Jens Svensmark er egentlig fra en lille flække i Nordjylland. Men han elsker storbylivet med dets tempo, tilgængelighed og tilbud. Derfor er han vild med at bo i Tokyo, hvilket han efterhånden har gjort i tre et halvt år.
- Det er først og fremmest bekvemt at bo i Tokyo. Der er convenience stores alle steder, butikkerne har længe åbent. Du kan komme alle steder hen med tog og behøver ikke bil. Og der er altid noget at lave med mange restauranter og koncertsale. Jeg kan bare godt lide det metropolske ved byen, forklarer han.
Jens Svensmark er 31 år og forsker i teoretisk atom- og molekylefysik, og det har givet ham en stilling på et lille universitet i Tokyo. Efter at have taget en ph.d. i Aarhus, tog han til Kansas i USA, hvor han arbejdede et år, men lidt tilfældigt fik han muligheden for at komme til at arbejde i Tokyo, og så skiftede han endnu engang verdensdel.
Jens Svensmark bor I Tokyo med Saki på 42 kvadratmeter
Jens Svensmark faldt hurtigt godt til, og efter et års tid mødte han japanske Saki, der nu er blevet hans kone. De flyttede siden sammen med i en 42 kvadratmeter stor lejlighed i en ’apartment’-bygning. Altså en af de meget udbredte etageejendomme, der er bygget i træ og ikke altid er af lige god kvalitet.
Vores indretning er i virkeligheden ret vestlig. Jeg tror ikke, jeg ville bo meget anderledes i Danmark
Jens Svensmark og hans japanske hustru Saki bor sammen i en 42 kvadratmeter stor lejlighed. I Japan er det sjældent, at man inviterer gæster hjem, fordi mange boliger er små, så i stedet mødes man på fx restauranter. Foto: Privat.
Denne ejendom er dog en af de bedre. Den er nybygget, ligger i et godt område og er kun i to etager og med i alt otte lejligheder. Jens og Saki bor i en af stuelejlighederne, som de lejer for 110.000 yen om måneden – cirka 7.000 danske kroner. Derudover har de faste udgifter til vand, el og gas for cirka 1.000-1.500 kroner om måneden alt afhængig af, hvor meget el der skal bruges til varme eller aircondition – begge dele kommer i øvrigt fra samme eldrevne anlæg, der hænger på væggen.
- Lejligheden er selvfølgelig ikke så stor, men jeg synes faktisk ikke, huslejen her er så dyr, som jeg havde frygtet. Min sidste lejlighed i Aarhus betalte jeg da 9.000 kroner for, og den var heller ikke ret stor, siger han.
Svært som udlænding at få bolig i Japan
Boligmarkedet er dog lidt svært at komme ind i, når man er udlænding.
- Jeg var aldrig kommet ind i den her bygning, hvis det ikke havde været fordi, jeg skulle bo her med Saki. Når man skal finde en lejlighed her, går man først på et boligsite. Hver bolig har så en leje-agent, man skal kontakte. Og denne leje-agent kontakter så en udleje-agent, der har kontakten til selve udlejer.
- Så der er mange led. Og vi hørte gennem agenterne, at udlejeren var bekymret for, at jeg var udlænding. Han troede, jeg ville gå indenfor med sko og måske bede og larme på mærkelige tidspunkter. De går meget op i ro og orden her. Men vores agent fik ham heldigvis forklaret, at sådan var det ikke, og at jeg jo skulle bo med en japansk kvinde, fortæller Jens Svensmark.
Han forstod aldrig helt prisstrukturen omkring det at komme ind i lejelejligheden, men i hvert fald endte de med at betale, hvad der svarer til seks måneders husleje som en slags indskud.
Giver mere mening at mødes ude end i lejligheden
Han og Saki er dog superglade for lejligheden, der rummer et hovedrum med et lille køkken i den ene ende og spisebord og sofahjørne i den anden, et badeværelse med separat toilet og så et soveværelse med walk in closet.
- Vores indretning er i virkeligheden ret vestlig. Jeg tror ikke, jeg ville bo meget anderledes i Danmark. Mange japanere er også glade for skandinavisk design, og IKEA er meget populært. Så man kan købe mange af de samme ting. Jeg synes heller ikke, hjemmene er så high tech, som jeg regnede med. Altså nogle i Japan bruger stadig fax, fortæller han forundret.
Han har haft ret nemt ved at finde venner og en god omgangskreds. Men han havde aldrig gæster med hjemme i sin tidligere lejlighed (som var på et slags kollegie). De mødtes altid ude. Og det mønster vil sandsynligvis fortsætte, selv om han nu bor sammen med Saki.
- Der er jo restauranter og barer overalt, og det er meget billigere end i Danmark. Og så har de fleste jo ikke ret meget plads i deres hjem, og så giver det bare mere mening, at man går ud, siger han.
Cykler på arbejde i Tokyo
Jens og Sakis lejlighed ligger kun cirka 20 minutter med tog fra Shinjuku, som er et af Tokyos summende og farverige midtpunkter. Tager man i stedet toget en halv time i den anden retning og ud mod bjergene, er der masser af natur og vandreruter. Så Jens kan ikke komme i tanke om noget, han savner.
- Jeg har kun tre kilometer til mit arbejde, så jeg behøver heller ikke være en del af pendler-ræset. De fleste dage tager jeg cyklen. Der er faktisk mange, der cykler her, men byen er ikke helt indrettet til det. Der er malet en cykel på vejbanen, der markerer, at man skal cykle her – sammen med bilerne. Men mange cykler i stedet på fortovene og kommer altså let til at genere fodgængerne. Jeg cykler for det meste på vejen, som jeg skal, men det er da lidt farligt. Så jeg har købt mig en cykelhjelm, selv om det kun er børn, der normalt bruger cykelhjelm herovre, forklarer Jens.
Lever med frygten for naturkatastrofer
Luftforureningen og frygten for jordskælv, tyfoner og tsunamier synes Jens Svensmark faktisk er den største ulempe ved at bo i Tokyo. Men han har vænnet sig til tanken og ved, at japanerne er dygtige til at jordskælvssikre deres bygninger.
- Det er bare utroligt, at de så ikke også kan finde ud af at isolere dem, bemærker han med et skævt smil.
Men ellers har han ind til videre ikke oplevet store ulemper ved at bo i Tokyo sammenlignet med at bo i for eksempel Aarhus.
Som forsker tjener man også mere end gennemsnittet i Japan – cirka 26.000 kroner om måneden – og han kan mod forventning godt holde en arbejdsuge på cirka 40 timer.
Bliver nok lidt længere…
- Der er meget en kultur herovre med, at man forventer, folk er på deres arbejdsplads hele tiden, og så er det – groft sagt - næsten lige meget, om de laver noget. Men sådan er min chef heldigvis ikke. Han går mere op i, hvad man leverer, end hvor mange timer, man arbejder, fortæller Jens og fortsætter:
- Jeg har også fire ugers ferie om året. Men det kan godt være svært at få meget sammenhængende ferie. Det der med tre ugers sommerferie er ikke noget, de bruger til noget herovre. Saki og jeg rejste rundt i nogle uger sidste sommer – og var blandt andet i Danmark. Men det var også kun, fordi jeg har en fleksibel chef, og fordi Saki, der er grafisk designer, var imellem to kontrakter, forklarer han.
Han taler allerede en del japansk, men arbejder på at blive bedre. Målet er at blive flydende.
- Min kontrakt med universitetet var oprindeligt på fire år, men nu har jeg jo mødt Saki, så nu bliver jeg nok lidt længere, siger han.
