Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil i løbet af efteråret se på, om loven skal ændres, så en ny ejer ikke hæfter for den tidligere ejers efterregning, hvis der er betalt for lidt i grundskyld i årenen 2021, 2022 og 2023. Foto: Skatteministeriet
Skatteminister Jeppe Bruus (S) kan godt se det urimelige i, at boligkøbere får regningen, hvis der er betalt for lidt i grundskyld i årene 2021, 2022 og 2023, selvom de ikke har ejet boligen i hele perioden.
Han lover nu at se på, hvordan man kan ændre loven.
Boligkøber skal betale tidligere ejers grundskyld
Johan Onslev er blandt de tusindvis af boligejere, som er kommet i klemme på grund af reglerne.
Han har fået en opkrævning på omkring 5.000 kr. fra kommunen, da der er betalt for lidt grundskyld i årene 2021, 2022 og 2023.
Men Johan Onslev og hustruen købte først huset i september 2023. Derfor udgør deres del af efterregningen kun omkring 500 kr., mens de resterende 4.500 kr. er for den periode, sælger ejede boligen.
Selvom det er skrevet ind i købsaftalen, at køber og sælger skal dele en eventuel efterregning, så de hver især betaler for den periode, de har ejet huset, er det Johan Onslev og hustruen, der hæfter for betalingen.
Så må de selv bøvle med at forsøge at kradse pengene ind fra sælger, som nægter at betale sin del.
Ifølge reglerne skal efteropkrævning af grundskyld ske til den nuværende ejer
Reglerne er nemlig skruet sådan sammen, at hele regningen går til den nuværende ejer. Vurderingsstyrelsen henviser til, at ”efterreguleringen af grundskyld gennemføres med afsæt i lov om kommunal ejendomsskat”.
”Her kan en efteropkrævning af grundskyld ske hos den, der på tidspunktet for efteropkrævningen, ejer ejendommen. Det samme gør sig gældende, hvis der skal ske tilbagebetaling af grundskyld”, skriver styrelsen.
Fakta: Efterregulering af grundskyld
Ejendomsvurderingen for 2020 bruges til at beregne grundskyld for 2021, 2022 og 2023. Men vurderingen var ikke klar, da skatten blev beregnet. Derfor er skatten i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag. Når den endelige grundskyld er blevet beregnet på baggrund af 2020-vurderingen, sender kommunen nye ejendomsskattebilletter.
Hvis der er ændringer til grundskylden, fordi der er betalt for lidt eller for meget, er det typisk den aktuelle ejer, der får en efterregulering. Er du ny ejer efter 1. januar 2021, er det altså dig – også selvom du ikke har ejet ejendommen i hele perioden. Grundskylden er en kommunal skat, og det er kommunerne, der i sidste ende træffer den endelige afgørelse om, hvordan de opkræver grundskyld.
Kilde: Vurderingsstyrelsen
Skatteministeren er i gang med at lave loven om
Johan Onslev og hustruen købte huset i Storkøbenhavn i september 2023. Alligevel hæfter de for at betale den tidligere ejers efterregning for grundskyld – penge, som de så efterfølgende selv må forsøge at kradse ind igen.
I et interview med DR siger skatteministeren, at han forstår frustrationen, og at han vil ændre loven, så boligejere, som har betalt skat for en periode, hvor de ikke ejede ejendommen, får hjælp.
Han medgiver, at ”det er urimeligt”, at køberen hænger på hele regningen.
- Derfor er jeg i gang med at lave loven om sammen med forligskredsen, så vi også bagudrettet kan hjælpe dem, der er kommet i klemme, siger skatteminister Jeppe Bruus til DR og oplyser, at han i løbet af efteråret vil se på, hvrodan loven kan laves om.
Videncentret Bolius har også forsøgt at få skatteministeren til at kommentere, hvorfor reglerne er på den måde, og om han finder det rimeligt, at køber selv skal stå for at opkræve pengene fra sælger.
Men Skatteministeriet henviser til, at Jeppe Bruus er gået på sommerferie. Det bekræftes dog, at ministeren er i gang med at se på reglerne:
”Bagudrettet – for efterreguleringerne 2021-23 – drøftes det med forligskredsen, hvordan man kan hjælpe i de tilfælde, hvor en borger for eksempel er blevet snydt og ender med en stor regning, som man ikke er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med handlen”, lyder det i en skriftlig kommentar fra Skatteministeriet.
I interviewet med DR understreger skatteministeren desuden, at ejendomsmæglere og eventuelle rådgivere i forbindelse med en bolighandel er forpligtet til at sikre, at det er skrevet ind i købsaftalen, og at de har et rådgiveransvar.
Købers eneste mulighed for at få pengene retur er stævning eller betalingspåkrav
Spørgsmålet er derfor, om ændring af reglerne vil hjælpe Johan Onslev og hustruen med at få deres penge retur, hvis man lovmæssigt kun vil gribe ind, hvis der ikke er blevet gjort opmærksom på det i forbindelse med handlen.
I deres tilfælde er det nemlig skrevet ind i købsaftalen, at ”parterne forpligter sig til at medvirke til, at en evt. senere regulering fordeles mellem parterne ift. ejertid, hvis ikke dette sker automatisk”.
Videncentret Bolius har spurgt både Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen, hvilke sanktionsmuligheder man har, hvis sælger nægter at betale sin del af regningen, selvom det er skrevet ind i købsaftalen. Men det har altså ikke været muligt at få svar på.
Ifølge Niels Erlandsen, advokat og formand for Danske Boligadvokater, er købers eneste mulighed for at få pengene igen, hvis sælger nægter at betale sin del, en stævning eller et betalingspåkrav.
Ved begge dele er der en retsafgift på 750 kr. Og skal man have en advokat til at hjælpe sig, løber der yderligere omkostninger oveni. Derfor frygter boligadvokaten, at mange ikke vil bruge tid og penge på det.
Fakta: Betalingspåkrav
- Hvis nogen skylder dig penge, kan du få rettens hjælp til at indkræve beløbet ved at indlevere et betalingspåkrav til din lokale byret.
- Det er fogedretten, der behandler sagen.
- Du kan vælge den forenklede inkassoproces, hvis du har en klar forventning om, at skyldneren er enig i, at vedkommende skylder dig penge.
- Den samlede gæld må dog ikke overstige 100.000 kr. ekskl. renter og sagsomkostninger.
- Ved indgivelse af betalingspåkrav er der en retsafgift på 750 kr.
- Det særlige ved denne forenklede inkassoproces er, at du kun skal rette én henvendelse til fogedretten, som både tager sig af grundlaget for og gennemførelsen af et udlæg.
- Hvis kravet er over 100.000 kr., skal du i stedet anlægge en almindelig civil retssag.
