Arkitektlampen – hvor blev den af?

Nordmand gjorde arkitektlampen til salgssucces

I 1932 udvikler den britiske bilingeniør George Carwadine en ny udgave af lampen – The Anglepoise - hvor kugleleddet i den bøjelige arm er byttet ud med en fjederkonstruktion.

Og i 1938 videreudvikler nordmanden Jac Jacobsen denne lampe, så den får et mere sofistikeret og mindre kran-lignende udryk. Lampen hedder Luxo 1 og er til dato den mest solgte arkitektlampe, fordi den også indtog arbejdsværelserne i private hjem. I Danmark er den bedst kendte arkitektlampe i Louis Poulsens version.

- Arkitektlampen er opstået af behovet for arbejdsbelysning, hvor vi gerne vil have koncentreret lys lige præcis dér, hvor vi skal arbejde. Her er arkitektlampen jo ret fantastisk med den bøjelige arm, som det centrale element, siger Anne Bay, direktør for Dansk Center for Lys, der er et videncenter for lys og belysning.

Findes stadig på mange kontorer

Du kan ikke længere kan købe den helt klassiske og oprindelige arkitektlampe, men i dag kan du få arkitektlamper i mange forskellige farver, modeller og afskygninger – også i LED-udgaver. Og ifølge Anne Bay vil fleksibiliteten i den bevægelige lampearm aldrig gå af mode.

- De færreste har efterhånden et arbejdsbord derhjemme, fordi mange bare hiver laptoppen op i sofaen, og derfor er der blevet mindre behov for arkitektlampen i de private hjem. Men den findes stadig på mange kontorer, og enhver arkitekt med respekt for sig selv vil stadig have en arkitektlampe.

- Derudover bruges arkitektlampen i nye og sjove sammenhænge. Fx har Ron Gilad med lysekronen ”Dear Ingo” sammensat 16 arkitektlamper til én stor lampe, som bl.a. hænger i Kulturhus Nordvest, fortæller hun.

Bruges i nye sammenhænge

Mille Fly, indretningsarkitekt i Studie FLYHELSTED mener heller ikke, vi har set det sidste til arkitektlampen.

- Danskere har altid været meget traditionsbundne i forhold til lamper, fordi vi har Louis Poulsen og PH, og hele begrebet hygge har altid handlet om at samles om noget særligt lys. Derfor lever arkitektlampen også i bedste velgående. Vi bruger den bare ikke længere med glødepærer, men med sparepærer eller LED, og vi bruger den i nye designs og sammenhænge i stedet for som traditionel arbejdslampe, siger hun.

Mille Fly henviser til, at bl.a. designere som Philippe Starck og Antonio Citterio har designet arkitektlampe-inspirerede bordlamper med bøjelig arm for luksusmærket Flos.

Salget er konstant eller stigende

Hos Lysmesteren, der forhandler både billige versioner af arkitektlampen til 200-300 kr. og klassiske designerarkitektlamper til 2.000-6.000 kr., bekræfter pressechef Line Milert, at arkitektlampen stadig sælger godt.

- Jeg oplever ikke, at populariteten har været stigende. Men den billige sælger ret konstant, fordi folk gerne vil have godt, koncentreret lys til deres skrivebord for rimelige penge. Og så er der enkelte, der måske husker den klassiske arkitektlampe og gerne vil give lidt flere penge for en mere original eller smart designerversion, siger hun.

Luksuslamper.dk oplever også, at arkitektlampen i moderne designerversioner er meget populær.

- Udviklingen i salget af arkitektinspirerede lamper har været støt stigende de seneste år. Vi har især set en stigende interesse for brands som Flos, Artemide og Lampe Gras, som alle har flotte bordlamper med inspiration fra arkitektlampen, siger Mads Jørgensen fra Luksuslamper.dk.

• 1921: Den franske arkitekt og formgiver Bernard Albin-Gras tegner en arbejdslampe med en fod og arm i stål og en skærm af aluminium. Et kugleled af bakelit i armen gør, at lampen kan drejes og lyse dér, hvor man har brug for det. Dermed er opfindelsen revolutionerende. Bernard Albin-Gras sælger rettighederne til sin lampe til firmaet Ravel, der fortsætter med at producere Gras-lampen. Den franske arkitekt Le Corbusier begynder nogle år senere at bruge lampen, og det gør den til et designobjekt for mange andre arkitekter og formgivere og giver den tilnavnet ’arkitektlampen’. Gras-lampen uddør dog efter 2. verdenskrig, fordi det bliver sværere at skaffe bakelit til kugleleddet.
• 1930: BestLite-lampen, som tegnes af Robert Dudley Best, sættes i produktion. Den er meget inspireret af Gras-lampen, fordi Best havde været på studietur til Gras’ fabrik i Paris for at se, hvordan kugleleddet virkede. BestLite-lampen bliver brugt som arbejdslampe af Winston Churchill og står stadig på skrivebordet i Downing Street 10.
• 1932: Den britiske bilingeniør George Carwadine udvikler lampen The Anglepoise, der også har en bevægelig arm, som er støttet og afbalanceret af fjedre. Skærmen fokuserer lyset, og lampen har en tung fod, så den kan stå stabilt på et skrivebord. Carwadine giver Herbert Terry & Sons ret til at producere lampen, og i 1934 kommer den første version af lampen – Anglepoise 1208 – på markedet. I 1936 kommer den lidt mere elegante Anglepoise 1227, som i 2003 bliver redesignet og stadig produceres og sælges.
• 1938: Den norske forretningsmand Jac Jacobsen skaber i 1938 den første Luxo-lampe, Luxo 1, som er en videreudvikling af Anglepoise-lampen, som også baserer sig på fjedersystemet, men har et smartere design end den mere kran-agtige Anglepoise-original. Luxo 1 får kælenavnet 1001-lampen, fordi den kan stilles i utallige positioner. Jac Jacobsen får rettighederne til at sælge lampen på alle markeder uden for Commonwealth, og Luxo 1 bliver et kæmpehit. I 2008 er den solgt i mere end 25 millioner eksemplarer verden over. Lampen produceres stadig i Italien af GlamoxLuxo under navnet L1.
• 2008: Tre franskmænd danner firmaet LampeGras og sætter nogle af de gamle Gras-lamper i produktion igen med en ny konstruktion af kugleleddet, der ikke længere er af bakelit.

Kilder: arbejdslampen.blogspot.dk, anglepoise.com, snl.no, og lampemesteren.dk