Februar kan være bidende kold, men den kan også byde på lune dage, hvor fuglene synger, og det begynder at minde om forår i haven. Fuglene har stadig stor glæde af det, du tilbyder på foderbrættet, og har du redekasser, vil de stadig gøre god gavn som moteller i de iskolde nætter.
Apropos redekasser, er det også allerede nu, du skal begynde at tænke på 'forårsrengøringen'. Fugle tømmer nemlig ikke deres redekasser for gammelt redemateriale. De bygger bare ovenpå de gamle reder, og efter nogle sæsoner kan det give pladsmangel i kassen. Sidste års redemateriale kan desuden være inficeret med lopper og parasitter, og derfor skal kassen tømmes og renses.
Vil du i øvrigt have flere fuglehuse på matriklen, er februar også en fin måned at sætte dem op i. Det giver fuglene lidt tid til at finde at vænne sig til kassen, før ynglesæsonen rigtig begynder.
Tre fugle du kan møde i haven i februar
Kvækerfinke
Kvækerfinken ligner bogfinken meget, men har et mere orange bryst og hvid underside. I vinterdragten ligner han og hun hinanden, mens hannens farver klarere og næbbet gult med mørk spids. I sommerdragten har hannen helt sort hoved. Fotograf: Nis Lundmark Jensen
Udbredelse: I Danmark møder vi enten kvækerfinken på træk eller som vintergæst. Om sommeren yngler den nemlig i et geografisk bælte længere nordpå: Fra Norge, Sverige over Finland til det nordlige Rusland og Sibirien. Når det bliver rigtig koldt i det nordlige Skandinavien, trækker de mod syd, og det er så her, vi kan møde dem på vores breddegrader.
Bolig: Der er kun gjort ganske få sikre ynglefund herhjemme, så generelt siger man, at kvækerfinken ikke yngler i Danmark.
Kvækerfinker ankommer typisk om efteråret i september-november og trækker atter nordover i marts-april. Nogle år kommer de i stort tal, andre år optræder de mere sparsomt. I år med en rig produktion af bog herhjemme, kan vi have rigtig mange på besøg, simpelthen fordi kvækerfinker elsker bog. De ses da også oftest i bøgeskove, men kan sagtens finde på at søge ind i haver med foderbrætter - specielt hvis der ligger sne, så de ikke naturligt kan finde frø på jorden.
På foderpladsen kan du friste med nødder, fedtkugler og frø. Kvækerfinken vil i øvrigt helst fouragere på jorden under foderbrættet, men kan godt vove sig op på selve brættet, hvis den ikke har andre fugle til at vælte noget mad ned til den.
Det danske navn er en efterligning af artens stemme, der er et langtrukkent "kvææk".
Stillids
Stillidsen er lidt mindre end gråspurven og en af vores mest farvestrålende fugle med et flot rødt, hvidt og sort ansigt og brede gule vingebånd på de sorte vinger. På oversiden er den lysebrun og undersiden er lys. Fotograf: Nis Lundmark Jensen
Udbredelse: Stillidsen findes over hele Europa, og den er da også en ret almindelig ynglefugl i Danmark. En del af fuglene overvintrer herhjemme, mens andre trækker mod Sydvesteuropa.
Bolig: Stillidsen bygger sin rede så højt som muligt oppe i et højt løvtræ. Reden er oftest meget flot vævet sammen af græsstrå og rødder - og foret med uld fra fx tidselplanter.
Stillidsen er ikke nogen sjælden fugl i Danmark, men den er diskret. Er den på besøg i din have om sommeren, er det derfor ikke sikkert, at du opdager den. Om vinteren derimod, når der ikke er blade på træerne, er chancerne meget bedre. Og her kan man være heldig at se en lille flok, der leder efter frø i havens visnede stauder eller ukrudt. Specielt frø fra tidsler og burrefrø er en livret, og stillidsen er en sand mester til at få frøene ud af planten med sit fine, spidse næb.
Om sommeren yngler stillidsen typisk i det åbne land, hvor den nemt kan finde flerårige urter og ukrudt. Udyrkede arealer i industriområder er fx overraskende populære, sandsynligvis fordi der her findes mange ukrudtsplanter, som får lov at brede sig og vokse sig store.
Skovspurv
Skovspurven er lidt mindre, men minder ellers om en gråspurvehan. Dog adskiller den sig ved sin sorte plet på den hvide kind og en chokoladebrun kalot. Han og hun ser ens ud. Fotograf: Nis Lundmark Jensen
Udbredelse: Findes alle steder i Danmark og er en almindelig og trofast gæst ved foderbrættet.
Bolig: Reden bygges i hulrum, fx i udhæng på tage. Fuglen er generelt ikke kræsen med hensyn til bolig og flytter også gerne ind i mejsekasser.
I de fleste danske villahaver er skovspurven den mest almindelige spurv, og den er således også meget mere almindelig end gråspurven, som den ofte forveksles med. De to spurve er dog ikke så svære at kende forskel på, når man lige ved, hvad man skal kigge efter. Skovspurven kendes på den sorte plet på den hvide kind, og så har den en brun kalot på hovedet, hvor gråspurvens kalot er grå.
Skovspurven lever af frø, insekter og edderkopper. Ungerne fodres hovedsageligt op med insekter, mens skovspurvene om vinteren fortrinsvis lever af frø.
Ligesom gråspurven har skovspurven det såkaldte ”fællesspil”, hvor en hun ombejles af en række hanner. Magen forsøger at forsvare hunnen, så han ikke kommer til at opfostre andre hanners afkom. I vinterhalvåret samles skovspurvene i flokke, og når de søger hvile, klumper de sig fysisk sammen, formentlig for at holde varmen.
