beskedne materialer og samspil med omgivelserne. Indenunder træfacaden er der ubrændte mursten i en bindingsværkstruktur, mens der på taget er thujaspån. Taget blev med hjælp fra Realdania skiftet for knap 20 år siden.
Under 2. verdenskrig overtog nazisterne huset, men vandaliserede ikke stedet. Under en renovering af Munkeruphus i 1980’erne fandt man et brev fra en tysk soldat, der skrev, at nazisterne ikke havde kunne nænne at smadre det fine hus.
Gunnar Aagaard Andersen og hans familie boede i huset fra 1958 til 1982. Fire år efter sælger Grete Aagaard Andersen huset, der blev overtaget af Hovedstadsrådet og senere Græsted-Gilleleje Kommune.
Munkeruphus ejes i dag af en almennyttig fond, og fungerer som Kunsthal for skiftende udstillinger med samtidskunst og et rum allokeret til at fortælle og vise historien om kunstneren Gunnar Aagaard Andersen.
