Siden 1960'erne er lysdioder blevet mere og mere effektive, og i dag kan LED-lys anvendes i stort set alle sammenhænge. Foto: Mette Hvass
Hvad er LED-lys?
LED-står for Light Emitting Diode (oversat: lysdiode). En lysdiode er en elektronisk halvlederkomponent, der udsender elektromagnetisk stråling i form af synligt eller usynligt lys, når man sender en elektrisk strøm igennem den.
Afhængigt af den anvendte produktionsteknologi og de anvendte halvledermaterialer har man længe kunnet producere lysdioder, der udsender lys i mange forskellige farver: rødt, grønt, gult, orange og blåt.
Hvor længe kan en LED-pære holde?
Lysdioden har en meget lang levetid, og en LED-pære har en forventet minimumslevetid på 15.000 timer. De gamle traditionelle glødepærer havde kun 1.000-5.000 brændetimer.
Som tommelfingerregel kan du regne med, at hvis du har en LED-pære tændt 1.000 timer på et år (lidt under tre timer om dagen), vil den holde 10-15 år, før den skal skiftes ud.
Da LED-lys har været under løbende udvikling, har nogle forbrugere oplevet funktionsfejl eller en noget kortere levetid på nogle typer af LED-pærer. De LED-pærer, du kan købe i dag, er generelt af god kvalitet.
Hvor meget lys afgiver en LED-pære?
Energieffektivitet måles som den lysmængde, en lyskilde afgiver målt i relation til sit energiforbrug. Afgivet lys måles i lumen, og energi - eller rettere effektforbruget - måles i watt. Energieffektiviteten måles ved at dividere lysmængden med energiforbruget - lumen delt med watt.
Ved måling af energieffektivitet medtages det effekt- eller energitab, der evt. sker i den nødvendige transformator eller andet nødvendigt og energiforbrugende udstyr forbundet med pæren.
Nye LED-pærers energieffektivitet ligger aktuelt omkring 60 lumen pr. watt eller højere (67 lumen pr. watt i gennemsnit). Jo længere tid en LED-pærer er bliver brugt, desto mindre lys afgiver den dog. Lystabet er dog marginalt de første mange brændetimer.
LED-pærer fås blandt andet med den type sokler, vi kender fra glødepæren. Det gør det muligt at udskifte de gamle glødepærer med nye mere energieffektive LED-pærer. Foto: Arkiv
Nogle typer LED-pærer fås også med mulighed for at anvende dem med en dæmper. Tjek emballagen, før du køber.
I modsætning til eksempelvis A-pærer og lysstofrør tænder en LED-pære øjeblikkeligt og afgiver sin fulde lysmængde fra starten.
Hvordan er LED-pærens evne til at gengive farver, og hvilken farve har lyset?
I mange sammenhænge er det vigtigt, at de anvendte lyskilder lader omgivelsernes farver fremtræde rigtigt, samt hvilken farve lyset har. Her står LED-pærer ganske stærkt sammenlignet med A-pærer. En lyskildes farveegenskaber kan beskrives med to parametre:
- Lysets farvegengivelse, der måles ud fra Ra-indekset.
- Lysets farvetemperatur, der måles i grader Kelvin.
Farvegengivelse ved LED
Farvegengivelsesindekset måles i værdier mellem 0 og 100, hvor 100 svarer til dagslys. En god glødepære har en Ra-værdi på 99-100 og har derfor en virkelig fin farvegengivelse.
Farvegengivelsen for LED-pærer ligger for de fleste på omkring 80. Tidligere kunne de ikke måle sig med de mere energislugende pæretyper som halogen- og glødepærer, til gengæld gengiver de ofte farverne bedre end eksempelvis en billig sparepære med en Ra-værdi på 80-85. Det er muligt at få LED-pærer med en Ra-værdi på helt op til 99.
Farvetemperatur ved LED
Farvetemperaturen måles i kelvingrader og er udtryk for, om lyset er varmt eller koldt. Jo lavere tal, jo "varmere" er lyset. Lyset fra forskellige typer lysdioder kan enten betegnes som varmt (2.600-3.000 kelvin), neutralt (3.000-4.500 kelvin) eller koldt (4.500-10.000 kelvin). Skal du fx anvende lyset til hyggebelysning eller som læselys, vil det være hensigtsmæssigt at anvende en LED-pære med lave kelvingrader. Er der derimod tale om orienteringslys i fx et gangareal eller udenfor, vil en højere temperatur også være velegnet.
