Havens fugle i september

Udbredelse: I Europa er skovskaden stort set allestedsnærværende, men den forekommer dog ikke på de nordligste breddegrader som Island, Nordskotland samt det nordligste Skandinavien. Skovskaden er en udpræget skovfugl og er ikke kræsen i forhold til skovtypen. Derudover findes den ynglende i større parker og på kirkegårde, også i byerne. De største tætheder finder man i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland og på Bornholm.

Bolig: Den store rede bygges på et ikke iøjnefaldende sted i toppen af tætte yngre løvtræer eller graner. Den løse rede er temmelig flad og består af grene og kviste udvendigt og af blødere materialer som mosser og græsser indvendigt. Begge køn deltager i redebygningen.

Med sin spraglede fjerdragt er skovskaden det mest farverige danske medlem af kragefuglene. Den er temmelig sky og frygtsom, og er på den måde en udpræget skovfugl. 

Du kan møde den i langt de fleste typer af skov, men den findes også ynglende i større parker, på kirkegårde og i ældre haver i byerne. Og nogen steder er den endda en hyppig gæst ved foderbrættet om vinteren. 

Skovskadens kost er meget varieret og består af insekter, fugleæg og -unger, padder, små kryb- og pattedyr samt bær, agern og bog.

Når den store rede er på plads, lægges der i april-juni 4-6 grågrønne æg med brune pletter. Æggene klækkes efter 16-19 dage, og begge forældrefuglene fodrer ungerne. Efter 21-23 dage er disse flyvefærdige og forlader reden. Forældrene tager sig af ungerne indtil efteråret, hvor de kan ses i småflokke.

En af skovskadens spidskompetencer er at hamstre føde til vinterforråd. Den indsamler agern og bog, der gemmes i depoter. Den graver simpelthen høsten ned under jorden, og et enkelt depot kan rumme op til fire kg. Fuglen husker nøje, hvor disse depoter er placeret, selv hvis disse er dækket af et tykt snelag. Lagrene udnyttes frem til det efterfølgende forårs ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden, og man anslår, at fuglen er i stand til at huske tusindvis af gemmesteder.

De depoter, der ikke tømmes, spirer det efterfølgende forår, og da skovskaden under sin depotudlægning kan flyve flere kilometer med kroen fyldt med frø, bidrager arten til spredning af ege- og bøgetræer. Da skovskaden desuden tager mange skadelige insekter, overstiger dens nytte for skoven den skade, den måtte udøve ved at rasere småfuglereder.

De danske skovskader er typisk standfugle, hvorimod de øvrige nordiske bestande i højere grad er trækfugle. I år, hvor føderessourcerne svigter i Sverige og Norge, kan fuglene fra disse områder optræde invasionsagtigt i Danmark. Sådanne år kan skovskader ses i titusindvis på trækstederne.

Udbredelse: Musvittens geografiske udbredelse er betydelig. Den forekommer i hele Europa bortset fra Island og findes desuden i Nordafrika, Rusland og store dele af Asien. I Danmark forekommer den overalt, men mest sparsomt i den vestlige del af landet.

Bolig: Musvithunnen bygger en rede af mos, lav og strå, som efterfølgende bliver foret med fjer og dun. Reden bliver bygget i et hul - det kan være i et gammelt spættehul eller i en redekasse. Fuglen er dog ikke kræsen, så det kan være alle mulige steder, hvor der er et lille hul, som f.eks. i et hul i en mur, en postkasse eller en gammel vandpost.

Musvitten er den største mejse i Danmark og en af vores mest almindelige fugle. Den træffes hele året og lever normalt inden for et lille område.

Den har appetit på både insekter, smådyr, frø og frugt, og er da også meget nem at lokke til foderbrættet. Hvis du byder på fedtkugler, nødder, hampefrø eller solsikkefrø, kan du være ret sikker på at få besøg – også gerne flere gange om dagen. 

De fleste danske musvitter er standfugle, mens et fåtal trækker vestpå om vinteren. Om foråret og om efteråret trækker en del nordskandinaviske og russiske fugle desuden gennem Danmark.

Når fuglen har fundet et godt hulrum til at bygge reden, lægger hunnen sine 8-10 æg omkring 1. maj. Æggene udruges på 12-13 dage af hunnen, og hun fodres i den tid af hannen. Ungerne forlader reden fuldt flyvefærdige 15-22 dage gamle, og i et par uger efter kan man være heldig at opleve et musvitpar komme gennem haven med de højlydt tiggende unger på slæb. 

Uden for yngletiden strejfer musvitterne om i flokke, af og til sammen med andre mejser. Der er en udbredt hakkeorden i flokken, hvor hanner dominerer over hunner, og voksne fugle dominerer over ungfugle. Desuden har hanner med en bredere bryststribe højere status end hanner med en smallere bryststribe. 

Når der er knaphed på føde, er det højstatusfuglene, der spiser først. Det sker i øvrigt, at udspekulerede ungfugle kan finde på at udsende et alarmkald ved foderbrættet, uden at der er fare på færde. Det resulterer i, at de andre musvitter søger ly, hvorefter der er fri adgang til føden for løgnhalsen.

Udbredelse: Gråspurven er udbredt i det meste af verden. Den blev med stor succes indført i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet for at europæiske indvandrere kunne føle sig hjemme. I Danmark yngler den tæt på mennesker i næsten hele landet, mest talrigt i København og Østsjælland.

Bolig: Reden består mest af strå og placeres normalt i en bygning eller en redekasse. Kun meget sjældent ser man gråspurven bygge rede frit i et træ. Både han og hun deltager i redebygningen.

Gråspurven er stærkt knyttet til bebyggelse i byer, landsbyer og ved gårde med husdyr. Derfor er gråspurven også helt fraværende på mindre, ubeboede øer. Fuglen har været knyttet til os mennesker lige så længe, som vi har dyrket jorden og holdt husdyr. De har vænnet sig til os mennesker, og man har sågar oplevet, at gråspurve er blevet så tillidsfulde, at de om sommeren er kommet og har spist med ved havebordet.

Om sommeren lever gråspurven dog hovedsagelig af insekter. Resten af året lever den af frø og korn og ses da også tit på foderbrættet om vinteren.

Gråspurven er monogam, og parrene holder sammen livet igennem. Fuglene yngler i kolonier og får normalt to til tre kuld årligt i perioden fra april til august. Reden bygges især af hannen og placeres i murhuller, under tage, i redekasser eller sjældnere frit i et træ. Den kan bestå af strå, papirstumper, plastic og sejlgarn og fores altid med fjer og hår. Når den bygges frit, er reden kugleformet med indgangshul i siden. Hunnen lægger 5-6 grålige æg med mørke pletter og prikker. Æggene udruges af hunnen på 12-14 dage. Ungerne bliver i reden i et par uger, hvor de fodres af begge forældrefugle. I de sidste dage af redetiden udvikler ungerne forskellige kald, så forældrefuglene kan genkende dem, når de har forladt reden og fortsat skal fodres en tid.

Bestanden af gråspurve i Danmark blev næsten halveret fra 1970 til 1975. Siden har bestanden dog været nogenlunde stabil, men er på det seneste atter faldet. På landet er fødemulighederne formodentlig løbende blevet forringet som følge af den stigende mekanisering i landbruget, faldende husdyrhold og hermetisk lukkede avlsbygninger. En anden grund kunne være, at befolkningen efter oliekrisen i 1973 for alvor begyndte at isolere husene og lukke alle huller og sprækker i vores boliger. Hvis du vil tiltrække og hjælpe gråspurvene i din have, kan du derfor med fordel sætte redekasser op.