Et lille stykke Sydeuropa i Espergærde

Katarina Elling, 39, hjemmegående, Jesper Elling, 52, rådgiver og investor, samt tre børn i alderen 6 til 13 år. Familien tæller desuden to voksne døtre og to børnebørn.

Villa fra 1907 inklusive kælder samt toetagers anneks med køkken, bad, stue og værelse på 80 m2. 

207 m2 villa på 562 m2 grund.

Jesper Elling har boet det meste af sit liv i Espergærde i Nordsjælland og kender næsten hver en vej og hvert et hus i byen. Fra sin barndom husker han derfor også Villa Eg på landsiden af Strandvejen. Den tidligere sommervilla, som blev opført af velhavende københavnere i 1907, fremstod dengang noget forfalden – det er den bestemt ikke længere.

Da Jesper og hans svenske hustru, Katarina, ledte efter en bolig til deres sammenbragte familie, faldt de nemlig for netop denne villa. Efter overtagelsen brugte de et par år på at få den til at stå helt skarpt. Der blev indrettet aktivitetsafdeling for børnene i kælderen, forældreafdeling i stueetagen og soveværelser øverst. Og da alt det var på plads, kom turen til haven. Det var hårdt tiltrængt, for ifølge parret var det et rent klondyke med tilfældige løsninger, som bar præg af, at de tidligere ejere ikke har været udprægede havemennesker.

Jesper Elling har selv tegnet den knap 40 m2 store træterrasse, som man træder direkte ud til fra stuen. Den er hævet over grunden og har udsigt til Egebæksvang Skov mod vest. Her kan familien sidde i læ for vejstøj fra Strandvejen og vinden fra Øresund. 

På pladsen foran villaen markerer en specialfremstillet smedejernsport på fornem vis adgangen til grunden. Parkeringspladsen her er belagt med fliser i mønster med chaussésten som overalt i haven. Ud til Strandvejen er der plantet en halvhøj bøgehæk, som skærmer grunden uden at virke afvisende mod omverdenen. 

Flere mure skærmer for nabogrund og støj

I haven var der allerede et par mure, som indrammer en siddeplads mod syd, men de nuværende ejere har fået opført flere lignende mure med en type puds, der giver et særligt rustikt look. 

Murene skærmer både mod en ubebygget nabogrund og mod støjen fra Strandvejen. Belægningen på havegang og terrasser er ensartet med kvadratiske fliser og chaussésten mellem. Desuden er haven domineret af mange figurer og dekorationer i den foretrukne middelhavsstil.

Skræddersyet haveplan har sikret symmetrien

Jesper Elling har selv tegnet haveplanen; på den måde var han nemlig sikker på, at den blev som ønsket. Det blev til en stort set symmetrisk have med to af hver – græsplæner, bede, figurer m.m. Barokhaver og sydeuropæiske haver i det hele taget har givet inspiration til udformningen, som også omfattede et sammenfaldent og stærkt bevokset stengærde mod skovkanten. Genopretningen af det fik familien hjælp til af en anlægsgartner, som også fjernede et væld af fortidens herregårdssten, lagde terrassefliser, bede med praktisk ukrudtsdug samt græsplæner kantet med chaussésten.

– Nybo Planteskole i Humlebæk har desuden rådgivet os om valg og placering af planter og buske for at opnå harmoni og den stil, vi ønskede, siger Jesper Elling.

Alle kvadratmeter er udnyttet i haven

Med kun knap 600 m2 at gøre godt med fandt haveejerne det vigtigt at udnytte pladsen fuldt ud blandt andet med flere terrasser med sol på forskellige tidspunkter.

I den symmetriske baghave flugter stuedøren præcist med lågen til skoven nedenfor som et ”point of view”, hvor øjet kan finde ro. I den ene side af den todelte græsplæne er der anlagt en halv meter høj bålplads af chaussésten. Her rister børnene skumfiduser, og her samles familien og dens gæster til havefester for at grille og varme sig, når aftnerne bliver kølige. Det fremgår ikke af reportagen her, men i forhaven bag hækken har børnene et legeområde med bl.a. trampolin og fodboldmål. Men æstetikken er til stadighed i højsædet.

– Det gælder om at finde et niveau, hvor der ikke er så mange figurer og pynteting, at det kammer over, og man ikke kan se skoven for bare træer. Her skal også være plads til børn, og vi er ikke fanatiske. Vi lever efter alt med måde. Nogle siger, at man ikke kan se, at her bor tre børn. Så må vi bare svare, at de leger som alle andre børn, men har lært at rydde op efter sig, når dagen er omme.

I oldtidens ægyptiske haver, parker og lunde var der fokus på symmetri, viser havetegninger fra 2300 f.Kr. Også babyloniske, assyriske, persiske, jødiske, græske og romerske haver var domineret af symmetri. 

I det 16. århundredes italienske renæssance blev oldtidens havestil efterlignet. Her var både balustrader, søjlehaller i marmor og godt med vand til fontæner og kaskader. Haverne var desuden ofte anlagt på skråninger.

I 1600-tallet udvikledes den franske havestil, som var endnu mere symmetrisk end den italienske og anlagt på fladt terræn. Franske havearkitekter fandt på at indramme store blomsterbede med formklippet buksbom, som vi kender det i dag.

Først i slutningen af 1700-tallet blev den engelske havestil populær og bredte sig til kontinentet. Fremfor retlinede anlæg skulle haverne nu mere ligne den vilde natur.