Her er de kommuner, hvor indbyggerne har været dårligst (og bedst) til at spare på strømmen

Da energikrisen ramte med stigende priser på strøm og varme, fik det danskerne til at ændre vaner. 

I 2022 brugte vi 10,9 procent mindre strøm i boligen end i 2021. 

Men der var stor forskel på, hvor meget indbyggerne i landets kommuner sparede på strømmen. Det viser en ny analyse foretaget af Videncentret Bolius på baggrund af tal fra Energi Data Service og Danmarks Statistik. 

Her er de 10 kommuner, hvor indbyggerne var dårligst til at spare. 

I Rudersdal Kommune sparede indbyggerne altså blot 7,7 procent på det private strømforbrug. I den anden ende af skalaen ligger Fanø Kommune, hvor hver indbygger i gennemsnit sparede 20,1 procent på strømmen fra 2021 til 2022. 

Her er de 10 kommuner, hvor indbyggerne var bedst til at spare. 

Hvorfor sparede vi på strømmen?

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor der var forskel på indbyggernes besparelse i landets kommuner. Alligevel har fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, et bud på, hvorfor besparelserne svinger så meget. 

– Vi ved, at økonomien var den allerstørste motivation for at spare på strømmen, da energikrisen ramte. Derfor kan der også være en sammenhæng, så jo højere indkomst, desto mindre behov var der for at spare, siger han med henvisning til en undersøgelse lavet af YouGov for Videncentret Bolius, der i efteråret 2022 viste, at 85 procent ville spare på strømmen pga. økonomien.  

Undersøgelsen viste desuden, at 43 procent ville spare på strømmen på grund af klimaet, og 43 procent af hensyn til samfundet, så der var strøm nok til alle. 

Strømforbruget går den forkerte vej

I den første del af 2023 sparede vi stadig på strømmen, men da elprisen stabiliserede sig i løbet af foråret, begyndte det at gå den anden vej igen. Fra august 2023 og resten af året brugte vi mere strøm end året før. Samlet set endte danskerne med at bruge 1,4 procent mere strøm i boligen i 2023 end i 2022. 

I 24 af landets kommuner brugte indbyggerne dog stadig mindre strøm end året forinden, mens de i 74 kommuner brugte mere. 

Her er de 10 kommuner, hvor strømforbruget steg mest i 2023 i forhold til 2022. 

I Hørsholm brugte hver indbygger altså 7,6 procent mere strøm i 2023 end året forinden. 

I andre dele kommuner fortsatte strømforbruget dog med at falde. 

Her er de 10 kommuner, hvor indbyggerne var bedst til at spare. 

Husk – stadig – at spare på strømmen 

Selvom der i løbet af 2023 kom flere elbiler og varmepumper, stod det estimerede strømforbrug til disse på landsplan for 4,3 procent af det samlede private strømforbrug. 

– At vi får flere varmepumper og elbiler er positivt, da de erstatter olie- og naturgasfyr samt benzin- og dieselbiler, men det kan altså ikke forklare hele den stigning, vi ser i det private strømforbrug i slutningen af 2023, og denne udvikling er fortsat ind i 2024, hvor vi fortsat bruger mere og mere strøm i boligen, forklarer Tue Patursson. 

Han opfordrer derfor til, at vi husker de gode vaner. 

– Vi behøver ikke at lægge vores liv helt om for at spare på strømmen. Mine bedste råd er at slukke lyset, når du forlader et rum, at vaske tøj ved lavere temperaturer, at droppe tørretumbleren, at skifte alle pærer til LED-belysning og at bruge strømmen, når den er billigst, siger han. 

At vi sparer på strømmen er desuden godt for klimaet. I løbet af energikrisen er den samlede CO₂-udledning fra vores strømforbrug faldet med 40,1 procent fra 2021 til 2023. 

– Det skyldes for det første, at en større del af vores strøm bliver produceret med vedvarende energi som fx solceller og vindmøller. Og derudover ser det ud til, at vi har holdt fast i den gode vane med at bruge strømmen, når den er billigst, hvilket som regel også er det tidspunkt, hvor den er grønnest, forklarer Tue Patursson. 

• Data for strømforbrug for 2021, 2022 og 2023 er hentet fra Energi Data Service. Filtreret efter Industry group = Privat, opgjort pr. time. Det vil sige, at strømforbrug fra følgende grupper er udeladt: ”Offentligt” og ”Erhverv”. Tallene er filtreret efter kommune, sammenlagt og analyseret af Videncentret Bolius. 
• Data for klimaaftryk for 2021, 2022 og 2023 er hentet fra Energi Data Service. Filtreret efter CHP fuel allocation methold = 125 %, opgjort pr. time. 
• Tallene for klimaaftryk er filtreret i DK1 og DK2 og kombineret med strømforbruget i 52 kommuner i Vestdanmark (DK1) samt 46 kommuner i Østdanmark (DK2) på timebasis, sammenlagt og analyseret af Videncentret Bolius. 
• Indbyggertal er hentet fra Danmarks Statistik, FOLK1A og FOLK1AM. Indbyggertallet fra januar-september 2021 er opgjort pr. kvartal, mens indbyggertallet for resten af 2021, samt 2022 og 2023 er opgjort pr. måned. Tallene er filtreret og brugt til at udregne det gennemsnitlige strømforbrug pr. indbygger i landets 98 kommuner i 2021, 2022 og 2023. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius. 
• Antal boliger med varmepumpe (parcelhuse, række- og kædehuse, etageboliger samt fritidshuse) hentet fra Danmarks Statistik, BOL102. Tallene er opgjort i 2021, 2022 og 2023, filtreret pr. kommune og brugt til at udregne andelen af boliger med varmepumpe ud fra tal fra Danmark Statistik, BOL101. Årligt strømforbrug på 4.900 kWh estimeret af Videncentret Bolius. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius. 
• Antal nyregistrerede elbiler samt nye brugtimporterede elbiler for de private er hentet fra FDM. Det årlige strømforbrug for en elbil er anslået til 3.778 kWh af FDM. Andelen af privat opladning er som landsgennemsnit estimeret til 60 procent af FDM. Det gennemsnitlige årlige private strømforbrug til opladning af elbil er dermed anslået til 2.267 kWh. Beregninger og analyse foretaget af Videncentret Bolius.