Rundt om de japanske boliger

Cirka 60 % af de japanske boliger er ejerboliger – resten er en eller anden form for lejebolig.

Alle japanere drømmer om at købe et enfamilieshus, men det er først, når man har fået et fast, godt job, er steget lidt i grader og løn og har etableret familie, at man overvejer at købe. Og har man ikke et job, hvor man har en god årsløn eller en god bonus, kræver det rige forældre eller en god arv at komme ind på ejermarkedet.

Hvad koster en bolig i Japan?

Boligerne i Japan er ikke så dyre, som man måske kunne forvente. Men fordi lønningerne heller ikke er så høje i Japan som i Danmark, går cirka 25-30 % af en japaners indtægt alligevel til boligen – i Danmark går 18,1 procent af en families husstandsindkomst i 4. kvartal 2019 på at bo i et gennemsnitshus (boligbyrden).

På landet er priserne for en bolig dog noget billigere end i storbyerne. Priserne stiger, jo tættere du kommer på en bykerne, jo tættere du bor på en central station, og jo bedre kvalitet ejendom/byggeri du vælger (læs mere under spørgsmålet: Hvordan er byggestil og materialevalg til boligen i Japan?).

I Tokyo ligger landets dyreste boliger, men man kan finde flere enfamilieshuse til mellem 30 og 50 millioner yen, hvilket svarer til cirka 2-3 millioner danske kroner. Dette er dog helt almindelige små boliger i forstæderne på 80-100 m2 – det er selve grunden, der udgør cirka to tredjedele af prisen. 

De store, arkitekttegnede huse, der ligger i den bedste del af Tokyo – dvs. lidt op ad en skråning med udsigt til floden – koster godt op i de to-cifrede millionbeløb som på Strandvejen nord for København.

At bo FOR langt op ad bjergskråningerne i Japan er dog ikke ønskværdigt. Her bygges oftest de billigste og tarveligste boliger af lav kvalitet. Disse er meget udsat for jordskælv og de deraf følgende jordskred. Derfor er det de fattigste, der bor her.

Den månedlige husleje for en gennemsnitslejebolig i Japan ligger på godt 3.000 kr., hvilket dog dækker over store, regionale forskelle. I storbyerne Tokyo og Osaka er kvadratmeterpriserne selvfølgelig høje, men man kan godt få en lejlighed på cirka 40 m2 til 7.000-8.000 kr. i forstæderne, tæt på en station.

De japanske boliger er i gennemsnit 94 m2 og har 4,5 værelser. Dette gennemsnit dækker dog over store forskelle mellem land og by. I storbyerne er det meget normalt med en lejlighed på 30-40 m2 til et par og huse til en hel familie på 80-90 m2, mens boligerne på landet (og de velhavendes arkitekttegnede huse i byerne) kan være noget større.

Hvor store er de japanske grunde?

En gennemsnitlig grund for et (ejet) hus er 281 m2 (2013-tal). Men der er stor forskel fra by til landområder. I Tokyo er grundene meget mindre. Grundstørrelsen falder dog også år for år, fordi der hele tiden skal gøres plads til flere huse – i 1993 var den gennemsnitlige grund på 295 m2.

Cirka to tredjedele af de japanske boliger er bygget i træ, mens en tredjedel er i beton. I Danmark er 95 procent af alle huse bygget af mursten.

På landet er der flest enkeltstående boliger. Her er der flere gamle, traditionelle huse, som er træbygninger med svunget tag fra før 2. verdenskrig. Disse huse er der dog ikke ret mange, der stadig bor i. For de er upraktiske og meget dyre at vedligeholde og skaffe materialer til, så man ser dem oftest i fredede områder og på frilandsmuseer. 

I stedet bor de fleste i nye, men stadig traditionelt udseende huse, som er bygget efter krigen af træ og industrielt fremstillede materialer. De er oftest af lavere kvalitet end de gamle træhuse, men nemmere at vedligeholde.

I byerne bor de allerrigeste mennesker i arkitekttegnede huse af god kvalitet – men det er kun ganske få procent, det er forundt. Resten af befolkningen i byerne bor i lejligheder eller de masseproducerede enfamilieshuse/typehuse, som kaldes for ’tateuri’, der betyder ”byg og sælg”. De er bygget hurtigt og billigt af hurtigtørret træ, plastic og sammenpressede kunststofmaterialer som beklædning på facaderne og er kun beregnet til at holde i cirka 30 år. 

Grundene i byerne bliver mindre og mindre, for når et enfamilieshus efter 30 år rives ned, deler man ofte grunden op i flere grunde – fordi urbaniseringen er så stærk. Når grundene bliver mindre, kommer der til gengæld flere etager på. Det er meget almindeligt at se en 100 m2 bolig fordelt på tre etager på en grund, der er 60 m2.

Lejligheder i storbyer som Tokyo kan deles op i to forskellige kategorier:

1. ”Apartments” er lejlighedskomplekser på op til tre etager af lav til middel kvalitet. De er som oftest bygget til at stå i cirka 30 år. Der bor de fleste unge.
2. ”Mansions” er lejlighedskomplekser af middel til høj kvalitet, som er bygget til at stå i cirka 50 år. De kan være mange etager høje og er ofte bygget af beton. Det er oftest kun den højere middelklasse, der har råd til dem.

Badeværelset er centralt for japanerne. Men ikke på den måde, at de gør meget ud af indretningen. Det er blot en vigtig funktion, og man går op i, at der skal være plads til at dele det op, så man har toilet for sig og baderum med badekar for sig. Stort set alle japanere har badekar – det er meget dybere og kortere end det danske badekar.

