Se her de billigste og dyreste vandpriser og find ud af hvorfor der er forskel. Foto: Natthawat Wongrat.
Der er stor forskel på vandprisen alt efter, hvor du bor. En familie med to voksne og tre børn betaler 10.050 kr. mere om året for 170 m3 vand fra det dyreste vandværk sammenlignet med det billigste.
Det viser DANVAs interaktive danmarkskort over vandpriserne i Danmark, som senest er opdateret med priser i 2020.
Ved hjælp af kortet har Videncentret Bolius sammenlignet priserne for drikkevand og afledning af spildevand. De dyreste vandpriser findes hos Ærø Vand, hvor en familie på fem personer – to voksne og tre børn – betaler 17.069 kr. for et gennemsnitligt forbrug på 170 m3. HOFOR Vand København A/S har de billigste vandpriser. Her skal en lignende familie betale 7.019 kr. om året for den samme mængde vand – en forskel på mere end 10.000 kr.
Gennemsnittet på landsplan er 11.163 kr. om året for 170 m3 vand, viser Videncentret Bolius’ beregninger.
Det koster vandet
Vandprisen for en storfamilie er faldet 44 steder, mens den er steget hos 141 vandværker. Hos 6 vandværker er prisen uændret. Den gennemsnitlige prisstigning fra 2018 til 2019 er ifølge Videncentret Bolius' beregninger på 4,1 procent. Året forinden var den gennemsnitlige prisstigning på 1,8 procent.
I de følgende tabeller kan du sammenligne vandpriserne fra over 200 vandværker i 2017-2020. Den første tabel viser den gennemsnitlige pris for en storfamilie på to voksne og tre børn, den anden tabel viser en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer, og den sidste viser forbruget for en enlig.
Vær opmærksom på, at udgiften er den samlede pris for levering af drikkevand til husstanden samt for rensning af det spildevand, du sender ned i afløbet. Nogle steder kan drikkevandsprisen for eksempel være lav, mens spildevandsafgiften er høj. Hvis du vil se de specifikke priser, kan du finde dem på DANVAs danmarkskort.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
På oversigten optræder mere end 200 drikkevandsselskaber, der hvert år udpumper mere end 200.000 m3 vand. Der er omkring 100 spildevandsselskaber, som renser spildevandet.
Det gennemsnitlige, årlige forbrug er i 2019 opgjort til 50 m3 for en enlig forbruger, 79,3 m3 for en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer og 170 m3 for en storfamilie med to voksne og tre børn.
Der findes 2.300-2.400 vandværker i Danmark, der leverer drikkevand, men mange er så små, at de ikke optræder i statistikken. De små vandselskaber har ofte lavere priser end de store. Ifølge DANVA skyldes det, at nogle af de små vandselskaber har frivillig arbejdskraft, mens nogle bruger færre penge på vedligehold.
Prisen på vand er sammensat af en fast afgift og en variabel pris på drikkevandet. Oveni kommer en fast afgift og en variabel pris på spildevand.
Hvad betaler du?
- Fast bidrag til drikkevand
- Kubikmeterpris på drikkevand
- Fast bidrag til spildevand
- Kubikmeterpris på spildevand
- Moms og afgifter
Video: Det består vandprisen af
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
Det faste bidrag dækker bl.a. omkostningerne til en vandmåler, som vandselskaberne via en stikprøvekontrol har pligt til at tjekke hvert fjerde år. Vandmålerne bliver skiftet hvert 12. år, hvis der ikke bliver fundet fejl ved stikprøvekontrollerne undervejs.
Som boligejer betaler du det faste bidrag, uanset om du bruger vand eller ej.
En familie på Ærø betaler meget mere for vand end en familie på Frederiksberg. Foto: Colourbox
Derfor er der forskel på vandpriserne
- Det kan være billigere at forsyne virksomheder end små kunder som fx sommerhuse.
- Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af undergrunden nogle steder i forhold til andre.
- Hvis der har været forurening et sted, skal der investeres i nye kildepladser.
- Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det rensede vand skal ledes ud.
- Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det.
- Nogle selskaber investerer i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer.
- Nogle drikkevandsselskaber investerer i beskyttelse af grundvandet. Andre selskaber behøver ikke at investere, hvis deres indvindinger ligger i beskyttede naturområder.
- Der kan være forskel i serviceniveauet.
- Der kan være forskel i forsyningssikkerheden.
Det bruger vi vand til
- Bad og personlig hygiejne: 48 %
- Toiletskyl: 15 %
- Tøjvask: 13 %
- Opvask, rengøring: 10 %
- Mad og drikke: 7 %
- Øvrigt: 7 %
Kilde: HOFOR
Fra 2005 til 2014 steg prisen på drikkevand i Danmark med 57 %, viser en analyse, Nykredit tidligere har lavet.
Siden er kurven fladet ud, og fra 2015 til 2017 er priserne i gennemsnit steget med 3 %, viser Videncentret Bolius’ beregninger. I 2010 blev vandselskaberne udskilt fra kommunerne og omdannet til selskaber, og ifølge DANVA er penge fra effektivisering de seneste år blevet brugt til at investere i klimasikring.
