Helle Helweg Poulsen og Mette Bernt Knudsen har gået forrest for at få løst fugtproblemerne i kælderen en gang for alle.
11 fugtmålere har Helle Helweg Poulsen placeret på nøje udvalgte steder rundtomkring i den lavloftede kælder under ejendommen i Bagerstræde på det inderste af Vesterbro i København.
Hun tjekker på en app, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 70 procent på nogen af dem, men det behøver hun egentlig ikke, for hun har indstillet appen til at give en alarm, hvis det sker. Og det er slet ikke nødvendigt længere, for kælderen er nærmest knastør det meste af tiden. Faktisk er den nu om vinteren mere tør end selve lejlighederne i ejendommen.
Helle Helweg Poulsen er formand for bestyrelsen i ejerforeningen bag de 22 lejligheder, der hører til ejendommen, og i kraft af den rolle har hun de seneste år udviklet en form for lægmandsekspertviden om luftfugtighed, grundvandsspejl og ikke mindst de tekniske løsninger, der kan forhindre fugt og vand i en kælder.
Luftfugtigheden overvåges konstant via målere, der giver besked, hvis den relative fugtighed overstiger 70 procent.
– Vi satte fugtmålerne op, inden vi startede vores projekt, og dengang var luftfugtigheden på omkring 98 i hele kælderen. Det var lige før, vandet løb ned ad væggene. Så snart håndværkerne var færdige med den vandrette fugtspærre, og vi fik ventilationen tændt og varme på, gik der kun ganske få uger, før vi kunne mærke en kæmpe forskel, siger hun.
Sammen med Mette Bernt Knudsen, der er bestyrelsesmedlem, er hun gået forrest for én gang for alle at få løst de fugtproblemer, der opstod i kælderen i Bagerstræde tilbage i 2019.
Det var en både kompliceret, forvirrende og relativt dyr omgang.
Fugt i stuelejlighed
Beboerne i ejendommen i Bagerstræde havde godt bemærket, at der med årene var kommet en mere tydelig ”kælderlugt” og antydningen af lidt fugt på væggene i de 437 kvadratmeter kælder under deres lejligheder.
For cirka seks år siden vedtog bestyrelsen derfor, at der ikke måtte opbevares ting i organiske materialer i kælderen for at undgå at tiltrække fugt. I forvejen blev den dog ikke brugt til meget andet end gamle cykler, opbevaring af vinterdæk og et par kælke.
I stueplan hører kun en enkelt lejlighed til ejerforeningen, resten er solgt fra til butikker, men da netop denne lejlighed skulle sælges i slutningen af 2018, blev foreningen opmærksom på det, de i starten troede, var et enkeltstående, meget beskedent problem med fugt.
– Køberen ønskede at få fugttjekket lejligheden inden købet og hyrede en rådgiver. Der var stort set ikke noget at komme efter – en anelse fugt i væggen ved nogle hylder under et vindue, men det fik hun ordnet, fortæller Mette Bernt Knudsen.
Efter at køberen var flyttet ind, gik der imidlertid kun få måneder, før hun pludselig havde både skimmel og fugt en meter op ad væggene i sin lejlighed. Et problem, bestyrelsen aldrig havde hørt om fra tidligere ejere.
– Eksperten fra tidligere kom ud igen og målte meget værre fugt end tidligere, selvom ejeren havde gjort alt det rigtige. Så vi var helt sikre på, at det måtte være en udefrakommende hændelse, siger Helle Helweg Poulsen.
Tidligere var væggene i kælderen pudsede, men pudsen blev banket af, så væggene i dag nemmere kan ånde.
Væggene sugede og sugede
Bestyrelsen overvejede, om årsagen kunne være nogle bede i gården, fliser, der hældte den forkerte vej, eller måske et underjordisk rør, der lækkede.
Helle og Mette brugte aften efter aften på at researche, kontakte naboejendommene, kommunen, vandforsyningsselskabet og sågar en historiker, der vurderede, om den å, der er inddæmmet i rør langs med de københavnske søer, kunne have betydning.
– Efter at have talt med mange forskellige eksperter og rådgivere med hver sin mening og bud på årsag konkluderede vi, at det ikke var noget udefra. Det var simpelthen bare forhøjet vandniveau i jorden, opstigende grundfugt, siger Helle Helweg Poulsen.
Eksperter målte grundvandshøjden, og det viste sig, at grundvandet står kun 30 centimeter under kældergulvet.
– Vi har dog aldrig haft blankt vand på gulvet, men vi kunne bare mærke, at kældervæggene sugede og sugede, siger Helle Helweg Poulsen.
