Rikke Frost tog udgangspunkt i nogle af de mest kendte danske lamper og kreerede sin egen moderne version. Bliver den mon Danmarks næste klassiker?
Rikke Frosts lampe har fået navnet Caleo. Navnet er latinsk og betyder at fremhæve og hentyder til dens brune striber. Den kom ud i butikkerne her i efteråret til en pris på 9.995 kr.
For blot et år siden var Rikke Frost bare Rikke Frost. Men sådan er det ikke mere.
I dag er hun den Rikke Frost, der vandt tv-programmet ”Danmarks næste klassiker”. Vi møder designeren tilbage i hverdagen på en regnvejrsdag på sit værksted i Aarhus.
Der er højt til loftet på værkstedet, som ligger i en gammel lagerhal ved havnen. I lagerhallens rå, kantede beton virker designerens organiske og bløde møbler nærmest som symboler på civilisation og komfort.
Le Klint producerer Rikke Frosts lampe Caleo
Rikke sidder bag skrivebordet i gang med dagens arbejde, og bag hende hænger den lampe, hun fremstillede i tv-programmet. Lampen fik kun en andenplads i sin kategori, men hvem tager notits af det, når den hæderkronede lampefabrikant Le Klint har besluttet sig for at invitere lampen ind i familien af klassikere og sætte den i produktion med navnet Caleo?
Lampens kvaliteter er ikke til at komme uden om, som den hænger der og lyser. Smuk og enkel.
– Jeg var engang til rundvisning på Le Klint, og det var vel egentlig der, at min fascination af lamperne og håndværket, der ligger bag de papirfoldede skærme, startede. Jeg kan virkelig godt lide den måde, lyset og det foldede papir arbejder sammen på. Men jeg havde det også sådan, at der er noget lidt mormoragtigt over Le Klint-lamperne. Jeg er vokset op med dem, og de hang hjemme hos mine bedsteforældre. Så da jeg gik i gang med at designe min egen lampe, var ambitionen at holde fast i traditionen med det foldede papir, men alligevel skabe en ny version af den lampe, vi kender så godt fra vores opvækst, fortæller Rikke Frost.
Caleo med inspiration fra Pacman
Designere kan hente inspiration overalt – intet sted er for mærkeligt. Rikke Frost blev bl.a. inspireret af figuren Pacman fra computerspillet af samme navn.
– En af de første skitser, jeg frembragte af idéen om at kunne åbne/lukke lampeskærmen, lignede meget Pacman-figuren fra 1980’ernes computerspil, og det var den meget simple skitse, jeg præsenterede for Le Klint. Heldigvis kunne de se idéen, så vi endte med at videreudvikle den til tv-programmet. I prototypen var det et lag ekstra papir i en fjerdedel af ’kuglen’, der gav muligheden for at regulere spredningen af lyset. Sidenhen har vi tilpasset og finjusteret lampen, fortæller Rikke Frost, som efter programmet konstaterede, at det mørke område ikke fungerede helt efter hensigten.
– Jeg har fjernet det, fordi lampen er meget flottere uden. Vi har jo kun tre uger til at producere et produkt i programmet, så det er nogle travle uger. Indimellem er der ikke tid til at justere på idéerne. Man arbejder bare derudad, siger Rikke Frost.
Kort om Le Klint
Den første Le Klint skærm blev foldet i 1901 af arkitekt P.V Jensen-Klint. Inspirationen kom fra japansk papirfoldekunst. Lampefirmaet blev dog først etableret i 1943.
Blandt de mest populære Le Klint- lamper er model 101, også kaldet Frugtlygten, som blev tegnet af Kaare Klint i 1944. Og model 172, også kaldet Sinus, tegnet af Poul Christiansen i 1971.
Designeren er også glad for, at hendes lampe er lokalt produceret. Hovedmaterialet er europæisk produceret 200 grams-papir.
Egne lamper pryder Rikke Frosts hjem
Rikke Frost skal tænke sig godt om, før hun kan svare på spørgsmålet om, hvilken lampe der er hendes egen yndlingslampe.
– Jeg har faktisk ikke en yndlingslampe. Men jeg kan godt lide, at der er flere lamper i et rum, og at lamperne er en del af indretningen. De er ikke bare en kilde til lys. Derhjemme må jeg indrømme, at der primært hænger mine egne lamper. Det er nok en arbejdsskade, man får nok et specielt forhold til de ting, som man selv har siddet og puklet med. På den anden side, så er det vel også et godt tegn, at man er så glad for det, man selv har lavet, at det også hænger i ens eget hjem.
