Spørg Bolius

Krybekælderen isoleret ved at fylde op med "hulmurs" kugler, så ingen ventilation - er der risiko og hvad gør vi?

Hej Bolius.

Vi købte for et års tid siden et 70'er hus, og valgte på det tidspunkt at få efterisoleret krybekælderen. Vi valgte at få professionel hjælp hertil.

Der er blevet sprøjtet "hulmurs" kugler ind igennem ventilationsristene, og der skulle også være lagt drænerør.

Efterfølgende har de muret ventilationsristene til, dvs. der er på nuværende tidspunkt ikke er udluftning under huset.

Vi er blevet meget i tvivl om, det er den rigtige metode, der er benyttet? Og hvad vi evt. kan gøre, hvis det viser sig ikke at være korrekt udført?

Med venlig hilsen

Martin

Hej Martin

Med risiko for at piske en stemning op, så er jeg meget uenig i denne metode. Der er i min bog al mulig grund til bekymring, idet ventilationen tilsyneladende helt er væk. Dermed kan være øget risiko for fugtdannelse og videre større risiko for at radongasser i jorden kan sive op i jeres bolig.

Men! når det så er sagt, så har jeg også været vidne til flere krybekældre som har undergået denne form for isolering, uden at det har givet kendte og reelle problemer.

Det afhænger meget af krybekælderen og jordens beskaffenhed under huset. Altså om der er fugtigt eller ej, under huset. Ligger huset på en generel tør grund, så sker der sjældent det store. Men hvis der kronisk var fugtigt og klamt i krybekælderen, så er den udførte løsning bestemt ikke til rådelig.

Problemet er så nu, at det kan være svært at undersøge nærmere. Det hele er jo lukket til, og man har ikke mulighed for at kontrollere og måle. Så hvad skal I gøre herfra? Det er et godt spørgsmål.

Man kunne starte med at spørge, om I har oplevet nogle ændringer eller problemer? Lugter der i huset, af fugt/mug? Er der trækgener fra gulvene? Er gulvene blevet mere bløde og eftergivelige eller lignende? Buler gulvbrædderne osv. osv.
Overvej at hyre en byggesagkyndig til at kigge nærmere på det. De ved hvad de skal lede efter, og kan evt. lave dybdegående målinger ved at bore mindre huller osv.

I bør som minimum få lavet en radonmåling i huset her i den kommende vinter.
krybekælderens tidligere ventilation, via de gamle ventilationshuller, var jo med til at ventilere radongasserne ud, før de kunne trænge op i huset.

Håber I kan bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Adam Mørk, fotograf
  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden