Lampetter er ikke voldsomt eftertragtede i dagens Danmark. Foto: Heine Pedersen.
Håndsyede lampeskærme til borgerskabet
- Lampetter, som de særprægede lamper blev kaldt, blev fremstillet på den navnkundige og nu lukkede møbelforretning Lysberg, Hansen & Therp A/S, der var både kgl. dansk og svensk hofleverandør.
- Forretningen har lagt navn til en særlig indretningsstil med klassiske møbler, som tiltalte det bedre borgerskab, fx mahognimøbler og tunge gardiner.
- Forretningen havde flere damer på sin systue, som fremstillede lampeskærme til primært fine og mere velhavende hjem.
- Denne praksis foregik fra 1930-1960’erne, hvor interessen for at få syet lampeskærme døde ud.
- Lampetter... Ja, jeg tror ikke, at ret mange i dag ved, hvad det er. Ordet eksisterer vel nærmest ikke mere. Sådan siger John Petersen, indehaver af butikken Lysmesteren i St. Kongensgade i København.
For ham er en lampet en væglampe med en lampeskærm i stof, og den slags er bestemt ikke i høj kurs længere, hvor stål og metal dominerer på lampemarkedet.
Ældre end elektrisk lys
Lampettens historie begynder længe før, elektriciteten blev opfundet.
- Lampetter er en af de ældste former for belysning. Selv om der kom lysekroner i 1600-tallet, var lampetterne med en metalplade bag stearinlyset stadig de mest anvendte, fordi lysekronen krævede så mange af de dyre stearinlys, siger etnolog og forfatter Kirsten Rykind-Eriksen, der har beskæftiget sig med danskernes indretning gennem historien.
Lampetter til levende lys i fransk Louis Seize- eller svensk gustaviansk stil fra slutningen af 1700-tallet sælges også til pæne priser på auktionerne til samlere, fortæller Anders Fredsted fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Han er ekspert i ældre møbler fra renæssancen og op til 1900-tallet.
Da elektriciteten kom, blev lampedesignet i høj grad inspireret af de gamle lampetter til levende lys. Typisk var pladen på væggen i bronze med en arm ud, hvor der nu i stedet for stearinlys sad en lille, ofte håndsyet lampeskærm i silke.
Den ægte vare
Louis Seize-lampetter i forgyldt bronze fra slutningen af 1700-tallet blev solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner til 25.000 kr.
- Man kan ikke sige, at klassiske lampetter er i høj kurs herhjemme. De passer jo hverken sammen med PH-lamper og Wegner-stole. Vi skal dog ikke længere væk end til Sverige, Norge og især England, før vi finder en stor interesse for den mere klassiske indretningsstil, siger Anders Fredsted.
Da der kom strøm på, husker mange lampetterne fra 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, hvor de typisk hang parvis og symmetrisk over sofaen eller på hver side af spejlet i entréen.
Kun de gamle husker dem
- Jeg vil tro, at det i dag kun er den allerældste del af befolkningen, som bruger lamper på den måde, siger museumsinspektør Jytte Thorndahl fra Energimuseet, der har adresse i Bjerringbro i Midtjylland.
Hun har interviewet ældre mennesker om, hvordan de oplevede at få elektrisk lys. I mange hjem specielt på landet og i det vestlige Danmark skete det først op gennem 1920'erne og 1930'erne.
- Men i de første år var det meget sparsomt med belysning i hjemmet. Det er først efter 1950'erne, at der bliver råd til, at lamper også kan indgå som pynt og pryd ligesom møbler, fortæller hun.