– Genbrugslampen skal være sjov og fortælle en historie
Poul Basses yndlingslampe lige nu er denne gulvlampe af designeren Svend Aage Holm-Sørensen (1913-2004). Flere af designerens lamper er i øvrigt sat i produktion igen af bl.a. firmaet Warm Nordic.
Poul Basse og Benthe Abrahams gamle villa er indrettet med farvede lamper i hver en krog. Hvert rum er som et nyt land med en helt ny stil.
Måske er det ikke så overraskende, eftersom parret er indehaver af lampebutikken Hot Kotyr på Nørrebro i København, hvor parret sælger gamle lamper.
– Vi ved godt, at vi bor utraditionelt, men vi er vilde med det, og det er jo vores hus, så vi kan indrette os, som vi vil, siger Poul Basse og viser den lampe, han i øjeblikket sætter allermest pris på.
– Jeg måtte bare eje den. Det er Svend Aage Holm-Sørensen, der har designet den, og jeg forelskede mig i den på stedet. Jeg købte den alt for dyrt, så vi desværre måtte beholde den selv, for den kan umuligt sælges med fortjeneste, siger Poul Basse med et stort smil og sætter sig godt til rette i lænestolen under sin lampe.
Passion for lys – men ingen danske lampeklassikere
Det er passion, der driver værket hos parret, passion for lys. Ingen krog i huset er uoplyst. Men vi finder ikke en eneste af de danske lampeklassikere.
– De er smukke og giver et godt lys, men alle har dem. Vi kan lide lamper, der er anderledes, og som puster lidt til fantasien. Og så skal de selvfølgelig fungere. En af de første lamper, vi købte, hænger stadig i vores stue, fordi den giver et suverænt lys på bordet, den kan hæves og sænkes efter behov, og så er designet bare flot, siger Benthe Abraham og peger på lampen over bordet.
En lampe skal skabe god stemning
Sådan køber du en sikker genbrugslampe
- Kig på ledningens tykkelse. Sammenlign med ledningen på en ny lampe. Er ledningen for tynd, kan den være farlig, da en tynd ledning nemmere bliver overbelastet.
- Stikprop, kontakt og fatning skal være intakt og uden revner.
- Pæren skal kunne skrues i, så hele gevindet bliver brugt. Man må ikke kunne røre ved de strømførende dele, når pæren er skruet i.
- Tjek. at lampen kan bruge nye lyskilder som fx LED. LED-pærer udvikler i øvrigt mindre varme, og kan derfor være ekstra skånsomme for en gammel lampe.
For mig er en flot lampe en lampe, der også skaber en god stemning, siger Benthe og peger på en hessianbeklædt lampe i hjørnet.
– Jeg kan godt lide, at lamper er sjove, at de fortæller en historie. Jeg er vild med de dråbeformede glasskærme i forskellige farver. Lyset bliver smukt gennem glasset, fortæller Poul Basse, der også selv bygger lamperne om, hvis han ikke synes, de er helt, som de skal være.
– Jeg vil udtrykke det som om, jeg forbedrer dem. Jeg gør dem lidt sjovere eller får dem til at fungere lidt bedre. Gør dem endnu mere unikke ved at kombinere de bedste ting fra to lamper, forklarer han.
Gode lamper går ikke af mode
– Vi gider ikke lamper i dårlig kvalitet. Folk, der kommer i vores butik, leder efter noget særligt, og det vil vi gerne give dem både i design og kvalitet, siger Benthe Abraham.
Parret mærker lige nu en stor interesse for genbrug, og det betyder også, at folk i endnu højere grad har fået øjnene op for det særlige design.
Poul og Benthe supplerer hinanden i jagten på det gode lys, hvor de har forskellige kompetencer.
– Når vi tager på lampejagt, så er det Poul, der straks peger på den og den og den. Det er også Poul, der prutter om prisen. Det er han meget bedre til end mig. Jeg er så den, der går rundt og roder i kasserne under bordet og finder skattene, forklarer Benthe Abraham med et stort smil.
Men selvom parret lever af at sælge gamle og særlige lamper, blev de dog tidligt enige om ikke at opkøbe dødsboer.
– Vi kunne ikke lide at stå der med en trist enke eller en grædende datter og prutte om prisen, fortæller Poul Basse.
Den unikke lampe: – Pludselig har du noget hængende, som ikke kan købes for penge
Betina Miemietz er mor til tre drenge, og de har sammen kreeret flere lamper af dimser, som de har fundet i gården, på gaden eller bag reolen. Det er fx propper fra tusser eller ensomme brikker. Det kan blive til sjove lamper, der fortæller historier om, hvad der sker i et hjem.
