Husstande har markant mindre kalk efter vand-forsøg

Vandets hårdhed måles ud fra mængden af kalk og magnesium i vandet. Hårdheden angives i °dH, som står for tyske hårdhedsgrader (Deutsche Härte). 

Hårdhed i °dH

• 0-4 °dH: Meget blødt
• 4-8 °dH: Blødt
• 8-12 °dH: Middelhårdt
• 12-18 °dH: Temmelig hårdt
• 18-24 °dH: Hårdt
• 24-30 °dH: Meget hårdt
• Over 30 °dH: Særdeles hårdt

I hovedstadsområdet er vandet 16-29 °dH. I Midt- og Vestjylland er vandet 4-8 °dH.

Find drikkevandets hårdhed, hvor du bor, på GEUS’ hjemmeside.

Vandet i Brøndby er siden september 2017 blevet blødgjort centralt. Hvor det tidligere havde en hårdhed på over 20 °dH, er det i dag nede på 10-12 °dH.

Udover DTU’s undersøgelse af blødgøringens effekt har HOFOR også fået foretaget en rundspørge i samarbejde med Analyse Danmark. Rundspørgen viser, at 88 procent har mærket en eller flere positive ændringer ved blødere vand.

– Der er stor forskel på, hvad folk lægger mærke til. Nogle lægger mærke til, at der er mindre kalk på elkedlen eller kaffemaskinen. Andre lægger mærke til toilettet eller til væggene i badet. Men samlet set synes vi, at det er meget imponerende, at 88 procent har mærket en eller anden form for forskel, siger Dorthe von Bülow, projektleder hos HOFOR.

Det er dog ikke alle, der har oplevet en stor effekt ved det blødere vand. Men det kommer an på, om du holder rent eller gør rent, afslører supplerende, dybdegående interview foretaget af en antropolog i forbindelse med projektet.

– Der findes en gruppe, som holder rent. Det er dem, som tørrer bruserummet og armaturet af, når de har været i bad, og køkkenvasken og vandhanen, når de har vasket hænder eller vasket op. De lægger ikke så meget mærke til, at der kommer blødere vand, for de fjerner hele tiden vandet, der normalt ville sætte kalkrender, forklarer Dorthe von Bülow.

– Så er der en gruppe, som gør rent. Det er dem, der typisk afkalker, når det bliver grimt. Først når der kommer kalkrender omkring armaturer eller på flisevægge, så fjerner de kalken. Det er typisk børnefamilier, der har travlt i det daglige. Og det er den gruppe, der kan se den største ændring ved at få blødt vand, siger hun.

Blødt vand kræver ændret adfærd

Når vandet bliver blødgjort er der nogle fordele, fordi du slipper for at afkalke dine husholdningsmaskiner så ofte. Du sparer penge på afkalkningsmidler, shampoo og vaskepulver, hvilket også er til gavn for miljøet.

Det er dog ikke alle, der har tilpasset deres adfærd, efter vandets hårdhed er blevet nedsat. Blandt dem der har egen opvaskemaskine har 48 procent indstillet den efter det blødere vand, viser rundspørgen fra Analyse Danmark og HOFOR.

Derudover er der en lille andel, nemlig 3,5 procent, som er negative over for det blødere vand. Det skyldes blandt andet, at de havde forventet en større effekt, og at de oplever, at det er svært at skylle sæbe og shampoo ud. Men det er også nødvendigt at dosere mindre shampoo, når man tager bad, forklarer Dorthe von Bülow fra HOFOR.

– Vi har nok taget for givet, at man ville opdage, at man skulle dosere mindre shampoo. Men de vaner, vi har, kan være svære at ændre, og det kan også hænge sammen med designet på shampooflasken, eller hvor opmærksom man er på at justere mængden. Vi kan se, at de, der for eksempel har sommerhus i Vestjylland, hvor vandet er blødere, eller har opholdt sig i udlandet, de var godt klar over, at de skulle omstille sig, forklarer Dorthe von Bülow.

Brancheorganisationen for vandselskaber i Danmark, DANVA, har tidligere lagt op til de lokale selskaber at vurdere, om det kan betale sig at blødgøre vandet.

En af ulemperne ved blødgøring af vandet er, at prisen på vand typisk stiger. Ekstraudgiften for selve blødgøring er ca. 2. kr. pr. m3 om året, men en familie vil alligevel kunne spare 500 kr. om året – også efter den højere vandpris – på færre afkalkningsmidler, sæbe og lignende. Besparelsen er beregnet af HOFOR for en gennemsnitsfamilie på fire personer med et forbrug på 120 m3 om året.

Fra 2016 og 2018 steg prisen på vand i Brøndby med 3,14 kr. pr. m3, hvilket ikke alene skyldes blødgøringen, men også tiltag for skybrudssikring, vedligehold og lignende.

Derudover angiver 86 procent, at miljøgevinsten har en stor betydning. Lajla Nielsen på 37 år er en af de borgere i Brøndby, som har fået blødt vand siden september 2017. Hun er begyndt at dosere vaskepulveret efter det blødere vand, men ellers har hun ikke lagt mærke til den store forskel. Hun bakker dog op om ideen.

– Hvis det gør en forskel med mindre vaskepulver, mindre sæbe og mindre afkalkning, synes jeg, at det er en god idé. Jeg har ikke tænkt over, at prisen, og da vi ikke bruger supermeget vand, så gør det ikke så meget, siger Lajla Nielsen.