– Vi skulle have malet vinduer omkring 2011, og i den forbindelse fik vi lavet en fuldstændig tilstandsrapport af et stort rådgivningsfirma, som kraftigt anbefalede os at få lukket alle lyskasser ned til kælderen, hvilket vi gjorde. Men det var også de eneste vinduer, der kunne åbnes og skabe god ventilation. Og hvad vidste vi? Det var jo en stor rådgiver, der rådgav os om det.
Bestyrelsen er i dag ret sikker på, at netop de lukkede lyskasser har medvirket til, at kælderen ikke har kunnet komme af med fugten nedefra, selvom der blev etableret udluftning i alle døre og svanehalse mange steder.
Bygningen skæres over
Helle Helweg Poulsen tjekker en af de fugtmålere, der holder øje med, at indsatsen for at holde vandet væk fra kælderen i etageejendommen virker.
– Det var aldrig til diskussion i foreningen, at vi skulle finde ud af, hvad problemet skyldtes, eller at vi skulle gøre noget ved det. Vi brugte meget krudt på at finde en god løsning, fordi vi fik så mange forskellige forslag til årsager og løsninger. Vi går op i at være en ordentlig ejerforening og have styr på tingene, selvom det her handler om kælderen. Når først man har indset, at man ikke kan holde vandet ude, så må man arbejde målrettet på at finde en løsning, der kan lede vandet væk, siger Mette Bernt Knudsen.
Som i ethvert andet hus med fugtproblemer er en del af løsningen ventilation og varme. Men der skulle mere til. Ejerforeningen fik efter et stykke tid anbefalet en uvildig rådgiver, som havde hjulpet naboejendommen.
Han var med til at udpege den bedst mulige – og måske i dette tilfælde også den eneste rigtige – løsning: nemlig fugtstyret ventilation og opvarmning kombineret med den mest besværlige og omkostningstunge – en vandret fugtspærre.
I processen blev bygningen skåret over en meter under terræn i mindre bidder, hvorefter der blev skudt en rustfri stålplade ind vandret under bjælkelaget. Herefter blev der fuget under tryk med vandtæt beton på hver side. Til sidst er der gravet ned langs fundamentet og påsat en vandtæt plade på ydersiden af muren.
Også al puds blev banket ned, så kældervæggene i dag står helt rå og kan ånde, og i samme ombæring er halvdelen af kloakken blevet skiftet, fordi den alligevel var moden til det. Alle dræn er blevet gennemfilmet og tjekket, der er sat radiatorer på returvarme op rundtom i kælderen og lavet ny flisebelægning udenfor.
Vi var nødt til det
Projektet endte med at koste omkring to millioner kroner, tog i alt tre år, fra problemerne opstod, til den færdige løsning var klar. Kælderen var fyldt med murbrokker, og stuelejligheden, som satte gang i det hele, blev også gennemrenoveret, mens ejeren boede i sin kolonihave.
– Det var væg i en meters højde, der var opfugtet. Vores frygt var selvfølgelig, om det pludselig ville være halvanden meter og fugt på første sal, hvis ikke vi gjorde noget. Man kan jo godt klare fugt i en kælder, der ikke bliver brugt, men når det først begynder at trække op i stuetagen, bor der altså nogen, og så kommer der skimmel, siger Helle Helweg Poulsen.
Kældermurene i ejendommen fra 1908 er over én meter tykke, og de har sandsynligvis være fugtige i mange år, men er på et tidspunkt begyndt at fungere som en væge i en olielampe og har suget vand til sig i bygningen i takt med de klimaskabte større vandmængder og stigende grundvandsspejl.
– Vi er en lille ejerforening med stort sammenhold, og de fleste forstår godt, at når taget på femte sal skal skiftes, er det ikke kun dem, der bor på fjerde sal, der skal betale for det. Det samme med kælderen, selvom vi ikke bruger den. Vi vil jo gerne have, at vores ejendom holder værdien, og det her var vi nødt til at gøre, fordi vores ejendom ellers ville blive ædt op af fugt nedefra, siger Mette Bernt Knudsen.
Der kan dog stadig opstå fugt i kælderen, da problemet med opstigende grundfugt kun spås at blive større i fremtiden.
– Vores formål har på intet tidspunkt været helt at undgå fugt i vores kælder, det er et umuligt projekt, men nu kan vi håndtere det, fordi rummene er ventilerede og varme, siger Helle Helweg Poulsen.
Sporene efter problemer med fugten ses stadig på trappeskakten i ejendommen, hvor maling er skallet af, og træet er blevet påvirket.