Da LED-pærer ældes med tiden, kan der forekomme en ændring i LED-pærens farveegenskaber over tid.
LED findes også som RGB-LED, det vil sige at LED-chippen består af en rød, en grøn og en blå chip som kan styres i forhold til hinanden, så alle farver kan frembringes.
Hvilke typer sokler kan LED-pærer fås med?
LED-pærer fås med et bredt udvalg af sokkeltyper fra små sokler beregnet til spot til de traditionelle sokler, vi kender fra glødepærer. LED-pærer fås fx med sokkeltyperne GU 5.3, GU 10, E14 (traditionel lille sokkel) og E27 (traditionel stor sokkel).
Hvad koster LED-pærer?
Prisen for en LED-pærer svinger alt efter, hvilken type der er tale om. I dag fås de fleste typer i forskellige prisniveauer, men skal du investere i en mere speciel pæretype, kan investeringen godt løbe op i et par hundrede kroner eller mere.
Sammenlignet med fx sparepærer er LED-pærer forholdsvis dyre. Men sammenligner du pærernes levetid, kan det sagtens være en god investering at skifte til LED-lys.
Hvordan ser lysdiodernes fremtid ud?
I EU er glødepærerne udfaset. Det blev forbudt at producere glødepærer til boligen i 2012, og i februar 2016 kom der forbud mod at producere glødepærer til ”særlige formål”. Da LED-pæren udmærker sig ved et lavt energiforbrug, har det gjort det endnu mere interessant for producenterne at fokusere på udviklingen af stadig kraftigere og mere farveægte energibesparende løsninger inden for lys til boligen.
Den største udfordring for LED-pæren er stadig at opnå en optimal farvegengivelse, hvor der endnu er et stykke vej til, at LED-pærer kan gengive naturligt lys med samme nøjagtighed som traditionelle glødepærer og halogenlys.
Hvad fremtidens belysning præcis byder på, er svært at sige. En indikation af hvad der er i vente, kan fås ved at skele til underholdningsindustrien, som for alvor har taget LED-teknologien til sig de senere år. Her bliver LED-lys brugt i utallige sammenhænge til mange forskellige formål – alt fra at skabe hele vægge, der lyser op, til effektfulde spots, som alle ved hjælp af computerstyring kan tænde, slukke, skifte farve og dæmpes op og ned efter behov.
I hvilket omfang, hvornår og hvordan denne type løsninger vinder indpas i de private boliger, er ikke til at sige. Men alt andet lige indbyder LED-teknologien til, at der vil opstå nye trends inden for belysning af boliger i fremtiden.
Lysdiodens historie
Lysdioden er ingen ny opfindelse. Allerede tilbage i starten af 1900-tallet arbejdede den engelske eksperimentalfysiker H.J. Round hos Marconi Labs med lysemitterende halvledermaterialer, og omkring 1924-26 lykkedes det for russeren Oleg Vladimirovich Losev at udvikle den første lysdiode.
Først i 1965 blev den første lysdiode udviklet til masseproduktion. Den udsendte synligt, rødt lys og blev udviklet af Nick Holonyak Jr. hos General Electric. Nick Holonyak anses i dag for lysdiodens "fader".
I belysningsmæssig sammenhæng kom gennembruddet imidlertid, da japaneren Shuji Nakamura udviklede en lysdiode, som udsendte noget, der minder om hvidt lys. Den kom på markedet i 1993.
Siden 1960'erne er lysdioder blevet mere og mere effektive, og historisk er der hvert tredje år sket en fordobling af lysudbyttet ved samme elektriske strøm gennem dioden. Resultatet er, at dioderne i dag lyser stærkt nok til, at de kan anvendes som lyskilde i mange forskellige typer lamper.
Et særdeles fordelagtigt forhold mellem energiforbrug og lysudbytte gør, at der både fra politisk og industriel side er stor interesse for at anvende lysdioder som lyskilder.
Aktuelt er lysdioder fem-seks gange så energieffektive som almindelige glødelamper og dermed på niveau med sparepærer - de såkaldte A-pærer.
I dag anvendes LED-pærer i langt de fleste belysningsformer og fås både til dekorationslys og til belysning indendørs såvel som udendørs.