De fleste japanske boliger har køkken-alrum, men ikke som vi kender det i Danmark. Køkkenet er oftest en lille krog i et rum, der så også fungerer som stue, spisestue og opholdsrum i øvrigt.
Hvilke japanske boligtraditioner skiller sig mest ud fra de danske?

Det er stadig en vigtig del af den japanske tradition, at man ikke går med sko på indenfor – uanset, hvilket rum man befinder sig i. Mange bruger ofte hjemmesko af bomuld, og så har man nogle særlige hjemmesko af plastic, som man tager på, når man går ud på toilettet.

I Danmark kan de færreste finde på at bruge lysstofrør i private hjem, men det er meget almindeligt i Japan.  Så boligerne fremstår ofte mere skarpt oplyste end danske hjem.

I Danmark trækker vi gerne gardinerne fra i alle rum om dagen. Men i Japan er de mere private og lader derfor oftest gardiner eller persienner være rullet for døgnet rundt.

Hvordan er den traditionelle japanske indretning – og findes den stadig?

I de gamle, traditionelle japanske boliger, der som tidligere nævnt ikke længere er så mange af, kommer man som oftest ind i et lille gangområde, hvor man skal stille sine sko. Herefter skal man træde et trin op for at komme til resten af boligen.

Ofte består boligen af et køkken, et toilet og et badeværelse, og derudover er de andre rum ikke indrettet til noget specielt. Eller også er det ét stort rum. Så bruger man sammenfoldelige rumdelere (tyndt papir spændt ud over en træramme) og lette, sammenklappelige møbler til at indrette rummet eller rummene alt efter, om der skal spises, soves, leges eller studeres. Det kræver ofte et lille depotrum, hvor man har foldevægge og møbler stående, så man kan hive dem frem efter behov. 

Det helt centrale i de traditionelle huse er selvfølgelig tatami-måtterne. Risstrå-måtter, der bruges som gulvbeklædning i alle rum. 

Der er mange kulturelle regler for brugen af tatami-måtter, og de er i øvrigt både dyre og skrøbelige, og derfor bruges de mindre og mindre. Til gengæld regner man stadig ofte boliger i tatami i stedet for kvadratmeter. En tatami findes i forskellige størrelser alt efter region, men generelt omregnes en tatami til cirka 1,53 m².

Bolig- og grundpriserne led i øvrigt - som lønningsniveauet - meget under den finansielle krise, Japan var igennem i slutningen af 1990’erne. Men de seneste fire år er de begyndt at stige igen. Senest er kvadratmeterprisen for bolig-grunde steget med 2,9 % fra 2018 til 2019, i Tokyo er grundprisen steget med 4,8 %. De fem dyreste områder i Japan i 2019 ligger da også indenfor Tokyos grænser – her var prisen mellem 2.000 og 3.500 kr. per kvadratmeter.

Man betaler 5-45 % i indkomstskat i Japan, alt efter, hvad man tjener. Ejendomsskatten ligger på 1,4 % af ejendommens værdi - og derudover betaler man 0,3 % af værdien som en slags byplanlægningsskat.

Skatteniveauet i Japan er altså generelt meget lavere end i Danmark. Til gengæld betaler man så også selv for ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, og der er 30 % egenbetaling i sygehusvæsnet.

Derudover er der ikke noget sikkerhedsnet, hvis man mister sit arbejde (kun tre måneders løn), eller man skal på pension. Så japanerne sparer generelt meget op. For de har brug for penge på bankbogen til dårlige tider, helbredsproblemer og ikke mindst til børnenes uddannelse og egen pensionsalder.

Hvilke andre faste udgifter til fx strøm og vand har man til boligen i Japan?

Elektricitet er den største post i de faste boligudgifter (udover boliglånet til en ejerbolig), da mange apparater er elektricitetsdrevne. Om vinteren bruger man mere elektricitet til varme – men om sommeren bruger man meget elektricitet til aircondition. Derudover betaler man til gas og vand. 

Til en 40 m2 bolig i Tokyo betales der cirka 1.000 kr. om måneden til el, vand og gas.

En brandforsikring er i øvrigt også obligatorisk til alle japanske boliger. Og bor man til leje, skal man huske at indregne udgifter til depositum og til den leje-agent, der altid hjælper med at finde boligen (fordi man ikke kan gå direkte til en udlejer).

Er det meget svært at finde en bolig i storbyer som Tokyo?

Modsat, hvad man måske skulle tro, er der faktisk altid mange boliger og ejendomme til salg i Tokyo. Men de fleste er nødt til at gå på kompromis med deres ønsker, da det kan være svært at finde noget, der både er rummeligt, til en rimelig pris og tæt på offentlig transport (som alle går efter).

Hvorfor hænger der så mange kabler i luften?

Uanset, om man er midt i byen eller ude på landet i Japan, ser man ofte store, tykke kabler, der hænger i luften på kryds og tværs og forbindes af gigantiske pæle. Det er strøm- og telekabler. 

Der er flere årsager til, at de ikke er gravet ned, men den vigtigste grund er, at det er langt dyrere. Siden 1980’erne har mange japanske politikere arbejdet for at få flere strømkabler gravet ned – ikke bare af æstetiske årsager, men også fordi de så er mindre udsat for vejr, vind og jordskælv. At det endnu ikke er særlig udbredt, skyldes som nævnt omkostningerne. 

Derudover er der løbende diskussioner af argumenter for og imod. Fx anerkender elselskaberne, at kabler under jorden er mindre udsat for vejr, vind og jordskælv – men påpeger, at de til gengæld er mere udsat i forhold til oversvømmelser og jordskred.