Bebyggelsesprocenten på almindelige parcelhusgrunde er 30 i Danmark med mindre andet er bestemt i lokalplaner og servitutter. Foto: Heidi Lundsgaard
Kort resumé
- Bebyggelsesprocenten er den procentdel af grundens areal, som det samlede areal af bebyggelsen på grunden må udgøre. Den er typisk 30 rocent i parcelhuskvarterer og 15 procent i sommerhusområder.
- Bebyggelsesprocenten regulerer, hvor meget og hvor tæt der må bygges i et område, og det er ejerens ansvar at sikre, at den ikke overskrides ved et byggeprojekt.
- Bebyggelsesprocenten beregnes ved at sammenholde det samlede boligareal med grundens størrelse, og det er vigtigt at tage højde for den ved planlægning af byggeri.
Hvad er bebyggelsesprocent?
Bebyggelsesprocenten er den procentdel af grundens areal, som det samlede areal af bebyggelsen på grunden må udgøre. Bebyggelsesprocenten angiver, hvor meget areal du må bygge ift. grundens størrelse.
Alt, hvad der er bygget på grunden, tæller med, når man skal udregne, hvad bebyggelsesprocenten er, og hele arealet tæller med.
Hvorfor er der regler for bebyggelsesprocenten?
Bebyggelsesprocenter er en måde at regulere, hvor meget og hvor tæt der må bygges i de enkelte områder. Fx kan regulering af bebyggelsesprocent sikre, at der i området ikke er mere bebyggelse, end at der stadig er tilstrækkeligt med friarealer, og at der ikke bor flere mennesker, end at der ikke kan skabes sunde og velfungerende områder.
Samtidig er det afgørende for et område, at der bygges så tæt, at der er grundlag for vejføring, offentlig trafik og befolkningsgrundlag for skoler, idrætsanlæg biblioteker m.v.
På samme måde ser man, at bebyggelsesprocenter i sommerhusområder generelt er på 15 procent for at holde områderne åbne og bevare sommerhusområdets grønne karakter.
Når du bygger til eller bygger nyt, skal du sikre dig, at det nyopførte byggeri, tilbygning, udnyttelse af 1.sal eller lignende ikke medfører, at den maksimale bebyggelsesprocent på grunden overskrides. Det er dit ansvar som boligejer at sikre, at bebyggelsesprocenten overholdes, hvis du udvider boligarealet eller bygger på din grund.
Beregningen af bebyggelsesprocenten skal indgå i ansøgningen om byggetilladelse. Hvis bebyggelsesprocenten overskrides, kan kommunen kræve, at du fjerner den del af bebyggelsen, der overskrider det tilladte areal. Det gælder for selve boligen, men også for fx udhuse, udestuer, carporte og overdækkede terrasser.
Så meget må du normalt bygge på din grund
Ejendomstype | Maksimal bebyggelsesprocent |
|---|---|
Fritliggende ejendomme, villaer o.lign. | 30 % |
Sammenbyggede familiehuse (rækkehuse, dobbelthuse m.v.) | 40 % |
Sommerhuse | 15 % |
Etagebebyggelse | 60 % |
Hvordan regner du bebyggelsesprocenten ud?
Bebyggelsesprocenten udregnes ved at sammenholde det samlede boligareal – altså også areal på 1. sal og i nogle tilfælde også kælder, plus øvrige småbygninger, udestuer, overdækkede terrasser m.v. – med grundens størrelse.
Dog kan man fratrække de første 50 m2 (for rækkehuse er det 20 m2) for sekundære bygninger som udhuse, carporte, garager halvtage og lignende. Annekser og udestuer skal dog altid indgå i beregningerne.
Hvis der er en lokalplan for området, kan der gælde andre regler. I sådanne tilfælde er det de beregningsregler, der var gældende, da lokalplanen blev lavet, der skal danne grundlag, når man beregner bebyggelsesprocenten.