Bunker lader til at være et tema på billedkunstner Betina Miemietz’ værksted. Afrevne plakater, sorteret i farver, strimler af papir i mange farver og tryk, fylder gulvet i hendes værksted på Amager. Imellem de mange malerier, tryk og skitser, der fylder væggene, hænger små sedler med citater, en papirlap i en flot farve, et polaroidfoto af en bunke rustent metal og masser af andre små herligheder, der gør stedet til en oplevelse. Og man tror på hende, når Betina Miemietz indleder med at sige:
- Det er sjældent, jeg køber noget helt almindeligt til vores hjem.
Den kedelige rislampe
Ikke desto mindre fik behovet for hurtigt lys på værkstedet hende til at købe en helt almindelig, rund rispapirlampe.
– Egentlig synes jeg, at lampen var kedelig. Jeg er glad for farver, og jo vildere, jo bedre. Men den var en hurtig løsning på, at jeg manglede lys, fortæller Betina Miemietz.
Den kedelige lampe fik da heller ikke lov at være kedelig ret længe.
– Jeg gik og kiggede på lampen hver dag, og den store, hvide kugle fremstod nærmest som et tomt lærred. Så før eller siden måtte der jo ske noget, siger Betina Miemietz med et skælmsk blik i øjnene.
Papirstrimler blev klistret på rislampe
Efter en lang periode, hvor Betina havde arbejdet med serigrafitryk, kom idéen pludselig.
– Når jeg skærer mine serigrafitryk til, producerer jeg en masse papirstrimler med farver. Det ser flot ud, når der ligger en stor bunke i alle farver på gulvet, og jeg har ofte tænkt på, om jeg mon kunne bruge dem til noget. Og så kom idéen pludselig. Jeg ville prøve at klistre dem på den store, hvide lampekugle.
Det tog kunstneren det meste af en uge at producere den første lampe.
Lampen bliver til, ved at hver enkelt strimmel sættes på med en limpistol. Strimlerne behøver ikke at have samme længde. Forskellige længder giver et mere vildt udtryk, mens ens længder giver et roligt udtryk. Man starter med at sætte strimlerne på nedefra. Det er vigtigt, at der er små mellemrum imellem dem, så lyset kan komme ud.
Lampe med et ’stritstrålende’ udtryk
– Undervejs i processen fandt jeg ud af, at det betød rigtig meget for lyset, hvor tæt jeg satte strimlerne. Længden var også afgørende for udtrykket. Jeg ville gerne have strimlerne til at følge lyset ud til alle sider.
Så den fik et stritstrålende udtryk. Det kunne kun lade sig gøre, fordi mine strimler bestod af kraftigt akvarelpapir. Og så skulle farverne arrangeres, så det blev en farvebombe med farver, der nærmest springer i alle retninger.
– Da lampen var færdig, stod jeg med en meget personlig lampe. Hver og en af strimlerne har været en del af et tryk, jeg har fremstillet, så det kan ikke blive mere personligt. Lampen fortalte simpelthen historien om produktionen i mit værksted de sidste mange måneder, hvor bunken med strimler bare havde ligget og vokset og vokset. Det var på alle måder en vild oplevelse pludselig at stå med et produkt, der var så personligt, fortæller Betina Miemietz, der også endte med at flytte lampen fra værkstedet og ned i stuen.
Lampeworkshop: Lav din egen lampe
– Jeg fik utrolig meget respons på lampen, da jeg postede billeder af den på Facebook og Instagram. Folk spurgte, hvordan jeg havde gjort, og ville gerne have deres egen version af lampen. Derfor besluttede jeg at arrangere workshops, hvor familier eller arbejdspladser sammen kan lave deres helt egen version af lampen.
En af de første lampeworkshops, som Betina Miemietz arrangerede var på bureauet Glad Design.
– Her arbejdede de jo meget med at tegne, og der brugte vi de frasorterede tegninger, og hvad de ellers havde af rester. Deres lampe blev vildt flot, og processen var god, fortæller Betina Miemietz.
– Det med at ting pludselig fortæller en historie, det er en god følelse. Den følelse kender jeg fra mit arbejde som billedkunstner, og den synes jeg også, man får med lampen. Det er ikke en tilfældig lampe købt i en tilfældig butik. Pludselig har du noget hængende, som ikke kan købes for penge, fortæller Betina Miemietz, som siden har udviklet konceptet og brugt mange forskellige ting til sine lamper.
Betina Miemietz har indtil videre arrangeret 12 lampeworkshops. Se mere på miemietz.dk