Beregn bebyggelsesprocent her
Med beregneren nedenfor kan du få et overslag på, hvad bebyggelsesprocenten på din grund er, hvis du har et fritliggende enfamilieshus.
Beregneren kræver, at du har oplysninger om størrelsen på din grund, det samlede areal af huset inkl. 1. sal og eventuelt boligareal i kælder, samt de sekundære bygninger på grunden.
Beregneren viser også, hvor stort et areal, du fortsat må bebygge, før den tilladte bebyggelsesprocent overskrides.
Forudsætningen her tager udgangspunkt i bygningsreglementet, som angiver en maksimal byggeprocent på 30 procent for fritliggende enfamilieshuse, villaer o.lign.
De 30 procent gælder, hvis der ikke er fastsat en anden bebyggelsesprocent i lokalplan eller servitutter.
Eksempel på beregning af bebyggelsesprocent
Hvis du har et hus med et etageareal på 120 kvadratmeter + 55 kvadratmeter udhuse, garageoverdækning mv., og en grund på 1000 kvadratmeter, beregner du bebyggelsesprocenten således:
120 + (55 -50) = 125 kvadratmeter
125 x 100/1000 = 12,5 procent
Eksempel: Hvis du ønsker at se, hvad bebyggelsesprocenten bliver, hvis du laver en tilbygning, skal arealet af tilbygningen blot lægges til det nye hus.
Hvis du så vil udvide boligarealet med en tilbygning på 25 m2, og samtidig bygge et skur, carport eller overdækket terrasse på 35 m2, vil regnestykket se ud på denne måde:
(120 + 25)+ ((40+35) -50) = 170 m2
(eksisterende boligareal + ny tilbygning) + ((eksisterende skure udhus + ny overdækning/carport) – fradraget på 50) = bruttoetagearealet
170 x 100/1000 = 17 procent
(bruttoetagearealet x100)/1.000=bebyggelsesprocenten
Bebyggelsesprocenten for en ejendom beregnes som etagearealet (summen af bruttoarealet for alle etager) i procent af grundens areal. Udestuer, lukkede overdækninger, lukkede altaner, lukkede overdækkede gårde, forbindelsesgange og lignende, der kan indrettes til personophold, skal således regnes med til etagearealet.
Hertil skal lægges arealet af den del af sekundære bygninger, der overstiger 50 m2 (20 m2 for rækkehuse)
Der er en del forhold, der har betydning for, hvor meget der skal regnes med i bruttoetagearealet.
Læs mere om beregningsreglerne i Bygningsreglementet
Grundens areal er det areal, som er angivet på matrikelnummeret. Det fremgår af BBR meddelelsen, som kan findes på OIS.dk under fanebladet Jordstykke.
Arealet af fx skure, der skal medregnes i bebyggelsesprocenten, varierer bl.a. efter hvorvidt der er tale om rækkehuse eller fritliggende enfamiliehuse. Foto: Scanpix
Hvilken betydning har bebyggelsesprocenten i praksis?
Hvis du ønsker at bygge til eller bygge nyt, skal du være opmærksom på den arealmæssige begrænsning, der ligger i den maksimale bebyggelsesprocent for grunden.
Så inden du går i gang med udvidelse af boligen, skal du udregne, hvor stort et areal du har mulighed for at bygge ud med eller inddrage til beboelse.
Garager, carporte, udhuse, overdækninger mm. indgår i arealet og har derfor også betydning for bebyggelsesprocenten.
For fritliggende enfamiliehuse er det arealet af sekundære bygninger, der overstiger 50 m2, som skal medregnes. For fx sammenbyggede dobbelthuse, rækkehuse og klyngehuse er det arealet af sekundære bygninger, der overstiger 20 m2, som skal regnes med.
De generelle regler er gældende, medmindre der er en lokalplan for området, som har fastsat andre beregningsregler.
